NCUMs årskonference 2024

Forskningsbaseret udvikling af praksis - hvordan er det muligt?


‎ 

Velkommen til NCUMs årskonference 2024, som denne gang handler om forskningsbaseret udvikling af praksis gennem hele uddannelsessystemet fra dagtilbud til og med ungdomsuddannelser. Konferencen henvender sig til alle matematikinteresserede i dagtilbud, grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier.

Som plenumforedragsholdere får vi besøg af Paul Cobb og Kara Jackson, der bl.a. har været de primære drivkræfter i det store amerikanske forskningsprojekt MIST, der er internationalt kendt. MIST står for Middle-school Mathematics and the Institutional Setting of Teaching.

I MIST-projektet har man undersøgt, "hvad det kræver at lykkes med at støtte underviseres opbygning af ambitiøs og retfærdig undervisningspraksis i stor skala". På baggrund af resultater fra MIST-projektet og anden forskning præsenterer Paul Cobb og Kara Jackson forskningsbaserede forslag til strategier til at implementere tiltag, der skal støtte praktikere til at udvikle deres praksis. Eksemplerne angår grundskolen, men de systemiske udfordringer og indsatser, som behandles, er i høj grad også relevante for dagtilbudsområdet og de erhvervs­rettede og gymnasiale ungdomsuddannelser. Dette foregår om formiddagen, og der vil blive god tid til spørgsmål og diskussion.

Om eftermiddagen afholdes workshops, der er målrettet dagtilbud, grundskole, erhvervsskole og gymnasieskole - og overgange mellem dem. I hver workshop vil repræsentanter fra de tilhørende matematikdidaktiske miljøer facilitere en diskussion af, hvordan resultaterne og de forskningsbaserede strategiforslag kan bringes i spil som grundlag for udvikling af praksis. Der vil være fokus på, hvordan NCUMs arbejde kan understøtte udvikling af praksisfeltet.

Ved konferencen vil der være forlagsudstillinger, og dagen afrundes med vinreception og plenumdebat.

Paul Cobb er professor ved Vanderbilt Universitet og har bidraget til den matematikdidaktiske forskning i mange år. Hans forskningsinteresser fokuserer på, hvordan man i stor skala kan støtte forbedring af praksis og elevers læring af matematik. Paul var leder af MIST-projektet.

Kara Jackson er lektor ved Washington Universitet, hvor hun også fungerer som læreruddanner. Karas forskning fokuserer på at kortlægge og beskrive former for undervisningspraksis, der støtter alle elever i at engagere sig i matematisk arbejde, og hvordan man kan indrette uddannelsesmæssige kontekster til at støtte undervisere til at udvikle sådanne praksisser.

Detaljeret program og tilmeldingslink kan tilgås i bjælken til højre på denne side. Her er der også mulighed for at læse mere udførligt om de forskellige workshops.

PROGRAM

9.30: Registrering og kaffe

9.45: Velkomst og status for NCUM v/ centerleder Morten Blomhøj

10.10: Critical conditions for improving mathematics teaching and learning at scale v/Kara Jackson (University of Washington, Seattle, WA USA) og Paul Cobb (Vanderbilt University, Nashville, TN, USA)

12.20: Frokost med tid til at besøge forlagsudstillingerne

13.30: Parallelle workshops med pause undervejs

  • Workshop 1: Hvordan kan matematisk opmærksomhed blive en integreret del af hverdagen i dagtilbud? v/Martin Carlsen og Heidi Kristiansen.
  • Workshop 2: Matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen v/Birgitte Henriksen og Margit Holm.
  • Workshop 3: Hvordan udvikler vi os sammen i grundskolens fagteamsamarbejde? v/Morten Misfeldt, Dorte Moeskær Larsen, Line Mai Møller og Rune Christian Holger Jørgensen.
  • Workshop 4: Læringsspor i grundskolens matematikundervisning v/Thomas Kaas, Rikke Teglskov og Kirsten Søs Spahn.
  • Workshop 5: Udviklingsprojekter og erfaringer fra undervisning på erhvervsskoler v/ Bettina Dahl Søndergaard og Lauge Sams Granerud.
  • Workshop 6: Hvordan skaber vi et konstruktivt, kollegialt fagsamarbejde i gymnasiets faggrupper? v/ Marit Hvalsøe Schou og Christina Cæsarsen.

15.30: Vinreception og tid til at besøge forlagsudstillingerne

16.15: Plenumdebat om NCUM fremtidige virksomhed modereret af centerleder Morten Blomhøj og vicecenterleder Jacob Bahn

17.00: Afslutning

TID:
Onsdag den 27. november 2024 kl. 9.30 – 17.00.
STED
Festsalen, DPU i Emdrup, Aarhus Universitet
Tuborgvej 164, 2400 København NV
PRIS
Standard: 950 kr.
Studerende: 500 kr.
TILMELDING
Seneste frist for tilmelding er den 13/11. Der kan tilmeldes på linket herunder

Dagens program og workshopbeskrivelser