Et ændret syn på børns tidlige matematiklæring

Forskere inden for tidlig læring er gået fra at mene, at små børn udviklingsmæssigt ikke er i stand til at lære matematik, eller kun kan lære det i begrænset omfang, til at fremhæve teorier, der understøtter, at børns talmæssige evner formåen er medfødt eller udvikler sig i de første leveår. (Kilde 1)

Børns tidlige matematiske kompetencer

• Mindre børn viser både interesse og formåen til at engagere sig i matematisk tænkning og læring. Deres matematiske formåen overstiger det, der tidligere er blevet påvist i forskningen. (Kilde 1).
• Ved skolestart møder børn op med forskellige matematiske erfaringer og kompetencer. Dette betyder, at nogle børn kan have en stærkere baggrund inden for matematik, mens andre kan have mere begrænsede matematiske erfaringer. Målrettede initiativer, såsom at spille talbrætspil med børn med færre talmæssige eller numeriske erfaringer, kan bidrage til at styrke deres grundlæggende viden og færdigheder. (Kilde 2).
• Børns matematiske erfaringer før første klasse spiller en vigtig rolle for deres efterfølgende matematiklæring og præstationer i skolesystemet. Dette understreger vigtigheden af, at børn i aldersgruppen 0-6 år tidligt får mulighed for at engagere sig i matematiklæring.  (Kilde 3 og 4).

Matematik i børnehaveklassen i et historisk perspektiv

Børnehaveklassen har en lang historie, som går tilbage til 1912, men det er først i nyere tid, at der er formuleret overordnede rammer og mål for børnehaveklassens arbejde med matematik. (Kilde 4).

• Inden 2003 var børnehaveklassen karakteriseret ved en begrænset struktur og fravær af klare nationale mål. De formelle retningslinjer og mål for undervisningen kunne variere betydeligt på lokalt niveau, afhængigt af kommunen. (Kilde 5 og 6).
• I 2003 bliver de tidligere bestemmelser om voksenstyrede aktiviteter erstattet af undervisningsmål og børnehaveklassens indhold bliver skærpet. Seks temaer bliver formuleret herunder ”naturen og naturfaglige fænomener”, hvor ”tal og matematisk sprog” indgår som et delelement. Leg udgør stadig et centralt element også i den mere strukturerede del af hverdagen. (Kilde 7).
• En politisk motiveret hensigt om at styrke det faglige niveau på tværs af uddannelsessystemet resulterede i indførelsen af obligatorisk børnehaveklasse i 2009. Dette medførte, at undervisningspligten blev hævet til 10 år fra at have været 9 år siden 1972. Som en del af denne ændring blev undervisning i tal og matematisk sprog også gjort obligatorisk. (Kilde 8).
• I 2014 blev indholdet i børnehaveklassen yderligere skærpet ved at ændre fokus fra undervisningsmål til elevens læringsmål inden for matematisk opmærksomhed samt fem andre kompetenceområder. Samtidig blev der fastlagt mindstemål for elevens læring inden for de to kompetenceområder: sprog og matematisk opmærksomhed. Matematikfaglig læring, udtrykt som matematisk opmærksomhed, blev et selvstændigt område i Fælles Mål. (Kilde 9).