Matematikhistorie i gymnasiets matematikundervisning

Matematikkens historie indgår i gymnasieskolen, ikke som et fag i sig selv men som et aspekt af matematikken i undervisningen. Som der står i stx-læreplanerne fra 2017 har matematik ”ledsaget kulturens udvikling fra de tidligste civilisationer og menneskets første overvejelser om tal og form.” Og det indgår i de faglige mål, at eleverne skal kunne ”demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling.” I et alment dannende perspektiv spiller matematikkens historie således en væsentlig rolle og kan bidrage til at udvikle elevers historiebevidsthed i forhold til matematik.

Men matematikhistorie kan mere end det – det kan også bidrage til egentlig matematiklæring, bl.a. om fagets metoder og begrebsdannelse samt til udvikling af forskellige delkompetencer i kompetenceblomsten for matematik, som for eksempel ræsonnementskompetencen (se temaet ”Ræsonnementer i matematik”). Derudover kan matematikhistoriske episoder og arbejdet med historiske originalkilder bidrage til at etablere undervisningsforløb, hvor elever kan følge i matematikeres fodspor og få indsigt i forskningsprocesser – ikke fra frontforskningen, men fra tidligere tiders forskningsfront, hvor nogle af de begreber og de teorier, eleverne arbejder med i skolen i dag, blev udviklet. På den måde kan matematikkens historie fungere som et vindue ind til matematik ”in the making” så at sige, og kaste lys over hvad matematikere gør, når de forsker, hvor inspirationen til at udvikle ny matematik kan komme fra, illustrere at der også i matematik opstår diskussioner og uenigheder undervejs og give eksempler på, hvordan de løses. Forskning viser, at sådanne møder med originalkilder og episoder fra matematikkens historie kan bruges til at etablere undervisningssituationer, hvor elever kan blive udfordret på deres forståelse af matematik. Det kan motivere og støtte en dybere forståelse af centrale begreber (se Udvalge forskningsresultater).

Matematikkens historie og matematiske kilder kan fungere som en ressource i matematikundervisning på måder, der både udvikler elevernes historiebevidsthed og bidrager til deres matematiklæring. En af diskussionerne i forskningsmiljøet omkring matematikhistorie og dets rolle i matematikundervisningen er, hvorvidt man kan indhøste historiske erkendelser på historiefagets præmisser og udvikle egentlig historiebevidsthed hos eleverne, hvis man i undervisningen bruger det fortidige med fokus på at lære nutidigt matematikpensum i skolen. Faren er, at man kommer til at omfortolke historien fra et nutidigt syn på og en nutidig forståelse af matematik (Kilde 1, 2 og 3). Vi mener, at disse to perspektiver på og brug af historie og noget fortidigt (dvs. udvikling af historiebevidsthed og matematiklæring) kan gå hånd i hånd i matematikundervisningen, og dette tema er udarbejdet i den ånd.