Undervisningsformativ evaluering af matematiske kompetencer
Hvordan kan man evaluere elevernes besiddelse af matematisk kompetence? Hvordan kan man gøre det på en måde, så det bidrager til at udvikle ens kompetenceorienterede undervisning? Se et bud på en proces, man kan følge, og eksempler på processens anvendelse fra både indskoling, mellemtrin og udskoling, og med sigte på alle de matematiske kompetencer fra KOM-rapporten.
Oversigtsark vedrørende alle kompetencer og alle klassetrin (Klik på billedet for at se hele arket)
Oversigtsarket giver eksempler på, hvordan man kan gennemføre undervisningsformativ evaluering af elevers matematiske kompetencebesiddelse.
Klik på billedet til højre for at se arket i sin helhed med link til videoklip fra undervisning, lærerinterviews og udfyldte evalueringsark.
For at få lov at afspille videoklip og interviews skal man ifølge aftale med deltagerne angive et kodeord, som kan fås ved at skrive til tomas@edu.au.dk. Det er i orden at dele dette kodeord i kollegiale miljøer og med sine studerende, men det må selvfølgelig ikke offentliggøres mere generelt.
Eksempler på forløb
Herunder gives der tre eksempler på forløb, der alle er eksempler på forløb fra oversigtsarket, og viser, hvordan man kan arbejde med disse forløb i praksis.
I gang med undervisningsformativ evaluering
Oversigtsarket kan give inspiration til at eksperimentere med evaluering af kompetenceorienteret matematikundervisning. Baseret på forsknings- og udviklingsarbejde på alle grundskolens klassetrin gives der konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med spørgsmålene:
- Hvordan kan man tilrettelægge evalueringsprocessen?
- Hvordan kan hver kompetence karakteriseres på en måde, så den bliver evalueringsmæssigt håndterbar?
- Hvad er et godt aktivitetsoplæg til arbejdet med den enkelte kompetence?
- Hvordan kan man støtte elevernes arbejde med de valgte aktiviteter?
- Hvordan kan man vurdere elevernes arbejde i et kompetenceperspektiv?
- Hvordan kan en sådan vurdering bruges i den videre undervisning af ens elever?
Nedenfor beskrives det i hver sit afsnit, hvordan man med udgangspunkt i oversigtsarket kan arbejde med disse spørgsmål (jf. Højgaard & Niss, 2023).
Om begrebet kompetence
Kompetence er en betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation.
Denne beskrivelse indfanger en række karakteristiske træk ved kompetencebegrebet, som har betydning for kompetenceudvikling i undervisningen. Disse karakteristika er beskrevet i NCUM-temaet om kompetenceorienteret matematikundervisning.
Kilder
Biggs, J. & Tang, C. (2011). Teaching for quality learning at university (4. udg.). McGraw-Hill.
Gregersen, P., Hedegaard, C., Højgaard, T. & Petersen, L. K. (2015). Matematrix 1B (2. udg.). Alinea.
Højgaard, T. (2008). Kompetencer, færdigheder og evaluering. Matematik, 7, 43-46.
Højgaard, T. (2017). Hjælpemiddelkompetence. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=0J-xZm6jRdc&t=53s
Højgaard, T. (2023). Competency goals and oral exams in mathematics. Paper præsenteret ved 13th Congress of the European Society for Research in Mathematics Education (CERME 13), Budapest, Ungarn. http://au.dk/tomas@edu (FEJL)
Højgaard, T. & Johansen, S. G. (2021). Matematrix 7.-9. klasse, Logbog/Web. Alinea.
Højgaard, T. & Niss, M. (2023). Om formativ evaluering af matematiske kompetencer. Sammenlignende Fagdidaktik, 7, 37-56.
Højgaard, T. & Winther, N. (2021). Facilitering af kompetenceorienteret matematikundervisning: Erfaringer med kommunalt forankret, skolebaseret udvikling af lærerkompetencer. MONA, 1, 50-68.
Niss, M. & Jensen, T. H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring: Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie, nr. 18-2002. Undervisningsministeriet.
Sølberg, J., Bundsgaard, J., & Højgaard, T. (2015). Kompetencemål i praksis: hvad har vi lært af KOMPIS? MONA, 2, 46-59.