Tilrettelæggelse af evalueringsprocessen

Når hensigten er at evaluere kompetence, ender man uundgåeligt i en afvejning af validitet og reliabilitet. Hvis man som foreslået her tager udgangspunkt i et ønske om høj validitet, kan det efterstræbes ved at bruge karakteristikken af det valgte læringsmål som udgangspunkt for arbejdet med at identificere og vurdere tegn på målopfyldelse (jf. fx KOM-rapportens (Niss & Jensen, 2002) kapitel 9, hvor der også findes konkrete eksempler), jf. det her anvendte tredelte blik på evalueringsprocessen. Mere konkret kan det foregå ved at svare på spørgsmål i stil med disse:

• Hvilke (kompetence)læringsmål er der for den undervisning, jeg gerne vil evaluere?
• Hvordan forstår og beskriver jeg disse mål – også hvis det ikke i udgangspunktet er mig, der har valgt og formuleret dem?
• Hvilke former for aktivitetsoplæg for evaluering kan jeg finde eller konstruere, som vil være velegnede til at hjælpe eleverne med at udvikle sig i retning af de opstillede mål?
• Hvilke tegn i elevernes aktivitet skal jeg være særlig opmærksom på for at kunne identificere det omfang og den måde, hvorpå det, jeg er på udkig efter, er til stede i evalueringssituationen?
• Hvordan vil jeg vurdere det, jeg har identificeret?

Denne oppefra-og-ned-model af en formativ evalueringsproces bliver aktuelt brugt til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere eksemplariske forløb i matematikundervisningen på 1.-9. klassetrin, hvor én udvalgt matematisk kompetence efter tur udgør det læringsmæssige sigtepunkt. Hvert evalueringsforløb består af følgende tre dele (Se også temaet om 'Undersøgende matematikundervisning'):

Tilrettelæggelsen sker på et møde på en times tid, hvor deltagerne i udviklingsprocessen, fx en gruppe matematiklærer-kolleger på en skole

1. drøfter, hvad de opfatter som kernen i en udvalgt matematisk kompetence,
2. drøfter, hvordan man kan undervise med sigte på denne kompetence på et givet klassetrin, og
3. beslutter, med hvilke didaktiske karakteristika den forestående forsøgsundervisning konkret skal gribes an.

Gennemførelsen af forsøgsundervisningen står hver lærer for i egen udvalgte klasse – hvis muligt med kolleger som observatører.

Evalueringen af forsøgsundervisningen sker ligeledes på et møde på en times tid mellem deltagerne i udviklingsprocessen. Drøftelsen her har fokus på to spørgsmål: I hvilket omfang og på hvilke måder lykkedes det at realisere de tilsigtede didaktiske karakteristika ved forsøgsundervisningen? Havde disse karakteristika de konsekvenser for elevernes udvikling af den udvalgte kompetence, som man havde forestillet sig?

Dette er en måde at evaluere sin undervisning på, der drager paralleller til Lektionssstudier. Læs mere om dette i temaet 'Lektionsstudier'

Sådanne kompetenceevalueringsforløb er der gennemført én af for hver matematisk kompetence i både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Alle disse forløb er samlet i overbliksarket, som rummer støtte til arbejdet med både læringsmål, aktivitetsoplæg og tegn på og vurdering af kompetencebesiddelse, jf. ovenstående model af en formativ evalueringsproces.