Aktiviteter og lege

Bevægelsesmønstre

Som introduktion til mønstre kan børnene deltage i aktiviteter med bevægelsesmønstre. Sammen med børnene kan man lave et mønster, som består af fx hop – klap – hop – klap osv. Man kan samtale med børnene om ”Hvilke bevægelser gentager vi hele tiden?” og ”Hvilken rækkefølge gør vi bevægelserne i?”. Bagefter kan man invitere børnene til at komme med ideer til, hvordan man kan lave andre bevægelsesmønstre. Man kan også lade et barn finde på et bevægelsesmønster, som barnet viser, og efterfølgende skal de andre børn fortælle om rækkefølgen af bevægelserne.

Legen ”Kongens efterfølger” lægger også op til at arbejde med bevægelsesmønstre. I legen vælges der en konge og alle de andre børn er efterfølgere. Kongen beslutter en serie af bevægelser og efterfølgerne skal bevæge sig synkront med kongen. For at legen ikke bliver uoverskuelig kan man overveje, om der skal være regler for, hvor mange bevægelser, der må indgå i legen. Efter kongen har afsluttet bevægelserne, kan man sammen med børnene samtale om ”Hvilke bevægelser lavede vi? ”Hvilken rækkefølge gjorde vi bevægelserne i?” ”Hvad nu hvis vi skal fortsætte bevægelserne, hvad ville vores første bevægelse så være?” ”Hvad nu hvis vi gentager alle bevægelserne en gang mere, hvordan vil det så se ud?”
Herefter vælges en ny konge og legen kan gentages.

”Hvad kommer efter?”

Andre eksempler på gentagende mønstre kan være røde og blå perler i en perlekæde: en rød – en blå – en rød- en blå osv. eller det kan være et mønster, som er lavet af naturmaterialer. Når børnene har erfaringer med at genkende og beskrive et mønster, kan man udvide mønsteret gennem legen ”hvad kommer efter?” I denne leg skal børnene forudsige mønsteret. Et mønster bestående af fx farvede klodser: en rød – en blå – en rød – en blå –en rød – en blå lægges op på gulvet eller et bord. Et papkrus placeres over hver af de sidste to klodser. Børnene skal nu fortælle, hvad der kommer efter de farvede klodser, som de kan se og dermed forudsige farverne på de to næste klodser, som er placeret under papkrusene. Man kan indgå i samtale med børnene om deres begrundelser for, hvorfor de har valgt præcis de farver. Herefter løftes papkrusene og samtalen kan fortsættes. Man kan gøre legen mere udfordrende ved at bruge flere end to farvede klodser og flere papkrus.
I en variation af legen kan man stille papkrus over nogle af klodserne midt i mønsteret. Herefter kan man samtale med børnene om, hvad der mon gemmer sig under papkrusene.

Et overblik over forskellige mønstre kan bruges til udvikling af ideer til flere aktiviteter med mønstre. Se tabellen over forskellige mønstre i teksten ”Børns udvikling af forståelse for mønstre” og bliv inspireret til flere aktiviteter og lege.

Snoreleg

Til denne leg skal man bruge en snor, som man binder sammen i enderne. Snoren kan store børnehavebørn manipulere eller behandle rundt om deres egne fingre, så der dannes et symmetrisk mønster af snoren. Mønsterbilledet kan ændre sig som et led i legen. Legen kan også gennemføres sammen med et andet barn eller flere børn.
I dette videoklip kan man se eksempel på snoreleg:

Mønsterjagt

Der findes mange mønstre omkring os både i kulturen og naturen. Børnene kan gå på mønsterjagt i daginstitutionen og finde mønstre i fx bygningers byggesten, fliseterrassen, sommerfuglen, edderkoppespindet, planter og blomster.

Opsummering

Det er helt centralt, at mønstre kan beskrives ved gentagelse og rækkefølge. I samtale med børnene om mønstre kan man udtrykke, at der er noget, der går igen eller gentager sig i en bestemt rækkefølge. Når børn arbejder med mønstre kræver det af dem, at de nøje overvejer relationer mellem mønsterelementer. Derefter beslutter de, hvilke elementer, som de vil bruge, for at lave et mønster eller hvilke elementer, de skal lægge for at kopiere et mønster. Efterhånden lærer børnene, hvad det næste element i et mønster skal være og at det element ikke vælges tilfældigt. Når børnene finder ud af, at mønstre er forudsigelige, er de i kontakt med en vigtig matematisk idé.

Eksempler knyttet til spejling

Spejlsymmetri er entydig bestemt af en spejlingslinje. I naturen findes mange materialer med spejlsymmetri fx blade, som er symmetriske langs midten. Børnene kan finde forskellige blade og undersøge, om et blad kan foldes, så den ene halvdel af bladet dækker den anden halvdel. Man kan samtale med børnene om, hvordan det kan være, at den ene halvdel af bladet kan dække over den anden halvdel. Efterfølgende kan børnene ud fra et blad, som er halveret langs spejlingslinjen, tegne den anden halvdel af bladet.

En anden aktivitet, som knytter sig til spejling, består i, at man lægger en snor i en lige linje. Et barn kan lave et motiv med tændstikker eller sugerør på den ene side af snoren. Herefter skal den voksne bruge snoren, der udgør spejlingslinjen til at spejle motivet. Herefter bytter man, således at den voksne laver motivet og barnet spejler motivet i spejlingslinjen. Hvis børnene er store nok, kan de også arbejde sammen to og to. Børnene opdager hurtigt, at det er sværere at spejle mønstre, når tændstikkerne ikke rører snoren, for så skal man til at måle afstande. Der kan laves motiver med andet end tændstikker eller sugerør. Man kan eksempelvis bruge legoklodser eller kastanjer.
I en variant af denne aktivitet kan børnene bruge deres krop som motiv. Som spejlingslinje kan man lægge en snor eller et tov i en lige linje på gulvet eller på jorden. Et barn lægger sig i en selvvalgt stilling på den ene side af torvet. Herefter samtaler den voksne med børnene om, hvor og hvordan et andet barn skal lægge sig på den anden side af torvet. Barnet lægger sig og den voksne følger op på samtalen med børnene.

Eksempler knyttet til drejning

Drejningssymmetri er entydig bestemt af mønsterets drejningscentrum og drejningsvinklen (hvor meget man drejer). Drejningssymmetri kan man fx se i børns perleplader, hvor der i nogle perleplader er et omdrejningspunkt i midten, som perlemønsteret drejes omkring. I en aktivitet om drejningssymmetri kan man undersøge forskellige servietter med motiver. Man kan sammen med børnene undersøge, hvordan man kan foretage en drejning med et drejningscentrum i midten af servietten. Man kan lægge to ens servietter oven på hinanden og evt. kan markere drejningscentrum ved at stikke en knappenål gennem servietterne. Herefter drejer man den øverste serviet (se fotos). Når man har drejet den øverste serviet, (som på fotoet er en drejning på 45 grader), så dækker servietterne ikke over hinanden. Man kan spørge børnene ”Hvordan kan vi se, at servietten ikke ligger på samme måde efter, vi har drejet den?” og videre kan man spørge ”Hvordan kan vi få servietten til at ligge på samme måde, som før vi drejede den?” og ”Er der flere måder, vi kan dreje servietten på?”

Eksempler knyttet til parallelforskning

En parallelforskydningssymmetri er entydig bestemt af den retning, vi bevæger grundformen, og hvor langt vi bevæger den. Parallelforskydning kan ser vi eksempelvis i et raftehegn og forskellige grafiske mønstre.
I filmen ”Maltes solsikker” ligger børnene på to tæpper med grafiske mønstre, som kan danne et godt udgangspunkt for at samtale med børnene om parallelforskydning. Mønsteret er dannet af parallelforskydning af farvede hjerter. Måske I har nogle mønstre på puder, tæpper, billeder osv. i jeres daginstitution, der kan danne udgangspunkt for en samtale med børnene.
De to nedenstående fotos viser udklip af gavepapir. En samtale med børnene med afsæt i gavepapiret med engle kan indeholde spørgsmål som ”hvordan kan vi trække i englen i øverste venstre hjørne, så den kommer til af ligge lige oven i en af de andre engle? Og videre ” i hvilken retning skal vi trække englen? ” og ”hvor langt skal vi trække englen?” og ”kan vi vise med vores fingre, hvor langt det er?”.