Ordene har noget matematisk over sig!

Pædagogers arbejde med at støtte børns tidlige matematiske opmærksomhed handler bl.a. om at være opmærksom på de matematikholdige ord, som børn anvender. Se oversigten over matematikholdige ord, vendinger og sætninger, som vi ofte bruger uden at tænke over det. 

Talord som 'tre', 'fire' eller 'tolv' er selvfølgelig de mest tydelige markører for, at der er tale om noget matematisk, som børn og voksne kan være opmærksomme på. Talord udtrykker et bestemt antal, men der er mange andre dagligdagsord, som kan give oplevelse, indlevelse og forståelse for matematikkens verden.

Før-matematiske ord

Ord og vendinger, som almindeligt bruges i det danske sprog, og som har direkte forbindelse til det matematiske, kaldes 'før-faglige', eller mere specifikt 'før-matematiske' ord. (Kilde 1)

Før-matematiske ord er mindre åbenlyst 'matematiske' end talordene, men nødvendige at kende til for senere i livet at kunne tilegne sig mere formelle matematiske ord og begreber. Før-matematiske ord er (heldigvis) umiddelbart anvendelige for børn og voksne i deres kommunikation med hinanden, så de vil ikke opleves som noget påtaget eller fremmed. (Kilde 2)

De før-matematiske ord er umiddelbart brugbare, når noget skal kommunikeres, fordi mange henviser til sammenligninger mellem velkendte ting.

Matematikholdige ord

Der er ofte en glidende overgang mellem før-matematiske ord og før-naturfaglige ord. Derfor passer opmærksomhed på ordene godt med, hvorledes matematikken er en del af den naturfaglige opmærksomhed. Fx kan 'tung' optræde i en før-matematisk sammenhæng og i før-naturfaglig sammenhæng:

• Pernille (3 år): 

"Den her bold er tung!" (Pernille løfter en tennisbold, efter hun har leget med plastikbolde).

• Martin (pædagog):

"Ja, og de er endda lige store!"

• Pernille (3 år):

"Den er blød!"

Pædagogen er opmærksom på størrelsen (matematisk opmærksomhed), mens barnet er opmærksomt på, hvordan overfladen føles (naturfagligt forhold).

Opmærksomhed på ord om strukturen i det, vi siger

Ordene kan fx annoncere en forklaring på baggrund af noget, vi har erfaret eller bare synes:

"Jeg vil have den brune bamse, fordi den kan jeg bedst lide!"

Det behøver altså ikke at handle om noget 'matematisk', det er sætningsopbygningen med brug af ordet, som har noget matematisk over sig.

Ordene optræder ofte strukturerende for længere dialoger, fx:

• Heidi (barn):

"Jeg har de gule kopper, og Mette har de røde"

• Mette (barn):

… men Klaus har taget en af mine… giv mig den!

• Klaus (barn):

"Hvorfor?"

• Mette (barn):

"Fordi vi leger!! Det er min!"

Nogle af ordene har nær sammenhæng med tid: 'Først vasker vi hænder, så spiser vi'. Her er der noget, som skal være gjort, før noget andet kan ske. Dvs. der er en forudsætning (det at vaske hænder), hvorefter der kan foretages en handling eller drages en konklusion (der må spises).

Lignende struktur i sproget ses også, uden der er en tydelig rækkefølge i tid:

Martin og pigerne Mette og Heidi kigger ud på vejen og tæller biler:

• Martin (pædagog):

"Hvis bilen er gul, så tæller vi den med!"

Pædagogen kunne have sagt: 'Lad os tælle de gule biler', men han er matematisk opmærksom, og han ved, det styrker børnenes før-matematiske sprog og begrebsudvikling, når han tydeligt adskiller forudsætning og konklusion. Forudsætningen er her, om bilen er gul eller en anden farve, konklusionen er, om den skal tælles eller ikke tælles.

• Mette (barn):

"Jeg vil hellere tælle de røde!!"

• Martin (pædagog):

"Ok, så tæller du de røde, Mette..."

• Heidi (barn):

"Der var en til! 3!"

• Mette (barn):

"Jeg har talt 5"

• Martin (pædagog):

"Skønt, så har vi talt både de gule og de røde."

De strukturerende ord har nær sammenhæng med de seks former for matematisk aktivitet:

Læs mere om de seks aktivitetsformer.