Man kan tale om fem grundforståelser af brøker, som forklares herunder. Alle fem grundforståelser sætter fokus på noget centralt ved brøker, men ingen af dem kan stå alene. Disse fem grundforståelser af brøker er den væsentligste grund til, at det er vanskeligt for eleverne at udvikle og opbygge et samlet brøkbegreb. Alt efter hvilken situation brøken optræder i, vil de forskellige grundforståelser komme i spil, og eleverne vil løbende skulle veksle imellem disse. Det er denne vekselvirkning, som er det centrale, for at eleverne udvikler et fleksibelt brøkbegreb, hvilket vil sige, at konteksten knyttet til brøken afgør, hvilken grundforståelse man tager afsæt i – og der veksles løbende mellem disse.
De fem grundforståelser er (Kilde 2 og 3):
Grundforståelsen Del-helhed er baseret på elevens forståelse af at opdele en helhed i lige store dele og se delen som en del af helheden. Del-helhed er ofte den måde hvorpå, brøker bliver introduceret i skolen. Det vil sige, eleverne kan fx arbejde med en problemstilling, hvor man for eksempel tager en hel lagkage og deler i 4 lige store stykker og tager de 3 stykker – Altså $\frac{3}{4}$. Ved denne forståelse, aflæses brøken nedefra og op. Først 4 (som vi deler i) og herefter 3 (som er det antal dele vi tager). Det vil sige, at man aflæser brøker fra nævner mod tæller, vi deler i 4 lige store stykker og tager de tre.
I grundforståelsen kvotient betragter man brøken som en division. Brøken $\frac{3}{4}$ betragtes som 3 divideret med 4. Grundforståelsen af kvotient er derved den forståelse, som eksplicit støtter sammenhængen mellem decimaltal og brøker, idet resultatet af $3:4$ netop er 0,75. Det er vigtigt at være opmærksom på, at division er den eneste af de fire regnearter med heltal, som naturligt skaber behovet for brøker. For eksempel i opgaven $9:4$, hvor der opstår en rest. Den størrelsen resten repræsenterer, skaber behovet for en brøk.
Grundforståelsen måling er baseret på forståelsen af brøken som et mål: at brøken kan forstås som en bestemt størrelse, som kan bruges til at måle med, for eksempel en afstand på en tallinje.
I den grundforståelse tager man oftest afsæt i en måleenhed i form af stambrøker. Det vil sige brøker, hvor tælleren er én for eksempel $\frac{1}{8}$ eller $\frac{1}{3}$ Det betyder, når man skal finde $\frac{5}{8}$ på en tallinje, så finder man først $\frac{1}{8}$ og bruger den som måleenhed. Man kan forestille sig, at man lægger måleenheder (ottendedele) i forlængelse af hinanden og tæller: $\frac{1}{8}$, $\frac{2}{8}$ , $\frac{3}{8}$, $\frac{4}{8}$ og $\frac{5}{8}$.
Stambrøker er centrale, når der arbejdes med udviklingen af brøkbegrebet.
Måling støtter tre tilgange:
Grundforståelsen forhold tager afsæt i forståelsen af forholdet mellem tælleren og nævneren. Det vil sige, at det centrale er forholdet mellem de to størrelser i henholdsvis tæller og nævner. For eksempel i brøken $\frac{1}{2}$ er forholdet mellem tæller og nævner ’1 til 2 eller nævneren er nøjagtig dobbelt så stor som tælleren. $\frac{1}{2}$ og $\frac{8}{16}$ står således for den samme størrelse, fordi forholdet mellem tæller og nævner er det samme i begge brøker.
Grundforståelsen operator er, når brøken opererer på en anden størrelse for eksempel $\frac{3}{4}$ af 20. Lige som ved procent siger man, at det centrale er $\frac{3}{4}$ af hvad? Eller 75 % af hvad? Når man arbejder med brøken som operator, lægger man op til at arbejde med regnearten multiplikation. Ofte ved at man først bruger stambrøken som operator på en mængde eller størrelse, og man finder den størrelse stambrøken udgør af mængden. Herefter finder man resultatet ved at gange med antallet af stambrøker. For eksempel når man skal finde $\frac{3}{4}$ af 20 æbler, så finder man $\frac{1}{4}$ af de 20 æbler– Altså 5 æbler. Herefter finder man $\frac{3}{4}$ ved at gange de 5 æbler med 3 - Altså $3\cdot 5$ altså er $\frac{3}{4}$ af 20 lig med 15 (kilde 3).
For at eleverne kan opbygge et fleksibelt brøkbegreb, skal de kunne veksle mellem forskellige grundforståelser af brøker, som er beskrevet ovenfor. Alt efter hvilke handlinger eleverne skal udføre, er det de forskellige grundforståelser, som kommer i spil. Forskningen har beskrevet fire grundhandlinger i arbejdet med brøker (kilde 1).
De fire grundhandlinger hænger naturligvis sammen med de fem grundforståelser af brøker, som det fremgår af tabel 1. Man kan sige, at grundforståelserne er de grundlæggende begreber, som gør det muligt at udføre grundhandlingerne, hvilket samtidig betyder, at grundhandlingerne støtter opbygningen af grundforståelserne.
Aktiviteten tager afsæt i forskningens anbefalinger (kilde 5).
Det er vigtigt, at eleverne arbejder med alle grundhandlingerne og kobler disse sammen med grundforståelserne (kilde 5). Aktiviteten er en måde at arbejde med disse grundforståelser. Det kan være en idé, at klassen inden aktiviteten går i gang, har talt om de førfaglige ord som ”så lang”, ”for lang”, ”afkort” og ”dobbelt”.
Scenen er, at en bager er meget ubeslutsom. Han skal lave træstammer og vil gerne lave en ny størrelse på dem. Vi skal hjælpe ham med at finde den rigtige længde på træstammerne. Træstammerne laver vi i modellervoks.
Eleverne bliver inddelt i makkerpar, og hvert par får en klump modellervoks, som deles i to. Den ene klump rulles ud i en træstamme kage (”pølse”) på 10 cm. Hvert par skal have en lineal. Parret trækker et kort ad gangen og udfører handlingen på modellervokstræstammen. De skal skiftes til at læse og ændre på træstammen. De syv handlingskort er beskrevet nedenfor.
Herefter sætter eleverne alle deres træstammer op på tavlen. Hvordan kan det være, at der er forskel? Kan vi gøre det mere nøjagtigt? Hvad mener I er den bedste længde på træstammen? Hvad skal gøres? Lav et kort, som bageren kan følge, så træstammen får den bedste længde.
Hvilke grundforståelser møder eleverne ofte i de matematikbøger, I bruger? Hvilke grundforståelser har de lettest og sværest ved?
til: GRUNDSKOLE
emne: BRØKER
UDGIVET: 2025