Om begrebet evaluering

Ved 'evaluering' forstås her en målrettet handling, hvor en person (eller en gruppe af personer) i en eller anden henseende udsættes for bedømmelse (Højgaard & Niss, 2023). Forenklet sagt kan gennemførelsen af en given evaluering siges at bestå af tre delprocesser (Højgaard, 2008):

• Karakteristik af det, man er på udkig efter i evalueringen.
• Identifikation af på hvilken måde og i hvilket omfang det, man er på udkig efter, er til stede i evalueringssituationen eller -forløbet.
• Vurdering af de gjorte fund.

Hvis hovedformålet med en evaluering er at gøre opsummerende status over en elevs samlede læringsudbytte på et eller andet felt med henblik på at rapportere denne status til den lærende selv eller til andre instanser, betegnes det summativ evaluering. Ved at fokusere på en tilstandsbeskrivelse har summativ evaluering i sin natur et statisk perspektiv. Den udføres typisk ved afslutningen af et længere undervisnings- og læringsforløb, fx ved afslutningen af en større del af en uddannelse eller af den samlede uddannelse (Niss & Højgaard, 2023).

Hvis hovedformålet med en evaluering er at afdække aspekter af en elevs læring og udbyttet af den – typisk med henblik på at give den pågældende feedback, så han eller hun kan overvåge, udvikle og kontrollere sit videre læringsarbejde og sine læringsresultater – betegnes det formativ evaluering. Formativ evaluering har i sin natur et udviklingsperspektiv og lægger op til senere opfølgende evaluering. Man kan også sige, at formativ evaluering har et dynamisk præg. Formativ evaluering finder typisk sted flere gange undervejs i et undervisnings- og læringsforløb, ofte med relativt korte mellemrum (Niss & Højgaard, 2023).

Undervisningsformativ evaluering sigter mod at levere information til læreren om, i hvilke henseender, på hvilke måder og i hvilken grad den gennemførte undervisning fremmer modtagernes læring. Med udgangspunkt i evaluering af læringsudbytte og -udvikling hos elever, er sigtet her at levere didaktisk ”brændstof”, som sætter læreren i stand til at monitorere og – om ønskeligt – justere sin undervisning med henblik på at støtte og videreudvikle deltagernes læring. Undervisningsformativ evaluering går med andre ord ud på formativt at evaluere lærerens undervisning ved hjælp af evaluering af elevernes læring.

Ud over at have selvstændig værdi som middel til lærerens didaktiske refleksioner og udvikling af sin undervisning, kan undervisningsformativ evaluering bringes i spil som erstatning af egentlig formativ evaluering. Det kan for eksempel være i situationer, hvor det ikke er meningsfuldt at levere formativ feedback til eleverne, fordi de er for unge til at modtage og forstå den indgående information, eller i situationer, hvor der ikke er tilstrækkelige rammer eller ressourcer til rådighed for fokuserede personlige tilbagemeldinger til eleverne om udviklingen i deres læring (Niss & Højgaard, 2023).