Det tre­dimensionelle rums egenskaber

Det tre­dimensionelle rum har tre forskellige egenskaber, som kan benyttes til at forstå hvordan børn skaber erfaringer med rum og den rumlige opmærksomhed, der er med til at danne basis for en tidlig matematisk opmærksomhed. Læs om, hvordan man inden for forskningen beskriver børnenes tilegnelse af og erfaringer med det tredimensionelle rums egenskaber.

De tre egenskaber er de euklidiske egenskaber, topologiske egenskaber og projektive egenskaber. (Kilde 1)

Euklidiske egenskaber

Rummets euklidiske egenskaber drejer sig om målbare størrelser i omgivelserne, fx:

  • Afstand
  • Areal
  • Volumen
  • Vinkler
  • Retning
  • Størrelse

Børnenes erfaringer

Et barn skaber sig erfaring med euklidiske egenskaber ved rummet i og med de sanselige indtryk er knyttet til afstande og størrelse:

  • Noget er fjernt eller langt borte
  • Noget er nært og nærmere
  • Noget har specielle former
  • Noget har samme form

Opmærksomhed på euklidiske egenskaber bliver videreudviklet, når barnet gør sig nye erfaringer med objekters forskellige størrelse, rum i børnehaven med forskelligt areal (selv om barnet ikke har tilegnet sig dette begreb), børn og voksnes forskellige højde osv.

Spørgsmål, man kan stille børnene

  • Hvilken af to genstande er nærmest?
  • Hvilken af to genstande er længst borte? Hvis man øger til tre genstande, bliver spørgsmålet meget vanskeligere at afgøre for børnene.
  • Hvilket rum er størst, puslerummet eller garderoben? Hvordan kan vi vide det mere sikkert?
  • Hvilket af børnene er højest, hvilke børn er mellem, og hvilke børn er lavest? Samme spørgsmål kan man bruge med genstande som pinde, sten og blade ved at bytte 'høj' ud med 'lang' og 'stor'.

Topologiske egenskaber

Rummets topologiske egenskaber drejer sig om:

  • Lukkethed 
  • Indbyrdes placering.

Børnenes erfaringer

Barnet skaber sig erfaring med disse egenskaber, når:

  • de bygger en hule, dvs. lukkethed, samtidig med at de gør sig erfaring med euklidiske egenskaber som afstand og volumen.
  • de erfarer objekters placering ved siden af hinanden, det ene objekt befinder sig til venstre eller højre i forhold til det andet (selv om barnet ikke nødvendigvis kender begreberne højre og venstre), fx pædagogen befinder sig mellem barnet selv og dukkehjørnet.

Spørgsmål, man kan stille børnene

For at give børn erfaringer med rummets topologiske egenskaber kan pædagogen stille spørgsmål, som drejer sig om den indbyrdes placering:

  • Kan du placere bolden ved siden af (højre eller venstre for ældre børn) kassen?
  • Hvor befinder dukken sig, under eller over bordet?

Pædagogen kan også sprogsætte konkrete erfaringer, som gøres, ved fx at sige:

  • "Jeg sætter mig ved siden af dig."
  • "Jeg bøjer mig over dig for at nå bogen."
  • "Så sjovt, nu gik du mellem stolen og bordet og så lagde du dig under tæppet."

Projektive egenskaber

Rummets projektive egenskaber handler om relationerne mellem objekter og det, som barnet ser. De projektive egenskaber er fx:

  • Perspektiv
  • Parallelitet.

Børnenes erfaringer

Børn erfarer, at ting ser forskellige ud, afhængigt af om de ser det fra siden, nedefra og/eller fra oven:

  • Når de står på toppen af rutsjebanen, ser legeområdet anderledes ud, end når de står på bakken.
  • Når de hopper på trampolinen, så ændres perspektivet og synsindtrykkene hurtigt.

Børn erfarer også, at objekter bliver små, når de ser dem på lang afstand - noget er stort, og noget er småt:

  • Vindmøller langt borte ser små ud, men når man nærmer sig dem, opdager man, at de er vældigt store.
  • Fly, som flyver over himmelen, ser meget små ud, men i lufthavnen er flyene vældigt store.
  • Bolden, som ligger ovre ved stakittet, ser lille ud, men når barnet går hen og løfter den op, opdager det, at bolden er stor. Intuitivt erfarer de, at den fysiske størrelse på bolden (euklidisk egenskab) faktisk ikke ændrer sig. Det ser bare sådan ud på afstand.

Spørgsmål, man kan stille børnene

  • "Er ikke det sjovt, at vindmøllen ser så lille ud herfra, men bliver så stor, når vi kommer derhen?"
  • "Hvordan ser legehuset ud, derfra hvor du sidder, Peder?"

Den projektive egenskab parallelitet får børn også erfaring med, idet linjer, som er parallelle i virkeligheden, ser ud som om, de mødes:

  • Et lige stykke med togskinner eller en lang, lige vej
  • At det ser ud som om, vejen bliver smallere og smallere længere fremme.

Sådanne erfaringer kan også skabes, når børn kigger på billeder af alléer og huse i billedbøger for børn. For at skabe dybde og gøre motivet virkelighedstro må de linjer, som er parallelle i virkeligheden, tegnes som om, de mødes. Barnet selv ved ikke, hvad der skal til for at genskabe dette. Men pointen er, at børn, gennem synsindtryk, ubevidst gør sig erfaringer med det, vi i matematikken kalder projektive egenskaber ved det tredimensionelle rum.

Erfaringernes rækkefølge

I den tidlige forskning hævdede man, at børn først gør sig erfaring med de topologiske aspekter ved rummet, dernæst de projektive egenskaber og til sidst de euklidiske egenskaber. (Kilde 1)

Nyerere forskning nuancerer dette en smule og siger, at det kommer an på, hvilke erfaringer man som pædagog tilbyder børnene, og hvilke matematiske samtaler man gennemfører med børnene, osv. (Kilde 2, 3 og 4)

Hovedpointen er imidlertid, at børnene ikke selv tænker over, om det er den ene eller anden egenskab, de benytter sig af i en given sammenhæng. Men pædagoger må være klar over disse forskellige egenskaber for at kunne stimulere samtaler om og udvikle erfaringer inden for alle de tre områder af egenskaber, da brug af kroppen og brug af sproget er helt essentielt for at støtte den rumlige og dermed matematiske opmærksomhed.

TIL OVERVEJELSE I TEAMET

  • Hvilke observationer og erfaringer har I med børns rumlige opmærksomhed knyttet til euklidiske egenskaber?
  • Hvilke observationer og erfaringer har I med børns rumlige opmærksomhed knyttet til topologiske egenskaber?
  • Hvilke observationer og erfaringer har I med børns rumlige opmærksomhed knyttet til projektive egenskaber?
  • Hvordan kan I give børn mulighed for at udvikle rumlig opmærksomhed knyttet til disse tre egenskaber?
  • På hvilke måder kan I sætte sprog på børns opmærksomhed om rum? Fx i tale med børnene og i tale med hinanden om disse tre egenskaber?
til: DAGTILBUD 
emne: Rumlig opmærksomhed

UDGIVET: 2022

Kilder

  1. Piaget, J. & Inhelder, B. (1956). The child’s conception of space. London: Routledge & Kegan Paul.
  2. Clements, D. H., & Sarama, J. (2021). Learning and teaching early math. The learning trajectory approach (3. udg.). New York: Routledge.
  3. Føsker, L. I. (2012). Grip rommet! Barns utvikling av romforståelse og barnehagelæreres systematiske arbeid med det. I Fosse, T. (Red.), Rom for matematikk – i barnehagen (s. 61-89). Bergen: Caspar Forlag AS.
  4. Trageton, A. (1997). Leik med materiale. Konstruksjonsleik 1-7 år. Bergen: Fagbokforlaget.
Anden litteratur om rumlig opmærksomhed
  • Carlsen, M., Wathne, U. & Blomgren, G. (2017): Matematikk for barnehagelærere. (3. udg.). Oslo: Cappelen Damm Akademisk. 

Del tema Print