Dette deltema fokuserer på dialogiske interaktioner om del-del-helhed af tal og præsenterer to eksempler på autentiske dialoger fra to børnehaveklasser. De dialogiske interaktioner knytter sig til udvalgte aktiviteter, som er beskrevet i det andet deltema: "Aktiviteter med del-del-helhed af tal”.
Derudover kan du læse mere om matematisk opmærksomhed og dialogiske interaktioner i to andre temaer for børnehaveklassen:
“Matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen” (læs mere her).
“Dialogiske interaktioner i børnehaveklassen” (læs mere her).
Gennem dialogiske interaktioner har børnehaveklasselederen mulighed for at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne kan reflektere over deres egne tanker og lytte til, hvilke tanker deres klassekammerater gør sig. Spørgsmål som “Hvordan fandt du frem til det?” eller “Kan der være en anden måde?” kan bidrage til at stimulere elevernes tænkning og fremme deres matematiske opmærksomhed. Dette deltema præsenterer to eksempler på autentiske matematiske dialoger om del-del-helhed af fem, der viser det dialogiske samspil mellem børnehaveklasselederen og eleverne. Eksemplerne illustrerer, hvordan børnehaveklasselederen spiller en central rolle i at styrke elevernes opmærksomhed på mønsteret i del-del-helhed.
I denne sammenhæng anvendes følgende forkortelse:
B: Børnehaveklasseleder
Elevernes navne er anonymiseret.
Børnehaveklasselederen introducerer en aktivitet, hvor eleverne gennem at stå op eller sidde på gulvet skal vise to dele af tallet fem. Hele klassen danner en rundkreds, og i midten af rundkredsen står fem udvalgte elever. Disse elever viser ved at stå op eller sætte sig på gulvet, hvilke dele af fem, de illustrerer.
Børnehaveklasselederen sætter sig på gulvet, og siger, at der skal laves plusstykker med børn. Hun vælger fem børn, som sætter sig i midten af den cirkel, som eleverne danner.
Børnehaveklasseleder: Hvordan kunne man gøre?
Olga: Et og fire.
Børnehaveklasseleder: Tænker du, at man kan lave tallene ud af børn? (dvs. at børnene danner et ettal og et firtal med deres kroppe).
Olga: Ja.
Børnehaveklasseleder: Det var et godt bud.
Børnehaveklasseleder: Hvordan kan vi vise, at der er i alt fem - med børn? Er der en, der har en god ide?
Sara: Der er en, der står alene og der er fire, der står sammen. Så kan man rykke dem sammen, så det giver fem.
Børnehaveklasseleder: Det kunne man godt gøre. Det var en god ide. Hvis jeg nu siger dem (de fem børn, der sidder på gulvet), hvordan kan man så gøre? De skal helst være tæt på hinanden. Hvordan kunne man så lave dem?
Alfred: Man lægger først en (en elev) og så kommer et lille plus og så ligger der fire (elever).
Børnehaveklasseleder: Tænker du, at man skal lave tallene ud af børn?
Alfred: Ja.
Børnehaveklasseleder: Det var også et godt bud. I skal prøve at lave et regnestykke. Hvis jeg nu siger det regnestykke, som Sara fortalte om: 1+4 (viser et med en finger på den ene hånd og viser fire med fingre på den anden hånd). Hvis jeg så siger, at en skal stå op og resten skal sidde ned. Kan man så se, at det var et plusstykke?
Eleverne svarer: Ja.
Børnehaveklasseleder: Nu har vi lavet en (lægger hånden på skulderen af den elev, som står) og fire (peger på de fire elever, der sidder på gulvet). Det blev fem. Kan man gøre det på andre måder? Kunne vi lave nye måder at vise fem på? Anna?
Anna: To plus tre.
Børnehaveklasseleder: To og tre, prøv at gøre det (rettet mod de fem elever, som sidder i midten af cirklen, tre elever rejser sig op og to elever bliver siddende). Så nu har vi to, der sidder ned og tre der står op og det blev fem. Kan vi gøre det på andre måder, Eva?
Eva: Nul plus fem.
Børnehaveklasseleder: (gentager) nul plus fem. Så det er det, som I gør nu (alle fem elever sidder på gulvet i midten af cirklen). Men så begynder de fem elever af sig selv at rejse sig og stå op). Ja og det er nemlig rigtigt. Så nu er der?
Otto: Fem der står op og nul, der sidder ned.
Børnehaveklasseleder: (Gentager) fem der står op og nul, der sidder ned. Er der andre måder? Kan vi lave nye måder at vise fem på, Ella?
Ella: To og tre.
Børnehaveklasseleder: Prøv at gøre det (to elever rejser sig op). Så nu har vi to, der står og tre, der sidder ned, og det blev fem. Er der andre måder? Er der nogen, der har noget, de vil sige? Anton?
Anton: Hvis vi nu deler (og tøver).
Børnehaveklasseleder: Bare prøv at sige noget, Anton.
Anton: Et og (tænker lidt) fire.
Børnehaveklasseleder: Og før der gjorde vi det sådan, at der var en der stod op og fire, der sad ned. Hvordan kunne vi så gøre det nu, Anton?
Anton: Så kan de her to (peger to elever) og så kan de her tre være her (peger på gulvet).
Børnehaveklasseleder: Men nu sagde du et og fire. Så hvis vi skal bruge et og fire. Før der havde vi en, der stod op og fire, der sad ned. Hvordan kan du gøre det anderledes? Hvis vi skal bruge et og fire.
Anton: Så kan vi (peger på en elev).
Børnehaveklasseleder: (Henvendt til eleven) prøv at rejse dig op.
Anton: Så har vi en her (peger på eleven, der står op) og så har vi fire her (peger på de fire elever, som sidder ned på gulvet). Så er det en her, og fire her, og så giver det fem (viser fem fingre).
Børnehaveklasseleder: Og det er helt rigtigt. Det er det, som vi gjorde før, hvor Vilma stod op. Hvis vi skal prøve at gøre det på en anden måde, Rosa?
Rosa: Så er der fire, der står op, og en, der sidder ned (fire elever rejser sig og en bliver siddende).
Børnehaveklasselederen introducerer en aktivitet, hvor eleverne en efter en kommer op til børnehaveklasselederen, som har lagt fem centicubes på et bord. Eleven skal vælge et antal centicubes at give til handskedukken (en ugle) og får selv resten af centicubes.
Børnehaveklasseleder: Nu skal vi finde ud af, hvor mange forskellige måder man kan dele de her fem centicubes på. Nu siger jeg til Naja: kom herop.
Naja kommer op til børnehaveklasselederen.
Børnehaveklasseleder: Nu skal du give uglen nogle centicubes, og du skal beholde resten selv.
Naja giver uglen tre centicubes og får selv to. Hver gang en elev har været hos børnehaveklasselederen, og givet uglen et antal centicubes, og giver resten til sig selv, så skriver børnehaveklasselederen de forskellige dele af helheden fem. Undervejs nævner børnehaveklasselederen de dele af fem, som er blevet brugt og skriver dem på whiteboardet, mens hun lægger op til, at eleverne skal tænke over, hvilke del-del af helheden fem, der ikke er blevet illustreret.
Børnehaveklasseleder: Hvor mange skal uglen så have?
Mikkel: Uglen får ingen centicubes. Jeg tager selv alle centicubes.
Mikkel så, at den del-del-helhed af fem manglede på whiteboardet.
Marie: Vi mangler, at uglen skal have fire. Marie kommer op til børnehaveklasselederen og giver fire centicubes til uglen.
Marie så, at det var den sidste kombination af del-del-helhed af fem, som manglede på whiteboardet.
Børnehaveklasseleder: (Peger derefter på whiteboardet) Nu har uglen prøvet at have nul, et, to, tre, fire og fem.
I arbejdet med denne aktivitet nævner eleverne ofte kombinationerne i tilfældig rækkefølge. For at støtte deres overblik kan du som børnehaveklasseleder skrive forslagene op på tavlen i en systematisk orden og samtidig lade plads stå til de kombinationer, der endnu ikke er nævnt.
Der kan til sidst suppleres med et spørgsmål om, hvordan man kan være sikker på at have fundet alle dele af helheden fem.
Ovenstående eksempler på autentiske matematiske dialoger viser, hvordan børnehaveklasselederen gennem spørgsmål og interaktioner understøtter elevernes forståelse af del-del-helhed. Ved at inddrage både kropslige aktiviteter og konkrete materialer, skabes en undersøgende læringsproces, hvor eleverne aktivt reflekterer over tallenes opbygning og relationer.
til: DAGTILBUD
emne: DEL-DEL-HELHED AF TAL
UDGIVET: 2025