A focus group study of Danish and English high-achieving high school pupils of mathematics: What can we learn from their verbalised explanations of how they learn mathematics? 

PH.D. UDGIVET: September 2002
FORFATTER: Bettina Dahl Søndergaard

Kort beskrivelse

Hvordan fortæller højtpræsterede gymnasieelever at de lærer et begreb som er nyt for dem? Hvordan kan disse forklaringer blive analyseret ud fra forskellige psykologiske læringsteorier om matematik? Det er forskningsspørgsmålene i dette studium.

Dette projekt arbejder med den meta-kognitive erkendelse hos ti højtpræsterende gymnasieelever fra Danmark og England set i forhold læringen af et matematisk begreb. Gennem kvalitative ustrukturerede interviews i mindre grupper undersøges elevernes viden om deres egne kognitive læringsprocesser. Disse forklaringer bliver sammenlignet med et antal psykologiske læringsteorier om matematik. Fokus i projektet er således på den kognitive side af læring. Jeg udvikler en analysemodel, som døbes: "CULTIS model for analysis" hvor 'CULTIS' står for "Consciousness, Unconsciousness, Language, Tacit, Individual og Social".

Elevernes forklaringer om deres læringsproces bliver udtrykt med deres egne ord, men det er som oftest forholdsvis nemt at finde teoretiske begreber, der vurderes til at være dækkende for, det eleverne siger. Et andet resultat er, at det ser ud til at eleverne, hver har deres egen måde at lære på. Der er dog også visse fællestræk. De læringstyper, det var muligt at genkende gik endvidere på tværs af landegrænser. Samme elev kan også referere til modstridende teorier. Jeg diskuterer derfor også komplementaritetsbegrebet i forhold til forskellige teorier, ligesom jeg også diskuterer den teoretiske mulighed for en sammenfatning af forskellig teorier. Sluttelig fremkommer jeg med forslag til, hvordan resultaterne i studiet kan informere undervisningspolitikken og uddannelsen af lærere.

Empiri

Indsamlet i Danmark og England