Om Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning 

NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning arbejder for en engagerende, ambitiøs og tidssvarende matematikundervisning i en kultur, der samarbejder om udvikling af praksis fra dagtilbud til ungdomsuddannelse.


Vi er Danmarks nationale center for udvikling af matematikundervisning, vores opgaver er at:

  • Formidle forskningsbaseret viden, der kan inspirere pædagoger og lærere til refleksion over og udvikling af praksis i dagtilbud og matematikundervisning i grundskole, erhvervsskole og de gymnasiale uddannelser.
  • Støtte eksisterende netværk i danske matematikdidaktiske miljøer og etablere nye netværk, skabe overblik over den aktuelle matematikdidaktiske forskning i Danmark, og at fremme samarbejde om matematikundervisning og -læring på tværs af fag og institutioner.
  • Iværksætte og fundraise projekter, der kan bidrage til udvikling af matematikundervisning og -læring og til skabelse af ny viden i dagtilbud, grundskole, erhvervsskole og de gymnasiale uddannelser.


Navnet er Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning. Det forkortes NCUM og udtales 'Nsum'.



"Vi forbinder viden og mennesker fra forskning til praksis for en bedre matematikundervisning i Danmark."

Den korte grundfortælling om NCUM

NCUM udvikler matematikundervisning og skaber stærke faglige netværk i Danmark. Vi formidler forskning, der giver nye vinkler på undervisning og læring i matematik, og som kan inspirere til, hvordan matematiske aktiviteter kan give mening for børn og unge og bidrage til solid læring.

Det gør på vi på et forskningsmæssigt grundlag ved at skabe samspil mellem pædagoger, lærere, undervisere og forskere om udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud og matematik­undervisning i grundskole og ungdomsuddannelse.

Vi arbejder i børns, unges, pædagogers og læreres tjeneste ud fra visionen om at skabe en engagerende, ambitiøs og tidssvarende matematikundervisning i en kultur, der samarbejder om udvikling af praksis fra dagtilbud til ungdomsuddannelser.

Som nationalt center for udvikling af matematikundervisning dækker NCUM hele uddannelsessystemet fra dag- og fritidstilbud over grundskole til og med henholdsvis de erhvervsrettede og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Vores platform  www.matematikdidaktik.dk er en fælles indgang til viden, samarbejde og refleksion over praksis med sigte på at bidrage til at realisere visionen for matematikundervisning i Danmark. NCUM udvikler og understøtter faglige netværk, der giver praktikere mulighed for erfaringsudveksling, gensidig inspiration og samspil med forskere.

NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning

Sådan arbejder vi


NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning

Sekretariat

Morten Blomhøj

    Professor på AU og centerleder NCUM
Kontakt: blomhoej@edu.au.dk

Julie Fromholt-Iversen

Kommunikationsansvarlig NCUM
Kontakt: jfi@edu.au.dk

Tina Hudlebusch

Aktivitetskoordinator NCUM
Kontakt: tihu@edu.au.dk
NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning

Kontakt og følg NCUM

Tilmeld NCUM-nyhedsmail

"Engagerende, ambitiøs og tidssvarende matematikundervisning i en samarbejdende kultur."

NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning

Nyt fra NCUM