Børns bevægelse og matematisk opmærksomhed

Børn kan udvikle deres matematiske opmærksomhed, når de bevæger sig og bruger deres kroppe. Matematisk opmærksomhed er også rumlig opmærksomhed, og rumlig opmærksomhed handler både om at kunne orientere og bevæge sig i rummet og om at kunne gøre sig rumlige forestillinger. Læs om og se forslag til aktiviteter til børns rumforståelse i forskellige aldre og om australsk forskning, der viser, hvordan 4-årige børn viser og lærer rumlig tænkning ved dans.

Kan børn udvikle deres matematiske opmærksomhed gennem bevægelse? 

Svaret er ja! Når børn bevæger sig og bruger deres kroppe til at udforske det tredimensionelle rum, har de mulighed for at udvikle rumlig opmærksomhed, og det en del af den matematiske opmærksomhed. Rumlig opmærksomhed handler både om at kunne orientere og bevæge sig i rummet og om at kunne gøre sig rumlige forestillinger. At kunne orientere sig i rummet knytter sig til en persons egen position, afstand til ting og bevægelser i rummet, mens rumlige forestillinger handler om at kunne danne mentale billeder af omgivelserne.

Rumforståelse og bevægelse i forskellige aldre

Se eksempler på den del af den rumlige opmærksomhed, der handler om, hvordan børn i 0-6 års-alderen orienterer og bevæger sig i rummet, og på aktiviteter, som kan støtte deres udvikling af rumlig opmærksomhed. Aldersinddelingen er vejledende, og flere af aktivitetsforslagene kan bruges i flere aldersgrupper. Børn udvikler sig forskelligt og behøver ikke at følge præcis den udvikling, som beskrives her. Hvis barnets udvikling er markant langsommere end jævnaldrendes udvikling, fx mere end et år 'bagud', kan det være en god idé at have ekstra opmærksomhed på at få barnet til at deltage i aktiviteter, der centrerer sig om matematisk opmærksomhed, og støtte dem i deres udvikling. (Kilde 1, 2 og 3)

0-2 årige

Børn aldersgruppen 0-2 år tager i høj grad udgangspunkt i deres egne bevægelser og egne positioner, når de relaterer til omgivelserne. De griber fx ud efter ting, skubber til ting, og de forbinder et bevægelsesmønster med et mål. Det kan fx være, at de kigger til en bestemt side, når de sidder i deres stol, fordi maden plejer at komme fra den retning. Efterhånden begynder de også at kunne huske og at kunne gentage bestemte bevægelser og 'ruter'. De kan fx finde ud af at bevæge sig fra et rum til et andet. Både ældre og nyere forskning peger på, at det at udforske rummet med kroppen er centralt for at udvikle rumlig opmærksomhed.

Derfor er aktiviteterne først og fremmest med til at lægge den helt tidlige grund for en udvikling af matematisk opmærksomhed, hvor matematikken på et senere alderstrin er mere synlig.

Forslag til aktiviteter:

  • Giv børnene mulighed for at vende sig rundt på gulvet, kravle rundt, løfte sig selv op fra gulvet og udforske bevægelsesmuligheder.
  • Lad børnene gribe ud efter legetøj, skubbe til legetøjet og opleve, at legetøjet bliver væk og fundet igen.
  • Lad børnene deltage i forskellige bevægelseslege, hvor de skal finde bestemte ting, der fx er indeni eller under nogle andre ting. Det kan være at finde en bamse gemt under et tæppe.
  • Lad børnene deltage i små, enkle forhindringsløb, hvor de fx skal kravle igennem et rør, under et bord, over en stol og lignende.
  • Syng sange med fagter til, så børnene skal bevæge kroppen.

Læs også om børns tidligste kropslige erfaringer.

2-3 årige

Børnene lærer at bruge pejlemærker til at finde bestemte steder og bestemte ting. De lægger mærke til, hvilke ting de skal forbi og i hvilken rækkefølge. Det kan fx være, at de kan huske, at de først skal forbi den røde sofa, hen over dørtrinnet og så forbi garderoben, inden de kommer til hyggekrogen. De ved også, hvordan de skal bevæge sig, så de ikke støder ind i døren eller bordet. Når børnene flere gange har bevæget sig samme 'rute', danner de indre, mentale billeder, som fortæller dem, hvilken vej og hvordan de skal bevæge sig.

Forslag til aktiviteter:

  • Gå små ture med børnene, og tal om de ting (pejlemærker), de ser undervejs, som de kan orientere sig efter. Spørg fx børnene om: Hvor er sandkassen? Hvor er gyngen?
  • Vis børnene billeder af ting, der ligger bestemte steder, og lad børnene finde tingene. Det kan fx være et billede af en bamse, der sidder på en bestemt hylde. Børnene skal så gå hen til hylden og finde bamsen.

4 årige

Børn i denne alder lærer ofte afgrænsede områder grundigt at kende, fordi de udforsker dem gennem leg og bevægelse, og de lokaliserer ting ud fra deres egne bevægelser. Det kan fx være et bestemt område af legepladsen, som de bevæger sig meget rundt i, eller et bestemt sted indenfor, som de efterhånden kender hvert et hjørne af, fordi de har bevæget sig rundt i det.

Forslag til aktiviteter:

  • Gå forskellige små ture, og tal om forskellige ruter. Hvilken rute er længst? Hvilken rute er kortest?
  • Lad børnene vise vejen hjem på ture.
  • Lav bevægelsesaktiviteter, hvor ord som fx 'højre', 'venstre', 'foran' og 'bagved' kommer i spil.
  • Leg lege som fx 'Blindebuk' og 'Tampen brænder', hvor børnene skal orientere sig.
  • Lav små, enkle 'skattekort', som børnene skal bruge til at finde 'skatte', der er gemt.

5-6 årige

Børnene i denne alder udvikler overblik over og danner indre billeder af tings placering i forhold til hinanden og bliver dygtigere til at lokalisere ting ud fra deres bevægelser.

Forslag til aktiviteter:

  • Lad børnene udforske uderummet gennem forskellige sjove bevægelser, som de selv finder på. De kan fx lege 'Kongens efterfølger'.
  • Send børnene på skattejagt efter et kort.
  • Lad børnene selv tegne kort over afgrænsede områder og følge hinandens kort.

Matematik og dans

Når børn skal udforske verden og skabe mening i det, de oplever, bruger de i høj grad kroppen. De lærer ikke kun matematik 'med hovedet', men de bruger også deres sanser, når de skal udvikle forståelse for matematik, og de udtrykker rumlig opmærksomhed, blandt andet med kroppen. Et australsk forskningsprojekt har sat fokus på, hvordan 4-årige børn viser og lærer rumlig tænkning ved at improvisere dansebevægelser. (Kilde 4)

Når børn improviserer og laver deres egne danse, udvikler de deres motorik, men der er også mange grundlæggende matematiske principper og begreber, som gennem dans kan få et kropsligt udtryk. Det kan fx være to- og tredimensionelle former og mønstre og det at orientere sig, at tælle og at udvikle tænkning og forståelse knyttet til rum. I forskningsprojektet har de videooptaget og analyseret børnenes dans og fundet 7 kategorier af rumlig tænkning gennem dans.

De syv kategorier:

  1. Positioner
    For eksempel dansede et barn i cirkelbevægelser og et andet barn langs parallelle linjer.
  2. Linjer og vinkler formet med barnets krop
    For eksempel holdt et barn sine arme tæt ind til kroppen og bøjede sine knæ i en ret vinkel.
  3. Bevægelser i rummet
    For eksempel svingede et barn sine arme i parallelle bevægelser, og andre børn bevægede sine arme op og ned.
  4. Høje og lave former med kroppen
    For eksempel begyndte et barn sin dans med at stå rank og oprejst og afsluttede med at sidde på gulvet, mens andre børn skiftede mellem mange bevægelser.
  5. Bevægelser i en bestemt retning
    For eksempel bevægede et barn sig i cirkler i urets retning.
  6. Drejninger
    For eksempel drejede og rullede et barn sin krop på mange måder gennem dansen.
  7. To- og tredimensionelle former
    For eksempel stod et barn på tæer og strakte armene ud som en bred, flad figur og trak senere sine arme og ben tæt ind til kroppen og formede en rumlig figur.

Forskningsprojektet indikerer, at børn kan bruge deres kroppe, når de skal udvikle matematiske forståelse, og at børns frie bevægelser gennem dans kan give dem mulighed for at udtrykke matematisk kommunikation.

I projektet opfordres pædagoger til at observere børns dans og den rumlige tænkning, som kommer til udtryk gennem dansen, så de efterfølgende kan tale med børnene om dansen og høre dem forklare deres dans.

Tal om dansen, spørg fx:

  • Hvordan brugte du dine arme i dansen?
  • Dine ben?
  • Var der nogle bevægelser, som du lavede flere gange? Hvilke?
  • Hvilken figur lignede din krop, da du startede dansen? Hvilken figur lignede din krop, da du sluttede dansen?
  • Er der noget af dansen, som du kan lære nogle af de andre børn? Hvordan vil du fortælle dem, hvad de skal gøre i dansen?

Det kan udfordre og styrke børnenes rumlige tænkning at skulle sætte ord på deres dansebevægelser.

Lav en dans, der indeholder bestemte bevægelser. Det kan fx være:

  • Kan du lave en dans, hvor du bevæger dig i cirkler?
  • Kan du lave en dans, hvor du laver den samme bevægelse 4 gange?
  • Kan du lave en dans, hvor du nogle gange ligner en kugle og andre gange ligner en flad figur?

Børn bruger kroppen til at udforske og opdage verden og til at skabe mening i det, de sanser og oplever. At lære matematik er ikke kun noget, der sker 'i hovedet' eller kun udtrykkes i talt eller skrevet sprog, men sanserne er også i spil, når børn udvikler forståelse for matematik, og rumlig opmærksomhed kan også udtrykkes med kroppen.

TIL OVERVEJELSE I TEAMET

  • Hvilke bevægelseslege kender børnene allerede, og hvilke nye bevægelseslege kan I lære dem, som støtter udviklingen af rumlig opmærksomhed?
  • Hvilket sted indenfor eller udenfor kan I tegne et kort over, som børnene kan bruge i en skattejagt? Hvordan kan I sætte en skattejagt i gang, og hvilke dele af matematisk opmærksomhed ønsker I at have fokus på i denne skattejagt?
  • Hvilke spæde tegn på matematisk kommunikation og rumlig opmærksomhed ser I gennem børns frie bevægelser og improviserede dans?
til: DAGTILBUD 
emne: Rumlig opmærksomhed

UDGIVET: 2022

Forfatter

Heidi Kristiansen

Lektor
Professionshøjskolen Absalon


Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer

Kilder

  1. Clements, D. & Sarama, J. (2021): Learning and teaching early math. The learning trajectories approach (3. udg.) New York: Routledge.
  2. Carlsen, M., Wathne, U. & Blomgren, G. (2017): Matematikk for barnehagelærere. 3. udgave. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
  3. Føsker, L. (2012): Grip rommet! Barns utvikling av romforståelse og barnehagelærerens systematiske arbeid med det. I: Fosse, R. (Red.): Rom for matematikk - i barnehagen, s. 61-89. Bergen: Caspar Forlag AS.
  4. Deans, J., & Corhssen, C. (2015): Young children dancing mathematical thinking. Australasian Journal of Early Childhood, 40(3), 61-68.

Del tema Print