Del-del-helhed af naturlige tal danner et vigtigt fundament for børnehaveklassens elever i overgangsfasen mellem dagtilbud og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Med naturlige tal menes de hele tal, vi tæller med fra 1 og opefter (1, 2, 3 …). Men hvad handler del-del-helhed af naturlige tal om? Hvordan kan man som børnehaveklasseleder tilrettelægge aktiviteter, der fokuserer på del-del-helhed af tal? Hvordan kan man som børnehaveklasseleder lede dialogiske interaktioner med eleverne, med fokus på del-del-helhed af tal? Dette tema tager fat på disse spørgsmål gennem tre deltemaer: Generelt om del-del-helhed af tal, aktiviteter med del-del-helhed af tal og dialogiske interaktioner med fokus på del-del-helhed af tal.