Matematikvejledning i gymnasiet med fokus på brug af detektionstest og algebra

‎ ‎ ‎ 

NCUM afholder i samarbejde med netværket af matematikvejledere i gymnasiet, F3M, 3-dags konference om brug af detektionstest og om elevers udfordringer med tal og algebra. Konferencen er målrettet matematiklærere på de gymnasiale uddannelser, der enten allerede har en matematikvejlederfunktion, eller som er interesseret i at få en sådan funktion. Alle matematiklærere ved gymnasiale uddannelser med interesse for elevers læringsvanskeligheder er imidlertid meget velkomne ved konferencen.

Konferencen bygger på erfaringer og resultater fra en uddannelse til matematikvejleder i gymnasiet, der var i funktion på Roskilde Universitet 2012-2021, og som er grundlaget for netværket F3M. Hvad angår karakteren og brugen af detektionstest, er grundlaget og erfaringerne fra denne uddannelse formidlet i NCUM-temaet Detektionstest i gymnasiet.

På konferencens første to dage bliver der mulighed for at høre om detektionstest og selv at arbejde med udvikling af opgaver til detektionstest, der kan finde elever, som har matematikspecifikke læringsvanskeligheder i forhold til grundlæggende og centrale matematiske begreber inden for tal og algebra. Den tredje dag er der desuden fokus på målrettede indsatser, der kan hjælpe elever på gymnasialt niveau med at overvinde læringsvanskeligheder i algebra. De tekster, der er omtalt i programmet, bliver gjort tilgængelige for deltagerne efter tilmelding.

Under konferencen vil der være gode muligheder for fagligt og socialt samvær med kollegaer. Netværket F3M afholder generalforsamling under konferencen, og der vil være gode muligheder for uformelle drøftelser om funktionen som matematikvejleder i gymnasiet, og om hvordan en sådan funktion kan etableres på en skole.   

Konferencen afholdes på Sandbjerg Gods ved Sønderborg fra tirsdag d.19. maj kl. 11 til torsdag d. 21. maj kl. 14, 2026.

Vi opfordrer alle interesserede til at deltage i hele konferencen. Det er imidlertid muligt at tilmelde sig konferencen med ankomst onsdag eftermiddag. Konferenceafgiften dækker fuld forplejning og overnatning i eget værelse med bad.

Konferenceafgiften er 4.500 kr. for deltagelse i hele konferencen og 2.500 kr. ved ankomst onsdag efter frokost.

TID:
Tirsdag d. 19. maj 2026 kl. 11.00 –
Torsdag d. 21. maj 2026 kl. 14.00
STED
Sandbjerg Gods ved Sønderborg
Sandbjergvej 102, 6400, Sønderborg
PRIS
Deltagelse i hele konferencen fra tirsdag til torsdag: 4500 kr.
Deltagelse i konference fra onsdag kl. 13 til torsdag: 2500 kr.
ARRANGØRER
Konferencen arrangeres af NCUM i samarbejde med netværket af matematikvejledere i gymnasiet, F3M.

Tilmeldingsfrist
Fredag d. 24. april 2026

Hent program