Dette forløb handler om de tre klassiske identiteter, vi kalder kvadratsætningerne. De fleste elever har i grundskolen set arealmodeller for kvadratsætningerne. Ved at kombinere den geometriske tilgang med indførelse af algebra, får eleverne mulighed for at generalisere de resultater, de kender, og ræsonnere sig frem til nye sammenhænge. Forløbet er primært tiltænkt gymnasiet, men nogle aktiviteter kan anvendes i udskolingen, evt. som afslutning på lignende undersøgelser med tal, hvor eleverne efter at have eksperimenteret med tal og beregninger får mulighed for at udlede de generelle identiteter.
Undervisningsaktiviteterne viser en alternativ måde at indføre og vise kvadratsætningerne på (i særlig grad i gymnasiet). Her arbejder man videre med kendte billeder og modeller i stedet for at indføre symbolske udtryk, der ofte ikke giver mening for eleverne.
I gymnasiet benytter man ofte kvadratsætningerne og lignende omskrivninger ved bevisførelse. De er derfor en del af den algebraiske værktøjskasse, man præsenterer nye gymnasielever for (sammen med fx potensregneregler og manipulation af bogstavudtryk).
Aktiviteter som dem, der præsenteres her, har imidlertid et større potentiale end at lære eleverne de tre klassiske kvadratsætninger. Når man kombinerer den algebraiske og den geometriske tilgang, får eleverne mulighed for at opleve, at de ligheder, som de ofte vil have mødt konkrete eksempler på tidligere, ikke blot er 'magi med bogstaver'. Eleverne får indblik i, at kvadratsætningerne ikke skal læses i en bestemt retning, de kan både læses fra venstre mod højre og omvendt. Det gør man ved at anskueliggøre, at symbolerne har en betydning, der går ud over at udføre grundlæggende beregninger som fx at gange ind i en parentes. Symbolerne kan give mening, når man ser på dem som en repræsentation af nogle arealer. De er ligheder eller identiteter.
Forløbet viser, hvordan man kan arbejde med kvadratsætningerne ved at inddrage både en geometrisk og en symbolsk repræsentationsform. Aktiviteterne er udviklet på Freudenthal Instituttet i Holland, der er et stærkt fagdidaktisk miljø. De kan udvides efter behov, og man kan vælge at bruge flere af dem i et samlet forløb eller inddrage dem enkeltvis i løbet af andre undervisningsforløb.
Aktiviteterne trækker på flere af de elementer som skolealgebraen indeholder nemlig at udtrykke generaliseringer, at beskrive og opstille sammenhænge og at udføre beregninger og omformninger.
Læs også Hvad er skolealgebra?
Mange elever har nok allerede i grundskolen mødt flere af aktiviteterne i en udgave, hvor der er benyttet konkrete tal frem for generelle symboler. Afhængigt af elevernes behov kan man lade klassen eller enkelte grupper af elever starte aktiviteterne på denne konkrete måde. Det kan også være en god idé at lade eleverne selv tegne figurer (eller udlevere kopiark med figurerne) og klippe og flytte rundt med brikkerne, så de beskrevne ligheder bliver tydelige. Nogle af aktiviteterne er illustreret med et GeoGebra-dokument, hvor eleverne selv kan vælge værdier for a og b, og som viser, at sætningerne gælder uafhængigt af dette valg.
Mange elever har problemer med variabelbegrebet i algebra, hvor de indgående symboler kan antage mange forskellige værdier. Det gælder også i kvadratsætningerne. Her kan man lade eleverne eksperimentere med et GeoGebra-dokument som dette, hvor eleverne vha. skydere tydeligt kan forvisse sig om, at betydningen af symbolerne i 1. kvadratsætning er uafhængige af deres størrelse.
Den 1. kvadratsætning handler om kvadratet på en sum af to reelle tal: $(a + b)^2 = a^2 + b^2 + 2·a·b$. Sætningen kan også tolkes som arealet af et kvadrat med sidelængden a + b som vist på figuren.
Eksempler på spørgsmål:
En pointe eleverne gerne skulle frem til er, at sætningen er en identitet. Det er altså ligegyldigt hvilken vej, man læser ligheden.
1. kvadratsætning kan bruges til hurtigt at beregne visse regnestykker. Sætningen giver fx, at $11^2 = (10 + 1)^2 = 10^2 + 1^2 + 2·10·1$, hvor det sidste udtryk er nemt at udregne: $100 + 1 + 20 = 121$. Følgende opgaver kan man stille eleverne:
I den efterfølgende fælles samtale i klassen, kan læreren spørge til, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med en kvadratsætning som denne?
I den sædvanlige udgave af 1. kvadratsætning lægger man to reelle tal sammen.
Men hvad sker der, hvis man lægger tre reelle tal sammen? Eller 4 tal? Eller …
Her kan man igen drage nytte af kombinationen af algebra og en grafisk fremstilling.
Eksempler på spørgsmål:
(Brug figuren nedenfor, eller lad eleverne tegne den selv til at forklare, hvorfor følgende lighed gælder):
Den anden kvadratsætning lyder: $(a - b)^2 = a^2 + b^2 - 2·a·b$
Vi kan også trække de to udtryk fra hinanden:
Den tredje og sidste kvadratsætning hedder $(a + b)·(a – b) = a^2 – b^2$
Man kan benytte 3. kvadratsætning til at beregne $54^2 – 46^2 = (54 + 46)·(54 – 46) = 100·8 = 800$
$52^2 – 48^2 =$ ___________________
$67^2 – 33^2 =$ ___________________
$501^2 – 499^2 =$ _________________
Lav selv nogle lignende stykker.
Mads mener, at $100$ – $k$ ganget med $100 + k$ må være lig med $100^2$, for $100$ – $k$ er jo $k$ mindre end $100$, og $100 + k$ er $k$ større, så de to må gå ud med hinanden.
til: GRUNDSKOLE & GYMNASIE
emne: ALGEBRA
UDGIVET: 2021