Sammenhængen mellem Instruktoren, den Kursusansvarlige, de Studerende & Indholdet i Matematikundervisning på Universitetsniveau

PH.D. FÆRDIG I 2029
FORFATTER: Katrine von Bornemann Hjelmborg (kahje@imada.sdu.dk)
VEJLEDER: Dorte Moeskær Larsen (dmla@imada.sdu.dk)

Kort beskrivelse

Sammenlignet med andre uddannelsesniveauer involverer universitetsmatematik ofte en dobbelt undervisningsstruktur, hvor undervisningen deles ligeligt mellem forelæsninger og holdtimer, ledet af henholdsvis kursusansvarlige, typisk en professor i matematik, og instruktorer, typisk en studerende eller Ph.d.-studerende i matematik. Instruktorerne bærer dermed betydeligt ansvar for de studerendes engagement i kursusindholdet; men alligevel er deres pædagogiske forberedelse, rolledefinition og institutionelle positionering stadig underteoretiseret og underdokumenteret i forskningslitteraturen.

Formålet med dette ph.d.-projekt er at undersøge og forbedre sammenhængen mellem

instruktoren (holdtimer), den kursusansvarlige (forelæsninger), de studerende & kursusindholdet

i universitetsmatematik, med et fokus på den opfattede role af instruktoren og den tilhørende praksis.

Universitetsmatematikkens læringsmiljøer og kursusindhold vil i projektet blive opfattet som praksiser der aktivt kan forandres via samarbejde mellem forskere, de kursusansvarlige og instruktorere, samt et empirisk grundlag. Eksempelvis vil projektet indeholde et større co-design case-studie med den kursusansvarlige og instruktoreren tilknyttet et univesitetskursus kaldt Gruppeteori.

Empiri

Empiri i projektet indsamles først og fremmest via et litteraturstudie, som vil informere og give indblik i hvilken status forskningsfeltet, er i, samt medføre et valg af teoretisk ståsted. Derudover vil der både blive brugt kvalitative og kvantitative metoder i form af et nationalt spørgeskema, interviews og observationer.