Det tredimensionelle rum har tre forskellige egenskaber, som kan benyttes til at forstå hvordan børn skaber erfaringer med rum og den rumlige opmærksomhed, der er med til at danne basis for en tidlig matematisk opmærksomhed. Læs om, hvordan man inden for forskningen beskriver børnenes tilegnelse af og erfaringer med det tredimensionelle rums egenskaber.
De tre egenskaber er de euklidiske egenskaber, topologiske egenskaber og projektive egenskaber. (Kilde 1)
Rummets euklidiske egenskaber drejer sig om målbare størrelser i omgivelserne, fx:
Et barn skaber sig erfaring med euklidiske egenskaber ved rummet i og med de sanselige indtryk er knyttet til afstande og størrelse:
Opmærksomhed på euklidiske egenskaber bliver videreudviklet, når barnet gør sig nye erfaringer med objekters forskellige størrelse, rum i børnehaven med forskelligt areal (selv om barnet ikke har tilegnet sig dette begreb), børn og voksnes forskellige højde osv.
- Hvilken af to genstande er nærmest?
- Hvilken af to genstande er længst borte? Hvis man øger til tre genstande, bliver spørgsmålet meget vanskeligere at afgøre for børnene.
- Hvilket rum er størst, puslerummet eller garderoben? Hvordan kan vi vide det mere sikkert?
- Hvilket af børnene er højest, hvilke børn er mellem, og hvilke børn er lavest? Samme spørgsmål kan man bruge med genstande som pinde, sten og blade ved at bytte 'høj' ud med 'lang' og 'stor'.
Rummets topologiske egenskaber drejer sig om:
Barnet skaber sig erfaring med disse egenskaber, når:
For at give børn erfaringer med rummets topologiske egenskaber kan pædagogen stille spørgsmål, som drejer sig om den indbyrdes placering:
- Kan du placere bolden ved siden af (højre eller venstre for ældre børn) kassen?
- Hvor befinder dukken sig, under eller over bordet?
Pædagogen kan også sprogsætte konkrete erfaringer, som gøres, ved fx at sige:
- "Jeg sætter mig ved siden af dig."
- "Jeg bøjer mig over dig for at nå bogen."
- "Så sjovt, nu gik du mellem stolen og bordet og så lagde du dig under tæppet."
Rummets projektive egenskaber handler om relationerne mellem objekter og det, som barnet ser. De projektive egenskaber er fx:
Børn erfarer, at ting ser forskellige ud, afhængigt af om de ser det fra siden, nedefra og/eller fra oven:
Børn erfarer også, at objekter bliver små, når de ser dem på lang afstand - noget er stort, og noget er småt:
- "Er ikke det sjovt, at vindmøllen ser så lille ud herfra, men bliver så stor, når vi kommer derhen?"
- "Hvordan ser legehuset ud, derfra hvor du sidder, Peder?"
Den projektive egenskab parallelitet får børn også erfaring med, idet linjer, som er parallelle i virkeligheden, ser ud som om, de mødes:
- Et lige stykke med togskinner eller en lang, lige vej
- At det ser ud som om, vejen bliver smallere og smallere længere fremme.
Sådanne erfaringer kan også skabes, når børn kigger på billeder af alléer og huse i billedbøger for børn. For at skabe dybde og gøre motivet virkelighedstro må de linjer, som er parallelle i virkeligheden, tegnes som om, de mødes. Barnet selv ved ikke, hvad der skal til for at genskabe dette. Men pointen er, at børn, gennem synsindtryk, ubevidst gør sig erfaringer med det, vi i matematikken kalder projektive egenskaber ved det tredimensionelle rum.
I den tidlige forskning hævdede man, at børn først gør sig erfaring med de topologiske aspekter ved rummet, dernæst de projektive egenskaber og til sidst de euklidiske egenskaber. (Kilde 1)
Nyerere forskning nuancerer dette en smule og siger, at det kommer an på, hvilke erfaringer man som pædagog tilbyder børnene, og hvilke matematiske samtaler man gennemfører med børnene, osv. (Kilde 2, 3 og 4)
Hovedpointen er imidlertid, at børnene ikke selv tænker over, om det er den ene eller anden egenskab, de benytter sig af i en given sammenhæng. Men pædagoger må være klar over disse forskellige egenskaber for at kunne stimulere samtaler om og udvikle erfaringer inden for alle de tre områder af egenskaber, da brug af kroppen og brug af sproget er helt essentielt for at støtte den rumlige og dermed matematiske opmærksomhed.
til: DAGTILBUD
emne: Rumlig opmærksomhed
UDGIVET: 2022