Udvikling af rumlig opmærksomhed via krop og sprog

Børn udvikler rumlig opmærksomhed gennem de erfaringer, de får, når de bruger kroppen til forskellige gøremål, og når de udvikler ordforråd, sprog og begreber om deres kropslige erfaringer. Allerede mens barnet er i sin mors mave, opstår der en rumlig opmærksomhed, og barnet får løbende nye erfaringer i og med det tredimensionelle rum. Læs om, hvilke måder børn udvikler deres rumlige opmærksomhed.

Eksemplet fra en børnehavesituation viser, at børnene er opmærksomme på egenskaber ved den tredimensionelle virkelighed, de er en del af.

Med rumlig opmærksomhed menes: Erkendelsen af os selv i forhold til de omgivelser, vi befinder os i.

For eksempel er det muligt at lave mindre, afgrænsede rum inde i det tredimensionelle rum, som legerummet i børnehaven udgør. Det er denne erkendelse, børnene i eksemplet demonstrerer. De laver en hule som et eget rum i rummet. Men det er klart, at denne udvikling af rumlig opmærksomhed starter meget før, de er bliver 4-5 år. Helt centralt er det, at rumlig opmærksomhed skabes gennem at bruge kroppen og sanserne.

De tidligste kropslige erfaringer spiller en rolle i udvikling af rumlig opmærksomhed

Udvikling af rumlig opmærksomhed starter allerede, mens barnet er i sin mors mave. Det tredimensionelle rum, som livmoderen udgør, bliver trangere og trangere, efterhånden som barnet vokser. Barnets egen størrelse (rumfang) nærmer sig mere og mere størrelsen (rumfanget) af livmoderen. Afstanden fra ben og arme til livmodervæggen bliver kortere og kortere. Kroppens udstrækning fylder livmoderens hulrum mere og mere. Bevægelsesmulighederne bliver mindre og mindre, og til slut bliver det for trangt. Fornemmelsen af det lukkede rum i morens mave bliver efterlignet, når forældre og andre voksne holder barnet tæt ind til kroppen, og når man pakker dynen godt rundt om barnet. Man skaber da et slags indelukket rum, som opleves kendt og trygt. Barnet går derfor fra grædende og utryg til at blive tryg.

Borte, borte, bøh

Når barnet bliver lidt ældre, er der grund til at tro, at vi finder det samme fænomen igen, idet barnet sandsynligvis 'tror', at det er borte, når man lægger en klud over ansigtet på det og siger: "Borte, borte, bøh" eller "Hvor er Carlos?" -  "Der er han!" idet man tager kluden væk.
Barnet erfarer sandsynligvis dette som at befinde sig i et indelukket rum i rummet.

Lidt senere bruges hænderne på samme vis, man holder dem foran øjnene og vips, så er man inde i sit eget rum. Det samme fænomen finder vi et eksempel på, når man som voksen kan gemme en genstand under en pude eller et tæppe, og barnet opfatter dette som, at genstanden er borte. Når barnet bliver ældre, forstår det, at genstanden er der, selv om det ikke kan se den længere.

Far og mor bliver heller ikke borte, selv om de bevæger sig fra stuen ud i køkkenet. I starten begynder børn at græde, når mor eller far 'forlader' dem på denne måde, og begynder at følge efter ved at kravle eller gå. Efterhånden erkender de, at mor og far ikke forsvinder for altid, selv om de er ude af syne et øjeblik. Udviklingen fortsætter ved, at barnet selv begynder at gemme sig bag en dør, bag sofaen, under bordet. Barnet udforsker det tredimensionelle rum på denne måde, og de udvikler deres rumlige opmærksomhed gennem sådanne erfaringer.

Rumlig opmærksomhed og sanseindtryk

Udvikling af rumlig opmærksomhed omfatter også opmærksomhed omkring størrelser, retning og lokalisering.

Eksempel
Et barn på 1½ år kravler eller går fra garderoben og ind i opholdsrummet i vuggestuen. Hvilke sanseindtryk er det, som møder hende der? Noget ser stort ud, og noget ser småt ud, noget er fjernt eller langt borte, noget er nært og nærmere, noget har specielle former, noget har samme form, nogle ting er ved siden af nogle andre, nogle ting er til den ene side (højre), og nogle ting er til den anden side (venstre), nogle ting er mellem barnet og væggen på den anden side af rummet.
(Eksemplet er inspireret af Kilde 1)

Hvilke matematiske begreber kan vi bruge for at beskrive de sanseindtryk, barnet har? Udviklingen af rumlig opmærksomhed starter gennem, at barnet bruger kroppen, fra erfaring af rummet i morens mave, via det at ligge på ryggen på gulvet, sno sig rundt, kravle, rejse sig, gå rundt.

Alle sanseerfaringerne af rummet, som barnet gør sig i sine første 1-1 ½ år, gør de gennem at bruge kroppen. (Kilde 2 og 3)
Dette støttes af forskningen og både gammel og ny forskning peger på, at det at udforske rummet med kroppen er centralt for at udvikle rumlig opmærksomhed. Når barnet ligger på ryggen på gulvet, erfarer det, at ting kan komme tæt nok på, til at det kan gribe fat i dem.

Senere, når barnet kan sno sig og kravle hen over gulvet, gør det sig mange erfaringer med afstand og retninger i det horisontale plan. Det får erfaring med, at 'det at flytte sig' betyder, at noget kan komme tæt nok på, til at man kan udforske det.

Når barnet efterhånden lærer at rejse sig op, klatre op og klatre ned, begynder det at gøre sig konkrete erfaringer med afstand og retninger i det vertikale plan. Sådanne og andre erfaringer gør, at barnet udvikler det, som kan kaldes mentale kort. Barnet danner sig et mentalt billede af, hvor ting befinder sig: oppe på, under, ved siden af, med tanke på objekters placering i et rum. Men også hvorledes barnet må bevæge sig for at komme fra legehuset til rutsjebanen udenfor. Det må først passere sandkassen og siden gyngestativet.

Rumlig opmærksomhed og sprogets øgede rolle

Efterhånden spiller sproget en større og større rolle i barnets udvikling af rumlig opmærksomhed. Placeringsord eller præpositioner knyttet til rækkefølge, afstand, lukkethed og retning må tilbydes af den voksne, fx pædagogen, for at støtte barnet i sin videre udvikling. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at man altid snakker om relativ placering, altså sin egen eller et objekts placering i forhold til noget andet.

• Ali sidder ved siden af Søren, ikke kun ved siden af.
• Bilen befinder sig oppe på bordet, ikke kun oppe på.
• Nicole har gemt sig under bordet, ikke kun under.

Vi ser, at det matematiske sprog  bliver vigtigt for barnets matematiske udvikling. Rumlige handlinger gennem at bruge kroppen sammen med at udvikle sprog for rumlige begreber lægger grundlaget for udvikling af rumlig opmærksomhed eller det, vi også kan kalde rumforståelse. (Kilde 4)

Se også tema om det matematiske sprog.