Eksempler på forløb: Hjælpemiddelkompetence i 1. klasse

Med afsæt i denne forståelse af matematisk hjælpemiddelkompetence blev det besluttet, at det konkrete læringsmål, der skulle sigtes mod i tilrettelæggelsen, var, at eleverne blev i stand til at vælge hjælpemidler, som er hensigtsmæssige i forhold til de udfordringer, de oplever i konkrete og for dem hverdagsnære situationer, hvor længden af forskellige ting skal bestemmes. I modellen herover svarer det til at være i det mest ambitiøse felt nederst til højre, hvor man i en given kontekst er kompetent til at vælge mellem flere forskellige alternative hjælpemidler ud fra indblik i hver af disse hjælpemidlers muligheder og begrænsninger.

Valg af og arbejde med aktivitetsoplæg

Aktivitetsmæssigt blev der taget udgangspunkt i opgaverne på side 82 i lærebogen Matematrix 1B (Gregersen, Hedegaard, Højgaard & Petersen, 2015) for 1. klasse. Her udfordres eleverne til at undersøge sig selv og hinanden ved at foretage målinger af forskellige længder. I forhold til det beskrevne hjælpemiddellæringsmål var det hensigtsmæssige ved dette aktivitetsoplæg, at de forskellige ting, eleverne skal måle, inviterer til brug af forskellige måleredskaber. Det gælder fx de to indledende udfordringer, hvor eleverne skal måle henholdsvis deres højde og omkredsen rundt om deres hoved. Derved kommer den hjælpemiddelmæssigt kompetente adfærd til at involvere både valg af og situationsbetinget skift mellem forskellige hjælpemidler.

Som nævnt i afsnittet om aktivitetsoplæg er der mange erfaringer, som tyder på, at det ofte er en god idé at rammesætte både undervisnings- og evalueringssituationen på en måde, så eleverne ved, hvilken form for kompetent adfærd de udfordres på. I det konkrete hjælpemiddelkompetenceeksempel foregik det ved, at både lærerens indledende rammesættende oplæg og afrundende opsamling havde et dobbelt fokus på dels begreber knyttet til længdemåling, dels valg af hjælpemiddel til konkret at gennemføre sådanne målinger.

Udpegning af tegn på og vurdering af kompetencebesiddelse

I overbliksarket linkes der i tilknytning til hvert kompetenceevalueringsforløb til et videoklip med elever, et interview med den involverede lærer, og et af mig udfyldt evalueringsark. I det konkrete hjælpemiddelkompetenceeksempel viser videoklippet to elever, som arbejder med de nævnte udfordringer om at måle deres højder og omkredsen rundt om deres hoveder. Som beskrevet i logbogen benytter de uden nærmere drøftelse en medbragt tommestok til højdemålingen. Det volder ikke eleven H nogen problemer, men makkeren B bøvler lidt med, hvordan tommestokken som måleredskab skal håndteres. Først måler hun fra den gale ende, og da hun vender tommestokken om, får hun i første omgang ikke foldet den helt ud, og starter derfor målingen fra det sted, den i situationen er bøjet. Målingen af omkredsen af deres hoveder medfører et oplevet behov for at skifte måleredskab, hvilket H helt umiddelbart er opmærksom på: “Jeg går lige rundt og henter sådan en ting, som vil være smart til at måle det her”, mumler hun for sig selv. Hun kommer tilbage med et målebånd, som de to elever kort får lærerens hjælp til at bruge, hvorefter målingerne gennemføres ubesværet.

I det efterfølgende interview med Tomas italesætter læreren den kompetenceforståelse og det læringsmål, som er beskrevet i afsnittet herom. Derefter beskriver hun, hvilken besiddelse af matematisk hjælpemiddelkompetence – eller mangel på samme – hun ser i det udvalgte videoklip, samt hvilke tegn hun baserer denne vurdering på. En tilsvarende vurdering findes skriftliggjort i det af Tomas udfyldte evalueringsark.

Opfølgende undervisningsformativ evaluering

I det efterfølgende interview med Tomas reflekterer læreren også over, hvad hun undervisningsmæssigt kan bruge den gennemførte formative evaluering af elevernes matematiske hjælpemiddelkompetence til.

Hun påpeger, at hun tidligere kun har ladet eleverne arbejde med meget lukkede måleopgaver. I forløbet her fungerede det dog godt og kompetenceudviklende, at de forskellige ting, eleverne skulle måle, mere åbent inviterer til valg og brug af forskellige måleredskaber, jf. afsnittet om valg af og arbejde med aktivitetsoplæg til dette forløb. Det vil hun derfor gentage i nye lignende forløb med samme kompetencefokus. Som progression overvejer hun at lade det foregå som et endnu mere åbent undersøgelsesbaseret forløb, hvor eleverne skal måle større ting, fx klasseværelset og skolegården, og i den forbindelse vælge mellem og bruge andre hjælpemidler som meterhjul og 30 meter-målebånd.