Sammenligning og måling

Inden børnene er tre år, har de set, rørt ved samt bygget og leget med mange forskellige ting. Det være sig hjemme, i dagtilbud, på besøg, indendørs eller udenfor. Sammen med erfaringerne, børnene gør sig, er samvær med voksne eller ældre børn også helt nødvendigt. Netop når andre sætter ord på børnenes handlinger, kan børnene lære, hvordan deres egne handlinger kan udtrykkes med ord. 

Erfaringerne, børnene selv kan gøre, er sammen med andre menneskers opmærksomhed og brug af ord en forudsætning for, at børnene lærer at forstå og efterhånden kan sætte ord på deres omverden. 

Børn i denne alder oplever sammenligning gennem fysisk kontakt med legetøj. F.eks. to ringe fra et stabeltårn. Barnet kan se og få erfaringer ved at holde fast i ringene, slippe ringene eller mærke dem med munden.  

Der er forskel på ringenes størrelse, og når pædagogen sætter ord på, hvad barnet holder, kan barnet knytte sin håndgribelige oplevelse sammen med ord, der hører til. Hvis der bliver sagt: ”Jeg kan se, at du har en stor ring”. Pædagogen tager efterfølgende den lille ring, giver den til barnet og siger: ”Her er en lille ring”, så hører barnet ordene stor og lille samtidig med, at barnet har oplevet den fysiske kontakt med de to ringe. Barnet havde erfaret forskellen og hørte nu denne forskel udtrykt i stor ring og lille ring.   

Mulighederne for sammenligninger er mange. Spanden kan være let eller tung, afhængig af hvor meget sand der er i spanden. Vi kan bevæge os hurtigt eller langsomt, eller få lidt eller meget vand i kruset.  

Fra forskning i børns tidlige udvikling af matematik er der fundet nedenstående progression i børns tilegnelse af begrebsindhold og begrebsudtryk inden for måling (Kilde 1-4).

1. Grov sammenligning
   Som i eksemplerne er en grov sammenligning en beskrivelse med ord, der fortæller om, hvordan noget er i forhold til hinanden. Børn bruger grov sammenligning, når de sammenligner to genstande, der har stor forskel, det kan være længde, volumen eller vægt. Forskellen på de to genstande er så stor, at man umiddelbart kan se eller mærke det, når genstandene er i nærheden af hinanden. Sammenligningsord, vi ofte bruger til ”grov sammenligning”, kaldes kontrastpar.
2. Direkte sammenligning
   Direkte sammenligning minder meget om grov sammenligning. Forskellen er, at den direkte sammenligning bruges, når de to genstande, der skal sammenlignes, ikke er så forskellige, at man straks ser det. Her tager børnene de to genstande og holder dem ved siden af hinanden og ser med øjnene, hvilken pind der er længst, eller hvilken sten der er størst (volumen).
3. Indirekte sammenligning 
   Indirekte sammenligning må bruges, når de to genstande ikke kan sammenlignes direkte. For eksempel længden på sandkassen i dagtilbuddet og længden på sandkassen hjemme. Her får man brug for en formidler. En formidler kan være en snor, et tov eller barnet selv. Hvis det er de to sandkasser, vi sammenligner, tager vi snoren og udfører en direkte sammenligning. Først med længden på den ene sandkasse. Her kan man f.eks. binde en knude på snoren, så længden af sandkassen og længden af snoren til knuden er ens. Dernæst tager man snoren med til den anden sandkasse og bruger igen snoren til en direkte sammenligning. Med de to sammenligninger kan vi nu se, hvilken af de to sandkasser, der er længst. 

For børn fra 0-3 år er det særligt grov sammenligning og direkte sammenligning, der kommer i brug. Nedenstående tabel er gengivet fra ”Det vi ved om matematisk opmærksomhed i dagtilbud” (Kilde 5).