Sofie står foran reolen i børnehaveklassen. Hun har fundet en stor billedbog, men opdager hurtigt, at den kun kan være på hylden, hvis hun vender den på højkant. Hun prøver først at skubbe den ind liggende, men bogen stikker udenfor. Da hun rejser den op på højkant, glider den fint på plads på den høje hylde. Sofie vender sig mod sin klassekammerat og siger: “Se, nu kan den være der.”
Små børns sanselige og kropslige erfaringer danner grundlag for deres rumlige opmærksomhed, som udvikler sig løbende i barnets forskellige omgivelser. De erfaringer bliver et vigtigt afsæt i børnehaveklassen. Her bygges der videre på erfaringerne, både når børn genkender og arbejder med geometriske figurer, når de videreudvikler deres sprog til at benævne rumlige relationer, og når de møder tal til repræsentation af antal og størrelse i forskellige sammenhænge og som punkter på en fysisk tallinje. På den måde skabes et grundlag, som senere kan understøtte skolens videre arbejde med matematik (Kilde 1 og 2). Arbejdet knytter dermed an til kompetencemålet for matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen, hvor eleven skal kunne anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer (Kilde 3).