Det skriver Information om kraftigt budgethug af NCUM

Indland

23. september 2024

Den ene statistik efter den anden viser, at de danske skoleelever har det svært med matematik. Alligevel lægger regeringen nu op til at beskære et nationalt matematikcenter, som blev oprettet i 2020 for at styrke børns matematiske evner. 

Det er ellers ikke, fordi problemet siden 2020 er blevet løst: Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser endda, at danske folkeskoleelever klarede sig dårligere i matematik til sommerens afgangsprøver både i forhold til sidste år og til før coronapandemien – en udvikling, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har erklæret sig »ikke tilfreds« med. 

Men nu står Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) altså til at få reduceret sin årlige bevilling fra fem til to millioner kroner i regeringens foreslåede finanslov for 2025. Det står centerets viceleder, Jacob Bahn, uforstående over for.

»Det er jo rystende og uambitiøst, at man vælger at nedprioritere et område, som alle er enige om virkelig har brug for en massiv indsprøjtning,« siger han.

Egmont Rapporten 2023 viste, at 15 procent af alle børn og unge faktisk vurderes at have længerevarende vanskeligheder med matematik. En VIVE-analyse – lavet på baggrund af data fra Egmont Rapportens undersøgelse af, hvordan omkring 700.000 unge havde klaret sig efter 9. klasse – slog i samme ombæring fast, at hvert syvende barn i grundskolen har så svært ved matematik, at det kan gå ud over deres livsmuligheder. 

Men matematikkundskaber er ikke kun vigtige for den enkelte. Det er faktisk også væsentligt for os som samfund, forklarer professor Morten Blomhøj, som er leder af Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning. Og det handler langtfra kun om at sikre forskerspirer nok til de naturvidenskabelige uddannelser. 

Matematikkens begrundelsesproblem

Som professor i matematikdidaktik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har Morten Blomhøj i årevis forsket i matematikundervisning. Her har det i mange år været diskuteret, hvorfor befolkningen overhovedet skal undervises i matematik, og hvilken betydning matematikken har for samfundet. Man kalder det ’matematikkens begrundelsesproblem’, fortæller han.

Men for Morten Blomhøj ligger den væsentligste grund ligefor: Det giver os nogle redskaber til at »kunne agere ansvarligt og reflekteret som en samfundsborger«. Han peger på coronapandemien som et eksempel:

»Vi havde aldrig fået sådan en opbakning til vaccineprogrammet, hvis almindelige mennesker ikke forstod smittespredning og betydningen af at knække kurven. Så havde alle mulige former for vildledning og konspirationsteorier taget over,« siger han.

»Hvis ikke vi havde en rimelig veluddannet befolkning, kunne vi simpelthen ikke have gennemført den coronapolitik.«

Matematik er nørdet

Vores syn på matematik har ændret sig gennem tiden. I det antikke Grækenland var matematikken for eksempel i højsædet. Dengang var grænserne mellem filosofi og matematik meget mere slørede end i dag, hvor de to discipliner dyrkes på forskellige fakulteter.

Grækerne brugte matematik til praktiske formål, men de dyrkede den også »som et spil«, siger Morten Blomhøj.

Professoren kan ikke sætte en finger på, præcis hvordan det skete, men efterhånden begyndte vi at adskille matematik og naturvidenskaberne fra filosofien. Det hårde og kolde over for det menneskelige og varme. 

Grundtvig eksemplificerede dette skel. Han kritiserede den klassiske dannelse for at tage ånden og livet ud af lærdommen, og i folketingssalen konfliktede han med fysikeren H.C. Ørsted.

»Jo mere Grammatik eller Mathematik en Dreng lærer, desmere fordærves han baade for Livet og Lærdommen, thi Vingerne, hvorpaa hans Sjæl skulle opsvinge sig og hans Ord bevæge sig, klippes derved af ved Roden, for at gøre daarlige Penne af dem, og der indledes Blæk istedenfor Blod i hans Årer, saa Livskilden forstoppes, og Hjertekammeret forvandles til et Blækhorn,« skrev han i Om Nordens videnskabelige Forening i 1839.

Nutidens unge fravælger ikke de videnskabelige uddannelser, fordi matematik er for åndsforladt. Men opfattelsen af, at matematik nærmest er det modsatte af menneskeligt, hænger ved i grundskolen, hvor en interesse i matematik ifølge Morten Blomhøj i hvert fald ikke gør noget godt for ens sociale status.

»Er man interesseret i og optaget af matematik, så er man ’nørdet’. Og det er noget, man vil undgå. Det er meget, meget uheldigt og noget, vi bør sejle op imod,« siger han.

Et presset videnscenter

Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning, NCUM, har til opgave at udvikle matematikundervisningen som et bindeled mellem universiteterne, professionshøjskolerne og praksisfeltet. Men det bindeled kan snart blive svagere, hvis finanslovsforslaget – der vil reducere centrets årlige bevilling fra fem til to millioner kroner – ikke ændres, frygter vicecenterleder Jacob Bahn.

»Jeg forestiller mig, at politikerne vil sige, at det ikke er det samme som at lukke centeret. Det er det heller ikke, men det er jo det samme som at sige, at centeret skal arbejde på absolut minimalt blus – og det holder ikke,« siger Jacob Bahn og fortsætter:

»Hvis man gerne vil have, at der er nogen, der tager teten i forhold til at organisere noget på nationalt plan, kan man jo ikke først bede nogen om at gøre det og så senere sige, at man ikke vil give ressourcerne til det.«

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er enig i, at matematik i folkeskolen skal styrkes.

»Derfor var det også uholdbart, at NCUM’s bevilling stod til helt at forsvinde fra årsskiftet. Med regeringens forslag til næste års finanslov vil vi blive ved med at understøtte NCUM’s arbejde med to millioner kroner årligt frem til 2028,« siger han i et skriftligt svar.

I sit svar henviser ministeren også til, at man er i gang med at udvikle nye læreplaner, og at man i finanslovsforslaget har afsat »500 millioner kroner årligt til indsatser målrettet de fagligt mest udfordrede elever i matematik og dansk og 40 millioner kroner til at efteruddanne læse- og matematikvejledere i de kommuner, hvor der er mest brug for det«.

Morten Blomhøj er uforstående over for, at man ud af de 500 millioner kroner ikke vil bruge fem millioner på at sikre matematikcenterets overlevelse. Med et budget på to millioner kroner vil mange af centerets projekter ikke kunne fortsætte, frygter han. 

»Børne- og undervisningsministeriet har selv bedt NCUM om at udvikle et forskningsbaseret grundlag for at styrke undervisning inden for tal og algebra i hele skolesystemet. Det er nu klar til lancering, men med den foreslåede reduktion i bevillingen til NCUM er der ikke midler til at støtte implementering af tal- og algebraindsatsen,« siger Morten Blomhøj.

Man slår sig på det i skolen

En del af forklaringen på, hvorfor vi i dag har svært ved at løfte matematikfaget, findes i historien om, hvordan – og hvorfor – faget blev til.

På Grundtvigs tid havde matematik svært ved at vinde indpas i latinskolerne – det, der senere blev til gymnasiet. I stedet var det sprog og historie, der fyldte på skoleskemaet. Men i løbet af den første halvdel af 1900-tallet blev der efterhånden plads til matematik på skoleskemaet. Man havde en forestilling om, at faget havde en »formaldannende effekt«, altså at man kan »træne tænkemusklen ved hjælp af matematik«, forklarer Morten Blomhøj.

»Men det er der faktisk ikke rigtig evidens for. Det er ikke sådan, at fordi man lærer matematik, bliver man god til alt muligt andet,« fortsætter han.

Efter Anden Verdenskrig ændrede begrundelsen for at undervise i matematik sig igen. Nu var det ikke de afledte gevinster af at lære matematik, der var vigtige. I stedet blev det et mål i sig selv, at alle skulle være en smule dannede inden for det matematiske og naturvidenskabelige felt.

Morten Blomhøj forklarer, at det faldt sammen med, at vi oven på »Sputnik-chokket« igangsatte en »voldsom modernisering af matematikken«. For at vi ikke skulle halte bagefter russerne i rumkapløbet, indrettede vi matematikfaget efter, at der skulle være en klar vej fra grundskolen helt op til universitetsniveau.

»Det var selvfølgelig meget problematisk. Den undervisning, der egentlig var for alle, tilrettelagde man med henblik på at tilgodese de få, der skulle gå videre i systemet og blive naturvidenskabsfolk og matematikere,« siger Morten Blomhøj.

Ifølge Morten Blomhøj er det netop den universitetsrettede matematikundervisning, mange slår sig på i barndommen. For ikke at skræmme for mange væk fra matematikken mener professoren, at man skal have et matematikfag, der både tilgodeser den fremtidige ingeniør og den fremtidige sygeplejerske, og som skaber »så meget glæde og lyst til matematiklæring som muligt«.

»Børnene skal først og fremmest opleve, at matematik er noget, man kan lære sammen. At det er et fag, hvor man kan have glæde af at diskutere hinandens argumenter og af at drøfte, hvorfor noget er rigtigt,« siger han.

Hvorfor matematik

Vi har efterhånden lagt rumkapløbet bag os. I dag er svaret på, hvorfor det er vigtigt at undervise i matematik, ifølge Morten Blomhøj i høj grad formet af de udfordringer, der følger med at være et højteknologisk informationssamfund.

»For at løse vores større samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringerne skal vi bruge nogen, der kan modellere med matematik, og vi skal bruge ingeniører på højt niveau,« siger han.

Jo mere komplekst vores samfund bliver, jo mere komplekse bliver de problemer, vi står over for. For eksempel skal man kunne arbejde med komplekse matematiske modeller for at håndtere en sundhedskrise som en pandemi, peger forskeren på.

Men selv om behovet for matematikere er stort, har det vist sig at være svært at få folk til at søge mod uddannelserne inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – også kaldet STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Udfordringen ligger i, at »samfundet har brug for langt større og meget mere vidtgående matematikkompetencer, end hvad befolkningen naturligt har lyst til«, siger Morten Blomhøj.

Det er også vigtigt for professoren, at det ikke blot er de dygtigste elever, der får gode oplevelser med matematik.

Det er svært at finde et job, som ikke bliver nemmere af at kunne matematik, forklarer han: En sygeplejerske skal kunne håndtere forskellige former for medicinering, en industritekniker skal kunne forstå fysikken bag de maskiner, der programmeres, og for en engelsklærer kan matematik åbne op for en forståelse af, hvordan logisk argumentation fungerer i forskellige sprog.

Han peger også på, at det kan være rigtig svært at følge med i de politiske beslutningsprocesser, hvis man ikke kan gennemskue den matematik, der gemmer sig bag. Uanset om det handler om økonomi, klima eller socialområdet, kommer man ikke uden om at skulle tyde statistikker og beregninger.

Man kan sagtens blive et lykkeligt og velfungerende menneske uden at kunne matematik på et højt niveau. Men, understreger han, »det er bare meget nemmere at klare sig godt i vores højteknologiske, moderne informationssamfund, hvis man har lidt matematiske kompetencer«.