Han er folkeskolelærer i Nordsjælland og går i rette med regeringen: »Hvad er det for et signal at sende til os?«
Selvom det går ned ad bakke med folkeskoleelevers færdigheder og glæde ved matematik, lægger regeringen op til millionbesparelser på Nationalt Center for Matematikundervisning (NCUM). Spørger man matematiklærer Jens Hareskov Christensen, vil det have store konsekvenser for undervisningen. LA og K kritiserer regeringen for kun at fokusere på udfordrede elever frem for det brede folkeskoleområde.
For Jens Hareskov Christensen er det svært at holde modet oppe.
Han er matematiklærer på nordsjællandske Hummeltofteskolen i Virum, og han er ikke et sekund i tvivl om, at den nye besparelse, som regeringen lægger op til i det nye finanslovsforslag for 2025, vil gøre hans undervisning fattigere.
Det får konsekvenser for eleverne, frygter han.
Med finanslovsforslaget lægger regeringen nemlig op til at beskære tre millioner kroner årligt på Nationalt Center for Matematikundervisning (NCUM).
I dag lyder den samlede årlige bevilling på fem millioner kroner. Centret har altså udsigt til at få mere end halveret sine indtægter fra finansloven.
Det sker i en tid, hvor danske elevers færdigheder og glæde ved matematik i forvejen er historisk lave, viser en stribe undersøgelser.
»Jeg har fået mange triste signaler gennem årene som folkeskolelærer. Vi ser gang på gang, at der bliver gennemført initiativer i folkeskolen, som ikke er gennemarbejdede. Det er dette også et eksempel på,« siger han
NCUM har på grund af besparelserne sendt et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), hvor forskningscenteret opfordrer ministeren til at sadle om.
Regeringen har dog blandt andet afsat 500 millioner kroner årligt til indsatser målrettet de fagligt mest udfordrede elever i matematik og dansk.
Men Liberal Alliance og De Konservative retter skyts mod regeringen for ikke at styrke det brede folkeskoleområde.
»Regeringens løsning ender med at overse de elever, som har potentiale og evner inden for matematik, og de risikerer at få en utilstrækkelig læring i folkeskolen. Man bliver med andre ord straffet for at blive dygtig,« siger undervisningsordfører for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen.
Markant fald i elevers færdigheder
NCUM formidler forskning, der giver nye vinkler på undervisning og læring i matematik, og som kan inspirere til, hvordan matematiske aktiviteter kan give mening for børn og unge samt bidrage til solid læring, lyder det på centrets hjemmeside.
Sagt mere direkte: Centrets mål er at styrke matematikundervisningen og løfte niveauet blandt børn og unge.
Men nu kan der altså blive skåret i bevillingen fra staten.
De varslede besparelser kommer på trods af, at flere undersøgelser dokumenterer, at børns færdigheder og glæde ved matematik falder markant.
Eksempelvis viser den seneste PISA-undersøgelse, som tester danske 15-årige skoleelevers faglige kunnen, at eleverne aldrig har klaret sig så dårligt i matematik, som de gør i dag.
Ifølge en anden omfattende undersøgelse, der er lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, som undersøger elever i 4. klasses kompetencer og glæde ved matematik, er andelen af elever, der ikke kan lide matematik, steget til 30 procent sammenlignet med 20 procent i 2015.
Karaktergennemsnittet for sommerens afgangseksamen i Folkeskolen, viser også et markant fald i matematik, skriver Fagbladet Folkeskolen.
»I disse år går det tydeligvis ikke særlig godt ifølge en lang række undersøgelser. Derfor skal vi selvfølgelig have en stærk organisation, der leverer forskningsresultater og ny viden på området,« siger han.
Morten Blomhøj, som er centerleder ved NCUM, er overrasket over besparelsen.
»Jeg er dybt uforstående over for det. Det har hele tiden været vores helt klare opfattelse, at vi har opbakning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er den her besparelse ikke et tegn på,« siger Morten Blomhøj.
Centerlederen tilføjer, at han er glad for, at NCUM stadig er på finansloven, men undrer sig over besparelsen, da den ifølge ham er »fuldstændig uvarslet«.
Reduceringen vil ifølge ham gøre, at centret får væsentligt forringet mulighed for at understøtte en udvikling, hvor man kan forbedre vilkårene for matematikundervisning i Danmark.
Derfor har NCUM sendt et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, hvor de kræver svar på, hvorfor der kommer den her besparelse.
Desuden opfordrer centret Børne- og Undervisningsministeriet til, at stå fast på den tidligere bevilling på fem millioner kroner årligt for at komme problemerne med den danske matematikundervisning til livs.
Morten Blomhøj, Børne- og Undervisningsministeriet har i forvejen afsat mange millioner på folkeskoleområdet. Er pengene ikke bedre brugt her end hos jer, hvis man vil styrke matematikundervisningen?
»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal gøre det ene eller det andet. Men det er ikke klogt at spare hos os, fordi det er afgørende at kunne levere det forskningsmæssige grundlag, der hjælper elever med matematikvanskeligheder,« siger Morten Blomhøj og fortsætter:
»Besparelserne skriger til himlen. Det er få procent, der spares i det samlede billede, når man ser på, hvor mange penge der ellers er afsat til området. Det giver ingen mening for os.«
Mangler klare mål med undervisningen
Matematiklæreren Jens Hareskov Christensen kan på ingen måde sætte sig ind i regeringens forslag.
»De, der leverer det, vi som lærere rent objektivt har brug for, vil regeringen nu nedprioritere med et latterligt beløb. Hvad er det for et signal at sende til os?« lyder det fra Jens Hareskov Christensen.
Ifølge folkeskolelæreren er det i forvejen et stort problem, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sat klare mål for, hvordan lærere skal tilrettelægge matematikundervisningen.
»Når jeg planlægger min undervisning, slår jeg op i ministeriets mål for at finde ud af, hvad eleverne skal kunne. Der står nærmest ikke noget konkret, så vi er på herrens mark med hensyn til, hvilken retning vi skal gå med undervisningen,« siger Jens Hareskov Christensen og fortsætter:
»De mål, som vi lærere efterspørger, skulle meget gerne basere sig på forskning. Det er lige præcis det, NCUM formidler, og der vil man nu indføre besparelser. Det er jo dybt problematisk.«
LA-ordfører: Man bliver straffet for at blive dygtig
Berlingske har forsøgt at få et interview med Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Det har ikke været muligt. Ministeriet har i stedet fået skriftligt svar fra Mattias Tesfaye, som bestemt genkender billedet af, at der er udfordringer med matematikfaget i Danmark.
»Udfordringerne er ikke forsvundet. Derfor var det også uholdbart, at NCUMs bevilling stod til helt at forsvinde fra årsskiftet. Det har været en kendt udfordring i meget lang tid,« skriver Mattias Tesfaye og fortsætter:
»Men med regeringens forslag til finanslov vil vi blive ved med at understøtte NCUM’s arbejde med 2 millioner kroner årligt frem til 2028.«
Mattias Tesfaye forklarer, at regeringen har sat gang i flere initiativer for at støtte udfordrede elever.
»Blandt andet har vi afsat 500 millioner kroner årligt til indsatser målrettet de fagligt mest udfordrede elever i matematik og dansk, og 40 millioner kroner til at efteruddanne læse- og matematikvejledere i de kommuner, hvor der er mest brug for det,« skriver ministeren.
Undervisningsordfører for De Konservative Lise Bertelsen er ikke meget for besparelsen.
»Vi var selv med til at lave aftalen om at tilføre 500 millioner kroner årligt til indsatser målrettet udfordrede elever i matematik og dansk, fordi der var behov for det. Men derfor giver det ikke mening at skære i matematikundervisningen for alle de andre med den anden hånd,« siger Lise Bertelsen.
Undervisningsordfører for Liberal Alliance Helena Artmann Andresen mener, at regeringens beslutning om, at den ekstra indsats kun skal være for de fagligt svageste elever, er rigtig ærgerlig.
»Vi ser disse år en flugt fra folkeskolen, fordi det faglige niveau ofte er højere på en privatskole. Når regeringen vælger, at den ekstra indsats kun skal være for en lille gruppe i et begrænset antal kommuner, opnår man ikke et landsdækkende løft af folkeskolen,« siger Helena Artmann Andresen.
Adspurgt om det bedste for Jens Hareskov Christensen er, om penge bliver brugt direkte på folkeskoleområdet i stedet for et forskningscenter svarer matematiklæreren:
»Den her besparelse drejer sig om tre millioner om året, der så skulle spredes ud over alle folkeskoler i Danmark. Det tror jeg ikke, vil have den store betydning. Men hvis man ville skabe bedre vilkår for mit job, ville det være at udarbejde mål for mig, der er mere grundige, end de er nu.«
I sidste ende handler det for Jens Hareskov Christensen om, at han gerne vil have, at danske elever bliver bedre til matematik, end de er i dag.
Artikkel bragt i Berlingske d. 29.09.2024 Journalist: William Alkærsig Springer