Planlægning af kompetenceorienteret matematikundervisning

De styrende spørgsmål for årsplanlægningen

Hvilke kompetencer skal eleverne udvikle på det givne klassetrin? Hvornår på året skal hver af disse kompetencer i fokus?

Ved at tage udgangspunkt i modellens to dimensioner, kompetencer og stofområder, bliver det muligt at bevare overblikket og holde fokus på de store linjer. 

Forløb med få overordnede mål for elevernes læring

Det vil i reglen ikke være hensigtsmæssigt at forsøge at nå paletten af kompetencer, når du laver din planlægning af det enkelte års undervisning – kompetencemålene gælder jo netop for alle årgange og kan derfor fint tilgås over en flerårig periode. Beslut derfor, hvilke kompetencer og hvilke begreber fra hvert stofområde der skal prioriteres at arbejde med på de enkelte klassetrin. Det vil vanskeliggøre arbejdet med tilrettelæggelsen og gennemførslen, hvis der med kompetenceorienteringen kommer for mange bolde i luften på én gang, så sørg for samlet set ikke at have for mange faglige mål at nå i løbet af året.

Årsplanlægningen i mål-praksis-modellen kan med fordel deles ind i en række forløb på 1-4 ugers varighed. Hold fokus ved kun at vælge ét eller to overordnede mål for elevernes læring for hvert forløb, og sørg i den forbindelse for, at hver af de kompetencer, du har valgt at fokusere på, får tilstrækkelig opmærksomhed i den samlede årsplanlægning.

Ved at have eksplicit opmærksomhed på relativt få kompetencer det enkelte år bliver det lettere at lægge en plan, hvor man kan vende tilbage til den enkelte kompetence flere gange. Det har vist sig at være en tilgang, som mange lærere og elever har glæde af. Ved opstarten af hvert forløb kan man sammen sætte kursen for arbejdet, bl.a. ved at referere til og udnytte tidligere erfaringer med at give undervisningen den toning og retning, som det enkelte kompetencemål er udtryk for.

En sådan planlægning af gentaget kompetenceorienteret matematikundervisning kan foregå på to forskellige måder, hvor man i målsætningen af hvert forløb enten tager udgangspunkt i faglige begreber eller direkte i faglige kompetencemål. 

1. Tag udgangspunkt i faglige begreber

Traditionelt planlægger de fleste lærere undervisningsforløb ved at tage afsæt i en ambition om at udvikle forståelse og færdigheder i tilknytning til et fagligt begreb og derefter vælge en eller flere faglige kompetencer som supplerende mål for elevernes læring.

Denne tilgang svarer til at gå lodret ind i målskemaet i mål-praksis-modellen. Og her beslutte sig for, hvilke kompetencer, der skal bringes i spil i forbindelse med arbejdet med et udvalgt centralt begreb fra et af stofområderne. Eksempler på dette er:

Addition i 1. klasse

Planlæg et tre uger langt forløb, hvor du ud over forståelse og færdigheder knyttet til addition vælger at have fokus på udvikling af elevernes symbolbehandlingskompetence, fordi det ofte er den symbolske opskrivning, der er den primære vanskelighed for eleverne.

Procent i 5. klasse

Anvend begrebet procent som udgangspunkt for et tre uger langt forløb i en 5.-klasse, hvor du som supplerende mål for elevernes læring vælger repræsentationskompetence, fordi arbejdet med konkrete og tegnede repræsentationer af procentangivelser ofte vil styrke elevernes forståelse af begrebet.

Rumfang i 8. klasse

I overbygningen kan et forløb om rumfang i en 8.-klasse suppleres med et fokus på ræsonnementskompetence, baseret på en idé om at udfordre elevernes forståelse af de rumfangsmæssige konsekvenser af fx fordobling af sidelængderne i en tredimensionel figur.

2. Tag udgangspunkt i kompetencer

En anden måde at planlægge forløb på, er at bruge et fagligt kompetencemål som det styrende udgangspunkt.

Det svarer til at gå vandret ind i skemaet i mål-praksis-modellen. Og her beslutte sig for hvilke begreber der eventuelt skal bringes i spil i forbindelse med udviklingen af en kompetence, som du vælger at lade være styrende for et forløb.

Se eksempler på denne type forløb rettet mod ræsonnementskompetencen.

Der er tre grunde til, at det også af og til er godt at tage udgangspunkt i de faglige kompetencer, når du laver årsplanlægning.

1. Målene bliver eksplicitte

Man får på en eksplicit måde tænkt de faglige kompetencemål ind i undervisningen. Når man tager afsæt i et fagligt begreb, er der en risiko for, at de mere vanskeligt håndterbare kompetencemål glemmes, når ambitionerne omsættes til undervisningspraksis.

2. Modelleringskompetencen er i centrum

Modelleringskompetence er et meget vigtigt fagligt mål for grundskolens matematikundervisning. Forløb med denne kompetence bør prioriteres i årsplanlægningen. Modelleringskompetence udvikles mest effektivt ved at være det styrende udgangspunkt for egne forløb.

Se eksempler beskrevet i projekterne: 
Meningsfuld målstyret matematikundervisning, KOMPIS og DQME.

3. Varieret undervisning

Kompetencestyrede forløb inviterer til at blive tilrettelagt som projektarbejde med en relativt høj grad af elevstyring. Årsplanlægning, hvor der veksles mellem kompetence- og begrebsstyrede forløb, inviterer derfor til en varieret undervisning med mulighed for mange forskellige former for læring.