Du er her: Forside Projekter FOMAVA: Forum for matematik-vanskeligheder

FOMAVA: Forum for matematikvanskeligheder

Behovet for at sætte fokus på matematikvanskeligheder er klarlagt gennem mange undersøgelser, og behovet for at kunne hjælpe elever i vanskeligheder med matematik opleves påtrængende på mange skoler.

Derfor etableres Forum for matematikvanskeligheder, FOMAVA, som et forsknings- og udviklingsprojekt med et samlet budget på 14,1 mio. kr. bevilget ligeligt af Novo Nordisk Fonden, TrygFonden og Egmont Fonden.

FOMAVA bidrager til opmærksomhed og viden om, hvordan vi bedst hjælper elever i matematikvanskeligheder i en aktuel dansk skolekultur. Desuden bidrager FOMAVA til et samspil mellem anvendelse af forskningsviden og praksisviden på såvel nationalt som på regionalt plan.

FOMAVA er indlejret i NCUM, så der er bred kontakt til målgrupper og samarbejdspartnere fra undervisningspraksis og forskningsmiljøer. Herved kan opmærksomheden på elever i matematikvanskeligheder og fokus på relevante indsatser fastholdes på længere sigt.

FOMAVAs kerne er helårlige forløb om et årstema: I et udviklingsspor afdækkes problemstillinger, og der foreslås aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange. Det følges op i et laboratoriespor med afprøvning.

Udover kernen har FOMAVA to projekter specifikt om talblindhed, et støtteprojekt og et testprojekt.

FOMAVA prioriterer formidling til skoleverden og offentlighed højt.

FOMAVAs processer og organisation

De centrale processer, der skal lede til større indsigt, interesse og hjælp angående matematikvanskeligheder, gennemføres som helårlige forløb med udgangspunkt i et særligt årstema og med to spor: et udviklingsspor og et laboratoriespor. Læreres og forskeres erfaringer, viden og overvejelser bruges i udviklingssporet til dels at afdække de reelle problemstillinger i en dansk skolekultur dels at foreslå aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange. Det følges op i laboratoriesporet, hvor disse aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange afprøves på skoler i udpegede øvelseskommuner.

Formidling til skoleverden og offentlighed har høj prioritet. Der udarbejdes en formidlingsstrategi for projektet, herunder formidling af opdateringer og resultater på www.matematikdidaktik.dk. Formidlingsstrategien præciserer, hvordan man formidler de løbende resultater af udviklingsspor og laboratoriespor, så skoleverdenen, forskerverdenen og offentlighed har mulighed for løbende at følge og blive inspireret af resultaterne fra sporene. For hvert årstema udarbejdes en opsamlende årsrapport.

FOMAVA organiseres i NCUM. De rådgivende organer i FOMAVA er styregruppen for NCUM og BUVM’s referencegruppe for NCUM samt advisory board og eksterne forskerpaneler. De udførende organer er en national ekspertgruppe, fem regionale praksisgrupper, elevpaneler samt skoler i to udvalgte øvelseskommuner.

Processer

De centrale processer i FOMAVA foregår i årstemaer med to spor, der betegnes som udviklingsspor og laboratoriespor. Udover de centrale processer i FOMAVA er der eksternt initierede projekter (se senere om to projekter om talblindhed)

Årstemaer

Kompleksiteten i problemstillinger knyttet til arbejdet med elever i matematikvanskeligheder kan eksemplificeres ved at udspænde matematikvanskeligheder i en række perspektiver. De følgende seks perspektiver kan suppleres og kan tænkes på tværs af hinanden.

  1. Det undervisningsmæssige didaktiske perspektiv
  2. Det organisatorisk støttende perspektiv
  3.  Det personlige relationelle perspektiv
  4. Læremiddelperspektivet
  5.  Kortlægningsperspektivet
  6.  Samarbejdsperspektivet

I FOMAVA håndteres kompleksiteterne gennem udpegning og prioritering af særlige årstemaer. Den nationale ekspertgruppe beslutter hvert år et årstema, som har relevans inden for problemstillinger knyttet til elever i matematikvanskeligheder, og som repræsenterer udfordringer, der opleves som påtrængende i skolens praksis. Behandlingen af et årstema kan foregå gennem et eller flere perspektiver som ovenstående, uden at andre perspektiver nødvendigvis negligeres.

Processerne inden for et årstema organiseres i to spor, der supplerer hinanden, nemlig

  1. Et udviklingsspor, som forbinder teoretisk viden og praksisviden gennem dialogiske processer mellem forskere fra den nationale ekspertgruppe og erfarne lærere fra de regionale praksisgrupper.
  2. Et laboratoriespor, som afprøver forskellige aktioner i praksis baseret på forskning, viden og erfaringer, og som er formuleret ud fra udviklingsporet.

Udviklingsspor

Ekspertgruppen omsætter det valgte årstema til et udfordringsnotat til brug i udviklingssporet, som varetages af de regionale praksisgrupper. Ekspertgruppen forvalter en løbende kontakt til de fem regionale praksisgruppers facilitatorer. De fem regionale praksisgrupper afholder et kick off-møde det første år samt to heldagsmøder med facilitator pr. halvår.

Lærerne i de regionale praksisgrupper har til opgave inden hvert af de to møder med facilitator at forberede svar på de spørgsmål/problemstillinger fra udfordringsnotatet, der er afsendt fra den nationale ekspertgruppe om centrale udfordringer knyttet til det valgte årstema. På de udvalgte praksislæreres skole etableres et elevpanel med 4 - 5 elever (evt. også deres forældre), der vurderes at være i matematikvanskeligheder, som skal høres om egne oplevelser og synspunkter på de problemstillinger, årstemaet angår, mindst to gange; en gang inden første møde og en gang mellem første og andet møde. Derudover er der forventning om, at læreren er i dialog på sin skole med ledelse og relevante lærerkolleger om erfaringer og synspunkter angående de udfordringer og mulige tiltag, årstemaet præsenterer, samt at læreren sammenfatter denne dialog og fremlægger den i den regionale praksisgruppe. 

Facilitatoren planlægger, gennemfører og samler op på de to heldagsmøder pr. halvår samt indsamler data til brug for forbedringsforslag til efterfølgende udviklingsspor.

Det første heldagsmøde tager afsæt i udfordringsnotatet.  Facilitator opsamler og formidler videre til den nationale ekspertgruppe. Ekspertgruppen opsamler dokumentationen for de regionale praksisgruppers debat og konklusioner.

Ekspertgruppen udarbejder på denne baggrund udkast til notat om aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange til høring og kommentering hos de regionale praksisgrupper. Det andet heldagsmøde i de regionale praksisgrupper tager afsæt i udkast til notat om aktioner, og facilitator formidler drøftelsen til ekspertgruppen.

På denne baggrund og i kommunikation på forskerseminar med eksternt ekspertpanel udarbejder ekspertgruppen et notat om lovende aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange til brug i laboratoriesporet, som varetages på skoler i udvalgte øvelseskommuner.

Laboratoriespor

Laboratoriesporet varetages af lærere og ledelse på skoler i udvalgte øvelseskommuner med baggrund i notatet om lovende aktioner fra det forudgående udviklingsspor og med støtte fra projektfacilitator, kommunal projektkoordinator og kommunal ledelse. Ekspertgruppe og projektledelse forvalter en løbende kontakt til projektfacilitatorer, de kommunale projektkoordinatorer og kommunale ledelser. Ekspertgruppen opsamler dokumentation for gennemførelse af aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange i laboratoriesporet, hvilket indgår i ekspertgruppens udarbejdelse og formidling af årsrapport. 

Det er facilitatorernes ansvar at

  • introducere lærerne/matematikvejlederne til aktionernes baggrund, formål og konkrete intentioner og lede samtaler med lærerne herom
  • planlægge, lede, inspirere og skrive referat af heldagsmøder med lærere/matematikvejledere med fokus på udførelse af de beskrevne aktioner
  • hjælpe med a priori og undervejs at sprogliggøre lærernes/matematikvejledernes forventninger om elevernes motivation, (u)sikkerhed, adfærd, engagementsniveau og lærernes forventninger om elevernes udbytte
  • aftale med lærere og matematikvejleder, hvordan de løbende kan bidrage med dokumentation af indsatserne
  • bidrage til at ’oversætte’ og adaptere forslagene om lovende aktioner fx i forhold til
    • Materialer og deres ibrugtagen
    • Matematisk fokus, potentiel dybdeforståelse, potentiel beherskelse af færdighed
    • Samarbejdsformer mellem lærer og elev og med andre elever
  • være medspiller i refleksioner om løbende adaptering af aktioner
  • hjælpe med at vurdere, hvorvidt lærernes forventninger (ikke) bliver bekræftet
  • forestå evalueringsproces på sidste heldagsmøde af, hvordan forløbene er foregået
  • dokumentere heldagsmøderne som input til, at ekspertgruppen kan bidrage til at opsamle og vurdere forløbene

De deltagende lærere inkluderet matematikvejlederne udgør et skoleteam. Der er afsat tid til møder og ekstraforberedelse. Skoleteamet udgør således et mødested for planlægning og evaluering af de aktioner, der er bearbejdet og valgt på heldagsmøder. I dette indgår opsamling af observationer og elevdokumentationer på betydningen (effekten) af det afprøvede – dette aftales nærmere med facilitatorerne. Matematikvejlederen har medansvar for fremdriften i planlægning, gennemførsel og evaluering. Der er afsat tid til heldagsmøder om matematikdidaktisk sparring med eksperter/facilitator, opsamling på erfaringer fra afprøvningerne og planlægning af efterfølgende aktiviteter. I nogle heldagsmøder deltager facilitator og matematikvejledere, i andre heldagsmøder deltager facilitator, matematikvejledere og lærere.

Organisation

  • Styregruppe og referencegruppe
    Styregruppe og BUVM-referencegruppe for NCUM er også styregruppe og referencegruppe for FOMAVA. 

  • Advisory board
    Fomava har sit eget Advisory board, der repræsenterer forskellige videns- og praksisfelter. Medlemmer er Edda Óskarsdóttir, University of Iceland, School of Education; Christian Christrup Kjeldsen, Nationalt Center for Skoleforskning; Dorte Kousholt, Nationalt center for PPR-forskning samt Lena Lindenskov. 

  • Eksterne forskerpaneler
    Til hvert årstema dannes et eksternt forskerpanel. Medlemmer til panelet udvælges af den nationale ekspertgruppe ud fra et relevanskriterie knyttet til årstemaet. Der indgår i størrelsesordenen 3-5 forskere (såvel nordiske som internationale), som inviteres til forskerseminarer knyttet til det valgte årstema. En gang årligt deltager også facilitatorer fra de regionale praksisgrupper i et forskerseminar, hvor BUVM og andre relevante interessenter også inviteres til at deltage.

  • Projektledelse
    NCUM/FOMAVA’s ledelsesgruppe har ansvar for FOMAVAs fremdrift med særlig fokus på gennemførsel af målsætninger, løbende rekruttering, evaluering, formidling og økonomistyring. Projektledelsen har ligeledes ansvar for udarbejdelse af supplerende og opfølgende ansøgninger om fondsstøtte. Projektledelsen består af Bent Lindhardt og Lena Lindenskov.  

  • Den nationale ekspertgruppe
    Den nationale ekspertgruppe består af personer med en bred forsknings- og udviklingsorienteret ekspertise knyttet til problemstillinger vedrørende elever i matematikvanskeligheder. Medlemmer er Lóa Björk Joelsdóttir, VIA; Pia Beck Tonnesen, KP; Bent Lindhardt og Lena Lindenskov. Ekspertgruppen har ansvaret for udformning af udfordringsnotat og aktionsnotatotat om lovende aktioner samt for opsamling af drøftelserne i de regionale praksisgrupper. Det er den nationale ekspertgruppe, som rammesætter årstemaerne.

    Den nationale ekspertgruppe kan evt. suppleres eller ændre sammensætning undervejs i projektet. Ekspertgruppen leverer kvartalsvise statusrapporter til projektledelsen. Ekspertgruppen opsamler relevant og aktuel international som nordisk forskningsbaseret viden som baggrund for udformningen af årstemaer. Ekspertgruppen har løbende kontakt med relevante nordiske og internationale forskere med viden inden for det valgte årstema – og holder sig på den måde løbende ajour med ny viden i feltet. Ekspertgruppen arrangerer i samarbejde med projektledelsen forskerseminarer med international og nordisk deltagelse med fokus på årstemaet, og den nationale ekspertgruppe opsamler og formidler viden fra seminaret.

  • Regionale praksisgrupper i udviklingssporet
    Der etableres en praksisgruppe inden for hver region bygget op i professionshøjskolernes aktionsradius, så der samlet er 5 regioner svarende til: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, tidligere region Sjælland samt tidligere region Hovedstaden. Der udvælges 4-6 matematiklærere/matematikvejledere med erfaring, udsyn og indsigt i forhold til elever i matematikvanskeligheder. De store regioner med mange skoler har flere medlemmer end regioner, der har færre skoler.. De fem regionale praksisgrupper består samlet af 27 personer.

    Praksisgrupperne sammensættes efter ansøgning, så der sikres en hensigtsmæssig kompetencesammensætning og samtidig en regional synliggørelse af FOMAVA. Det er centralt, at medlemmerne er i dagligt virke på en grundskole.

    Der udpeges en facilitator for hver region. Personen skal have en overordnet matematikdidaktisk kompetence og mulighed for at tilgå specialpædagogisk viden. Gruppen af facilitatorer tænkes at udgøre et potentielt vækstlag for kommende eksperter i elever i matematikvanskeligheder på nationalt plan. Facilitatorerne er Morten Rygner, PHA; Lise Dausen, VIA; Trine Lundgaard Poulsen, UCN; Louise Laursen Falkenberg, KP og Pernille Bjarnøe Andersen, UCSyd.

  • Skoler i udvalgte øvelseskommuner i laboratoriesporet
    To facilitorer, skolekonsulent Mette Thompson, Helsingør Kommune samt lærer og matematikvejleder Anette Søndergård, Silkeborg Kommune, forestår i samarbejde med FOMAVA-ledelsen aftaler med skoler/lærere og har ansvar for planlægning, gennemførelse samt evaluering af projekterne i laboratoriesporet. Facilitatorerne har direkte kontakt med den kommunale projektkoordinator. Facilitatorerne understøttes forskningsmæssigt af den nationale projektgruppe og administrativt af projektledelsen for FOMAVA. Facilitatorerne leverer indhold til kvartalsinformationer til FOMAVA-ledelsen.

    Det aftales med 2 kommuner (hvilke kan ændre sig fra år til år), at de kan indgå som øvelseskommuner i et laboratorieforløb, hvor man afprøver de aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange, der er udviklet gennem arbejdet i udviklingssporet. Øvelseskommunerne inviteres til at have dels frivillige skoler/lærere, som kan deltage, og dels særlige skoler, som får tilknyttet en matematikdidaktisk/ specialpædagogisk ekspertise (facilitator) på forløbet. Udpegning af lærere og klassetrin på skolerne aftales med kommunen /skolerne. Kommunen udpeger en projektkoordinator, som indgår i et samarbejde med den tilknyttede facilitator og FOMAVAs projektledelse. 

    Hver af de to øvelseskommuner inviteres til at udvælge 3-4 skoler – samlet 7 skoler.

    Hver skole er repræsenteret med 3 lærere, hvoraf den ene er skolens matematikvejleder eller tilsvarende ressourceperson.

    De tre lærere udgør et skoleteam ledet af matematikvejlederen. Der afsættes tid til, at skoleteamet kan mødes løbende gennem laboratorieforløbet. Planlægningen af aktioner, indsatser, aktiviteter og tilgange kvalificeres gennem gensidig sparring på heldagsmøder med sparring udefra. Der er afsat tid til heldagsmøder om matematikdidaktisk sparring med eksperter/facilitator, opsamling på erfaringer fra afprøvningerne og planlægning af efterfølgende afprøvninger. I nogle heldagsmøder deltager facilitator og matematikvejledere, i andre heldagsmøder deltager facilitator, matematikvejledere og lærere.

Om talblindheds-støtteprojektet

Formål

Formålet er at udvikle indsigt i, hvordan elever med talblindhed hensigtsmæssigt kan støttes i en bedre læring.

Projektet er toårigt. Igangsættelse sker ved skoleåret 25/26 og afsluttende med skoleåret 26/27.

Det involverer fire skoler fra to øvelseskommuner, hvor det har været muligt at udpege mindst 2 elever med talblindhed inden for klassetrinnene 3.-7. klasse for hver skole.

Disse fire skoler vil få en særlig support af matematikdidaktisk ekspertise organiseret, udført og betalt af FOMAVA.

På hver skole indbefatter det matematikvejlederen (MV) (eller lignende ekspertise over for elever i matematikvanskeligheder) og 2 matematiklærere, som hver har en elev med talblindhed. De tre lærere fra hver skole udgør et skoleteam.

MV på den enkelte skole fungerer som tutor og støttelærer for eleven med talblindhed i eller uden for klassen – i et samarbejde med elevens matematiklærer.

MV har både en tutorrolle for eleven som for læreren. Der kan indgå eneundervisning/aktiviteter, deltagelse og observation i undervisning, samtale med forældre og sparring mellem de to lærere.

Elevens matematiklærer skal i samarbejde med MV udvælge differentierede tilgange til undervisningen, fx anvendelse af hjælpemidler, fremstille/udvælge indholdsmæssige afpassede aktiviteter/opgaver, afprøve relationelle sammenhænge med fokus på at øge motivationen og afholde samtaler med eleven m.m. 

MV har ansvaret for at afdække talblindhed hos eleven med anvendelse af den foreløbige ministerielle talblindetest og diverse observationer knyttet til mulige kendetegn for talblindhed.

Om talblindheds-testprojektet

Formål

Formålet er at udvikle BUVM’s foreløbige testværktøj for talblindhed til 4. klasse med digital test og samtaletest, så det kan anerkendes og stilles gratis til rådighed for alle skoler og til flere klassetrin.

Projektet afprøver, hvorvidt den digitale test for 4. klasse kan anvendes til flere klassetrin og på vilkårligt tidspunkt, hvis normeringen tilpasses.

Projektet afprøver, hvorvidt samtaletesten for 4. klasse kan anvendes til flere klassetrin og på vilkårligt tidspunkt, hvis spørgsmål og normering tilpasses. 

Projektet er 3½-årigt med testafprøvning på skoler. Forventet igangsættelse medio 2025.

Tilsigtede resultater

Statusbeskrivelse med forklaringer og vejledninger om videreudvikling af det samlede testværktøj, udviklet tidligere for BUVM:

  1. Den digitale tests indikatoropgaver for kognitive vanskeligheder knyttet til basal talsans. 

  2. Samtaletestens opgaver knyttet til vanskeligheder med at anvende tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder. 

  3. Muligheder for udvikling af observationsguide for indskoling til observations- og interviewguides til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

  4. Muligheder for samarbejde med PPR om viden og erfaring angående elever i generelle hhv. specifikke vanskeligheder og angående komorbiditet mellem talblindhed og andre specifikke vanskeligheder.  

En testplatform med automatiseret svarmodul til digital test.

En kvalitativ undersøgelse af, hvordan skolen og aktører berøres af anvendelse af testbatteriet.

Revideret 24.04.2025
-
Mads Jee Hong Skyum Pasztor