Developing reasoning competence in inquiry-based mathematics education

PH.D. UDGIVET: September 2019
FORFATTER: Dorte Moeskær Larsen

Kort beskrivelse

Afhandlingen er en undersøgelse af, hvordan en undersøgende undervisning påvirker elevers udvikling af ræsonnementskompetencen i grundskolens matematikundervisning. Der er desuden et fokus på, hvordan man overhovedet kan undersøge elevers udvikling af ræsonnementskompetence. Afhandlingen er tæt knyttet til udvikling og forskningsprojektet KiDM. 

Afhandlingen er designet som et mixed methods studie, som både anvender data fra kvalitative video-observationer fra flere forskellige KiDM klasser, men som også anvender data fra kvantitative lærersurveys og elevsurveys. Der blev derudover også udviklet en kompetencetest der blev benyttet i KiDM eksperimentet.

Resultaterne tyder blandt andet på, at der overordnet set er forskel på elevernes ræsonnerende virksomhed afhængig af, hvilken undersøgende aktivitet der arbejdes med, og at dette kan have implikationer for, hvordan en lærer skal gribe eksempelvis klassens opsamling an.

Derudover tyder resultaterne på at kognitive konflikter kan have en drivkraft til at kunne udvikle elevernes ræsonnements proces, mens miljøet og de tilhørende materialiteter og artefakter spiller en vigtig rolle i at fastholde disse konflikter, således at de kan være udgangspunkt for diskussion og undersøgelse.

Afhandlingens samlede resultater tyder på, at en undersøgende undervisning kan have en positiv effekt på elevernes udvikling af ræsonnementskompetence.

 

 

Empiri

Indsamlet i klasseværelser - tests, observationer, interviews (lærer og elever)