Computational literacy in mathematical problem solving

PH.D. FÆRDIG I 2027
FORFATTER: Jack Jalal Kallo

Kort beskrivelse

Dette ph.d.-projekt undersøger, hvordan matematisk problemløsning som central praksis i matematikundervisning kan revitaliseres gennem et computational literacy-perspektiv. Med afsæt i diSessa’s forståelse af computational literacy som en ny form for literacy undersøger projektet, hvordan digitale og datadrevne teknologier ændrer de repræsentationer og praksisser, som matematisk problemløsning udfolder sig gennem. Projektet tager udgangspunkt i den klassiske forskning i matematisk problemløsning (fx Pólya og Schoenfeld) og undersøger, hvordan denne tradition kan gentænkes i lyset af nye digitale infrastrukturer og teknologimedierede problemstillinger. Gennem design-based research udvikles, afprøves og analyseres undervisningsforløb i udskolingen, hvor elever arbejder med datadrevne og teknologimedierede matematiske problemstillinger. Formålet er både at udvikle undervisningsdesigns og at bidrage teoretisk til en ny forståelse af matematisk problemløsning i en digital og datadrevet tidsalder.

Empiri

Undervisningsinterventioner i udskolingen. Indtil videre én iteration af et designbaseret undervisningsforløb i en 8. klasse.