Matematik på legepladsen

Her er en legeplads med mange af de elementer, som findes på legepladser rundt omkring i daginstitutioner. Alle mulige steder kan man lege og lære om matematik.

Sandkassen

Lukas læsser sand op på den trehjuledes lad og begynder at køre.

"Hvor kører du sandet hen?", spørger Hanne. "Jeg kører hen til sandkassen!", siger Lukas og peger. "Nå, det var godt nok en lang tur", siger Hanne. "Ja, lang tur!", gentager Lukas og hjuler afsted.

I sandkassen kan man lege alt muligt, som udvikler barnets matematiske opmærksomhed og rumlige forståelse:

Man kan bygge sandslotte og konkurrere om hvem der kan bygge det højeste.
- Hvordan finder vi ud af, hvilket tårn der bliver højest?
- Hvad kan vi måle med – os selv måske?
Børnene kan også grave/lave en bane til en bold.
- Kan banen laves, så bolden triller hele vejen fra den ene ende til den anden?
- Vi skal sørge for, banen hele tiden går nedad.

Rør og baner

Lav en forhindringsbane på legepladsen. Den voksne sætter ord på overfor børnene hvordan de skal komme igennem banen.

"Først skal du hoppe på stenene, fra sten til sten, derefter skal du gå over broen, og til sidst skal du kravle igennem røret".

For de mindre børn skal der være færre instrukser og mere fokus på den enkelte handling, for eksempel skal børnene "kravl under kosteskaftet". Børnene som endnu ikke har sprog, får større forståelse ved at der bruges præcist sprog, i stedet for “kravl den der vej” eller lignende.

Bålpladsen

Byg med brænde. Lav forskellige bygningsværker med ting, I har på legepladsen:

Brænde til bålet
Spande
Store sten
Træstubbe
Grene mv.

Hvilke ting egner sig til at bygge med, og hvilke gør ikke?

Snak om, hvorfor det er sådan.

Hvor højt et tårn kan I bygge?

Gynger

Når man gynger vildt, kommer man højt op – men hvorfor egentlig det? Når man gynger bevæger man sig i en cirkelbevægelse, hvor centrum er ved stativets top, der hvor gyngen sidder fast. At gynge er altså en naturlig måde at bevæge sig i en cirkel på. Børnene kan snakke om, om man kan gynge hele vejen rundt – så er forståelsen af bevægelsen som en del af en cirkel tydelig.

Cirkler

Man kan også finde cirkler andre steder, fx bevæger viseren på et ur sig i en cirkel. Ved at gynge og snakke om, hvordan man ikke bare gynger frem og tilbage, men faktisk på en cirkelbue, får børnene en fysisk fornemmelse af, hvad en cirkel er som noget andet end blot formen på en tallerken.

Fugleredegynge

I fugleredegyngen kan barnet ligge ned og slappe af. Så ser man verden og legepladsen fra et helt andet perspektiv, end når man går eller løber rundt. Man ser måske træernes kroner, nogle fugle, som flyver på himlen, eller man får øje på børnehavens flag i toppen af flagstangen, som er hejst i en særlig anledning. Det kan give gode snakke om, hvad der er langt væk, højt oppe eller tæt på. Man kan også prøve at kravle højt op og kigge ned, det giver et helt andet blik på legepladsen.

Ruter og kort

Lav en rute rundt på legepladsen. En voksen viser et barn ruten. For enden af ruten lægges en ting, som skal findes, fx et kryds af to grene. Efterfølgende skal barnet få et andet barn til at gå ruten ved at forklare ruten til det andet barn. Det kunne fx være:

"Vi starter ved gyngerne. Først skal vi gå til venstre omkring bålpladsen. Så skal vi dreje til højre og gå ned mod rutsjebanen. Vi skal op på rutsjebanen og rutsje ned. Så skal vi dreje til højre igen, og så er vi ved krydset."

Børnene får øvet at bruge ord, som forklarer, hvor de er, hvor de skal hen, og hvordan man kommer derhen. Nogle vil bruge ord som højre og venstre, mens andre vil sige: "Drej over mod rutsjebanen". Alle får beskrevet hvordan elementer på legepladsen står i forhold til hinanden.

Legen kan udvides til en slags skattejagt, ved at tegne et kort over legepladsen og en rute, som børnene skal følge.

Man kan også lade børnene selv tegne et kort over legepladsen. De skal kende legepladsen godt, før de kan tegne kortet, så de skal se legepladsen fra forskellige synsvinkler. De kan både tegne og beskrive, hvordan legepladsen ser ud. Den voksne kan hjælpe med at skrive forklaringer ned på kortet.

Rutsjebanen

Oppe fra toppen af rutsjebanen kan man typisk se ud over hele legepladsen, men nede på jorden kan man ikke se ret langt. En voksen kan tage tre forskellige fotos af den samme ting, fx en rød spand i sandkassen.

Tag et foto fra toppen af rutsjebanen, tag et helt tæt på, og tag et foto et par meter væk. Vis de tre fotos til børnene, og lad dem finde ud af, hvor fotografierne er taget henne – hvor skal de stille sig hen for at tage det samme billede?

Guid børnene ved at tale om, hvorvidt spanden ser stor eller lille ud, er den set langt væk fra eller tæt på, er den set oppefra eller fra siden?

På hjul – Mooncars

Når børnene cykler eller kører mooncar rundt på legepladsen, ved de, hvor man kan køre hurtigt – fordi det går ligeud, og hvor man skal køre langsomt – fordi stien drejer. Det er også udvikling af den rumlige forståelse.

Legehuset

I et legehus kan man være lidt alene – gemme sig. Gemmeleg giver god mulighed for at få en rumlig forståelse, det kræver nemlig, at barnet får overblik over legepladsen og opdager, hvor der er gode gemmesteder (der er plads til mig, men man kan ikke se mig). Når børnene leger gemmeleg, skal de kunne beskrive legepladsen og rummet, de bevæger sig i. Hvis børnene endnu ikke kender legepladsen godt nok til selv at finde gemmesteder, kan den voksne give børnene hjælp som fx: "Gem dig under bordet", "Gem dig inde i skuret", "Gem dig bag træet". Det er også en god aktivitet at få børnene til at fortælle hinanden hvad der er gode gemmesteder, for så skal de beskrive rummet, som legepladsen er.

Ved de lidt større børn kan man udvide legen, fx som dåseskjul. Her skal fangeren og de, som gemmer sig løbe om kap til dåsen, når et barn er fundet, og pludselig er det andre gemmesteder, der er gode, fordi man også hurtigt skal kunne løbe af sted. Hvor en hule oppe i et træ før var et godt gemmested, er det det måske ikke længere.