I Fælles Mål for børnehaveklassen refererer udtrykket ”matematisk opmærksomhed” til elevernes matematiske læring. Det samme udtryk anvendes også i forskningslitteratur og udviklingsprojekter. Men hvad kendetegner matematisk opmærksomhed? Det vil vi undersøge nærmere.
Hvad siger Fælles Mål for børnehaveklassen om matematisk opmærksomhed?
Fra 2014 blev børnehaveklassens arbejde med matematik betegnet som matematisk opmærksomhed. Ifølge faghæftets færdigheds- og vidensområder skal den matematiske opmærksomhed rettes mod tre grundlæggende stofområder: tal, antal samt figurer og mønstre. Derudover omfatter det fjerde område opmærksomhedsfunktionerne, der omhandler sprog og tankegang. Dette område fokuserer på, at eleven skal kunne bruge enkle forklaringer til at forstå og kommunikere om placering og størrelse ved hjælp af basale matematiske begreber. Udtrykket matematisk opmærksomhed defineres ikke yderligere i Fælles Mål.
Undervisningen i børnehaveklassen er præget af et såkaldt bredt undervisningsbegreb, hvor legen spiller en central rolle. Dette omfatter både "fri leg" og voksenstyrede aktiviteter, hvor fokus er på en legende tilgang til læring. Faghæftet understreger, at matematisk opmærksomhed skal udspringe af en legende og undersøgende tilgang til faglige aktiviteter. På denne måde søges der en integreret tilgang til børns læring, hvor matematisk opmærksomhed integreres i legende og undersøgende aktiviteter for at skabe en dybere forståelse af dette kompetenceområde. Det betyder ikke kun anvendelsen af matematik i praktiske situationer, men også at eleverne udvikler viden og færdigheder til at forstå og anvende matematiske begreber samt at kunne forklare dem med deres egne ord. Undervisning i matematisk opmærksomhed indebærer desuden at kombinere dette kompetenceområde med mindst et af de øvrige fem kompetenceområder. (Kilde 1).
Hvad siger forsknings- og udviklingslitteraturen om matematisk opmærksomhed?
Forskningslitteraturen og udviklingsprojekter beskriver forskellige karakteristika ved matematisk opmærksomhed. Vi vil beskrive det som indeholdende:
- Den voksne spiller en central rolle i udviklingen af børns matematiske opmærksomhed. Matematisk opmærksomhed kan beskrives som en ”opmærksomhedsfunktion”, som børn lærer at mestre gennem interaktion med voksne. (Kilde 6).
- Matematisk opmærksomhed knyttes til udvikling af matematisk tænkning, der blandt andet kommer til udtryk, når elever eksempelvis verbaliserer, beskriver, forklarer og argumenterer. (Kilde 2).
- Sproget spiller en afgørende rolle i matematisk opmærksomhed. Matematisk opmærksomhed opstår, når både det anvendte sprog og de handlinger, der udføres i forbindelse med en aktivitet, antager matematisk karakter. (Kilde 3).
- Stimulering af elevers matematiske opmærksomhed kan opnås gennem verbal kommunikation i klasseværelset. Ved hjælp af nysgerrige og udfordrende spørgsmål kan der skabes et læringsmiljø, hvor forståelse af matematik udgør grundlaget for kommunikationen. (Kilde 4).
- Kvaliteten af de stillede spørgsmål udgør grundlaget for underviserens arbejde med elevernes matematiske opmærksomhed. For eksempel fokuserer et spørgsmål som "Hvad er 3+2?" primært på resultatet. Underviseren har mulighed for at ændre fokus fra blot at opnå et resultat til at opnå indsigt i processen ved at stille spørgsmålet "Hvordan kan jeg finde ud af, hvad resultatet af 3+2 er?" Et sådant spørgsmål giver underviseren mulighed for at få indsigt i elevens opmærksomhed og matematiske tænkning. Nogle opfølgende spørgsmål som "hvorfor?" kan yderligere bidrage til en dybere forståelse af elevers opmærksomhed set i forhold til, hvordan regneprocessen udvikler sig. (Kilde 4).
- Matematisk opmærksomhed på de faglige aspekter ved mønster og struktur anses for grundlæggende for børns matematiske udvikling. Der er to vigtige begreber som relaterer sig til at beskrive et mønster og det er gentagelse og rækkefølge. Måden et mønster er organiseret på kaldes dets struktur. (Kilde 5). Læs mere om mønstre og symmetri samt udvikling af børns forståelse for mønstre i temaerne Hvad er mønster og symmetri? og Børns udvikling af forståelse for mønstre.
- Mere udfordrende opgaver af undersøgende karakter giver mulighed for at fremme elevers matematiske opmærksomhed, mens rutineopgaver alene ikke i samme grad understøtter udviklingen af denne opmærksomhed. (Kilde 4). Eksempelvis kan en opgave som ”tegn en firkant på dit papir” karakteriseres som en rutineopgave, hvor opgaven kræver, at eleven husker og gengiver formen, men involverer ikke undersøgelse af af formens egenskaber. En opgave af mere undersøgende karakter kan være ”Gå rundt i lokalet og find så mange forskellige former som muligt. Kan du finde noget, der ligner en trekant, en cirkel eller en firkant? Hvordan ved du, at det er en trekant? Kan du finde en genstand, der har flere forskellige former på samme tid?” Opgaven opfordrer eleverne til at undersøge deres omgivelser, identificere og beskrive geometriske former i virkelige objekter. Eleverne kan også blive bedt om at reflektere over, hvordan de genkender formerne, og måske opdage, at nogle objekter kan indeholde flere former.
Hvorfor anvender forskningslitteraturen og udviklingsprojekter udtrykket matematisk opmærksomhed?
Forskningslitteraturen og udviklingsprojekter har forskellige hensigter med at anvende udtrykket matematisk opmærksomhed.
- Matematisk opmærksomhed danner en vigtig modvægt til en traditionel undervisning i matematik, som primært fokuserer på matematiske færdigheder. (Kilde 2 og 7).
- Matematisk opmærksomhed fungerer som en tidlig intervention, der sigter mod at forebygge matematikvanskeligheder hos børn ved at fokusere på målrettede og støttende pædagogiske strategier og aktiviteter, der fremmer en solid forståelse af matematiske begreber og anvendelse af færdigheder fra en tidlig alder. (Kilde 8).
- Udtrykket matematisk opmærksomhed kan være med til at ”afdramatisere” matematikfaglig læring, fordi det kan lægge distance til skemaopdelt ”skolematematik” og kan markere en opmærksomhed omkring elevers tilegnelse af matematiske begreber. (Kilde 9).