Afhandlingen adresserer den vedvarende offentlige bekymring over tilstanden i dansk skolematematik, især inden for aritmetik og algebra. Første del af projektet består i at udvikle en omfattende diagnostisk metode baseret på den antropologiske didaktiske teori (ATD). Denne praxeologiske analyse afdækker en betydelig kløft mellem de officielle læseplansmål og den faktiske undervisningspraksis, hvor algebra i ringe grad anvendes som et modelleringsværktøj, og hvor den didaktiske progression fremstår fragmenteret.
På baggrund af denne diagnose forfølger afhandlingen sit hovedformål: at undersøge, i hvilket omfang et forskningsbaseret lærebogsmateriale kan understøtte lærere i introduktionen til skolealgebra. Konkret undersøges det, hvordan danske lærere anvender en oversættelse af et kapitel fra en japansk lærebog, og hvordan denne anvendelse påvirker elevernes overgang fra aritmetik til algebra. På trods af forventede hindringer, der udspringer af forskelle i de to landes læseplaner og didaktiske traditioner, identificeres flere ikke-trivielle potentialer.
Analysen viser, at lærerne med succes anvendte materialets "åbningsproblem" til at demonstrere algebra som et modelleringsværktøj. De var ligeledes i stand til at implementere fokus på begrundelsen af vigtige notationskonventioner. Mens de konkrete opgaver og forklaringer i materialet generelt blev anvendt uden væsentlige forhindringer, var det mere udfordrende at realisere lærebogens teoretiske mål (generelle principper og definitioner). Afhandlingens resultater indikerer dog, at lærernes faglige udbytte af materialet rækker ud over de umiddelbare erfaringer, hvilket antyder et potentiale for en mere fuldstændig realisering af tekstens intentioner ved gentagen anvendelse.
Indsamlet i Grundskolen.