Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematik­­undervisningens omdrejningspunkt - hvorfor ikke?

PH.D. UDGIVET: Marts 2007
FORFATTER: Tomas Højgaard

Kort beskrivelse

Afhandlingen er et af resultaterne af et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt inden for matematikkens didaktik.

I projektet gennemførtes en interventionsbaseret etnografisk undersøgelse af et to år langt gymnasialt undervisningsforløb struktureret omkring spørgsmålet:

Hvorfor er matematisk modellering ikke matematikundervisningens omdrejningspunkt?

Projektet bidrog ikke mindst med en påpegning af fire hindrende forhold for at gennemføre almendannende matematikundervisning med udvikling af matematisk modelleringskompetence som omdrejningspunkt. I kort form drejer det sig om hindringer knyttet til forvaltningen af tiden, begrænsninger i lærerens ressourcer, vanskeligheder med muliggørelsen af elevstyring og forhold vedrørende den afsluttende skriftlige eksamen.    

Empiri

Videodokumenteret observation af ca. halvdelen af matematiklektionerne i 1. og 2.g i en klasse på Allerød Gymnasium i 2000-2002.