Matematik og eventyr

Hvordan kan børn udvikle sprog om og med matematik gennem arbejdet med eventyr og historier for børn? Se eksempler på eventyr, der egner sig godt til at indgå i arbejdet med matematisk opmærksomhed, og måder at inddrage matematik på i højtlæsningen.    

Hvorfor eventyr til udvikling af matematisk sprog?

Der er mindst fem grunde til, at børn kan udvikle deres sprog knyttet til matematik gennem arbejdet med eventyr.

I mange eventyr:

  1. har forholdet mellem størrelser betydning. For eksempel spiller størrelsen af bjørne, stole, skåle og sengen en vigtig rolle i eventyret 'Guldlok og de tre bjørne'. Ofte er der stærke modsætninger på spil og overdrevne beskrivelser, som får kontrasterne frem.
  2. har rækkefølge, gentagelser og orden en betydning. For eksempel bliver 'Lille spejl på væggen der…' gentaget i 'Snehvide'. I andre eventyr kan der være hovedpersoner, der bliver gentaget i en bestemt rækkefølge.
  3. er der bestemte antal, der går igen. Antallene 3 og 7 bliver brugt ofte, fx i 'De tre bukke bruse' og i 'Snehvide og de syv små dværge'.
  4. kan geometriske former og begreber spille en rolle. For eksempel sammenlignes hundenes øjne i 'Fyrtøjet' bl.a. med den størrelse og form, som tekopper har.
  5. kan måling spille en rolle. For eksempel skal kongen i eventyret 'Askeungen og de gode hjælpere' spise 300 tønder kød.
    (Kilde 1 og 2)

Det er afgørende, at børn bruger sprog og er i dialog med hinanden, når de skal udvikle forståelse af forholdet mellem størrelser, af rækkefølge, gentagelser og orden, antal, geometriske former og måling. Pædagogen spiller en central rolle i den forbindelse. At læse eller fortælle et eventyr for børn bliver ikke automatisk til en matematisk aktivitet, men den matematik, der ligger implicit i eventyr, må pædagogen gøre eksplicit og tydelig ved fx at stille spørgsmål til eventyret eller sætte forskellige aktiviteter i gang.

Se nedenstående eksempler på, hvordan børn kan udvikle matematisk sprog gennem arbejdet med eventyr og historier. I eksemplerne:

  • fortæller den voksne et eventyr ved brug af forskellige rekvisitter og inddrager børnene i en dialog om eventyret
  • læser den voksne et eventyr for børnene og sætter medskabende aktiviteter i gang 
  • arbejdes der med udvikling af matematisk sprog knyttet til en nyere dansk børnebog.

Fortæl eventyr, og brug rekvisitter

Et norsk forskningsprojekt viser, hvordan en pædagog arbejder med eventyret 'Guldlok og de tre bjørne' i en børnehave. (Kilde 3)

Pædagogen begynder med at lægge forskellige rekvisitter frem, som er relevante for eventyret: bamser, stole, tallerkner, skeer og senge i forskellige størrelser og et bord. Pædagogen fortæller dernæst eventyret og bruger både stemme, ansigtsudtryk, mimik og de forskellige rekvisitter til at levendegøre "personer" og handlingen i eventyret. Pædagogen kan i sin fortælling særligt betone og fremhæve matematikholdige ord. Både den levende fortælling og en betoning af centrale ord er med til at støtte børnene i den proces, hvor de sammen udvikler forståelse for de matematiske begreber. I dette eventyr kan sammenligning af forskellige størrelser komme i spil, og på den måde kommer børnene til at arbejde med aspekter af måling. Til dette har de brug for ord til at beskrive størrelserne og ord til at sammenligne, fx stor, mellemstor og lille. Eventyret giver også anledning til at arbejde med modsætningspar som stor og lille, kold og varm, hård og blød, dyb og lys. I en efterfølgende dialog og evt. undervejs i fortællingen har børnene mulighed for at gøre de matematiske begreber til deres egne ved at se og lytte til, i hvilke situationer og hvordan de matematiske begreber bliver brugt. Pædagogen kan stille spørgsmål til eventyret, som giver børnene mulighed for at udvikle deres eget sprog, når de deltager i dialogen.

Det kan fx være som i den følgende opdigtede dialog:

  • Pædagog:

"Hvilken skål kunne Guldlok spise grøden fra?"

  • Barn:

"Den lille skål."

  • Pædagog:

"Guldlok kunne spise grøden i den lille skål. I hvilken skål var grøden for varm?"

  • Barn:

"I den store skål."

  • Pædagog:

"Grøden i den store skål var for varm. Hvorfor kunne Guldlok ikke spise grøden i den mellemstore skål?"

  • Barn:

"Fordi den var for kold."

  • Pædagog:

"Så grøden var for varm i den store skål og for kold i den mellemstore skål. Hvilken stol kunne Guldlok sidde på?"

  • Barn:

"På den lille stol."

  • Pædagog:

"Hvor mange ben er der på den lille stol? Hvordan kan I tælle dem?"

  • Barn:

"En, to, tre, fire – fire ben."

  • Pædagog:

"Der er fire ben på den lille stol. Hvor mange ben er der på den store stol?"

  • Barn:

"Fire."

  • Pædagog:

"Der er også fire ben på den store stol. Hvor mange ben er der på den mellemstore stol? Kan I se det uden at tælle dem?"

  • Barn:

"Der er også fire. Stolene ligner hinanden. De er bare ikke lige store."

  • Pædagog:

"Der er lige mange ben på stolene, selv om de ikke er lige store. Bjørnene boede i et lille, fint hus midt inde i skoven. Vi leger, at tæppet her er skoven, og at bjørnene boede i dette legetøjshus. Hvor skal huset så være henne på tæppet?"

Når pædagogen i samtalen gentager børnenes svar eller inddrager dem i samtalen, er det et signal til børnene om, at deres bidrag har værdi. Samtidig bliver betydningen af tal og ord til at sammenligne fremhævet, og det matematiske indhold i aktiviteten kommer i fokus. Spørgsmålene har en bestemt hensigt, nemlig at få børnene til at reflektere over eventyret med sprog knyttet til matematik, og denne refleksion er afgørende for udviklingen af deres matematiske opmærksomhed. (Kilde 3)

Læs eventyr højt, og lav medskabende aktiviteter

Mange højtlæsningssituationer kan udvides ved, at børnene arbejder med aktiviteter, der er naturligt knyttet til fx personer, steder eller handlingen i eventyret. I det følgende er udgangspunktet eventyret om Askepot. Pædagogen kan læse eventyret højt for børnene, og hvis det er en billedbog, kan billederne indgå i en dialog om eventyret undervejs. Bagefter kan børnene arbejde med aktiviteter, der giver mulighed for at arbejde med sprog og matematisk opmærksomhed. Vi giver her tre eksempler inspireret af et norsk projekt. (Kilde 4)

  1. Der har været bal på slottet, og prinsen leder efterfølgende efter Askepot. Han har hendes ene sko og skal finde en pige med en fod, der passer til skoen. Børnene kan tegne et omrids af deres sko og sammenligne længden af deres sko med udgangspunkt i tegningerne. Pædagogen kan sætte en sko frem, og børnene kan undersøge, om deres fod passer til skoen ved fx at sætte skoen oven på tegningen af deres sko. Det er centralt, at pædagogen stiller spørgsmål undervejs, så børnene får sprog om matematik i spil, når de sammenligner.

    Det kan være spørgsmål som:
    • Hvilken sko er kortest? Længst?
    • Er nogle af jeres sko lige lange?
    • Er der nogen af jer, der kan passe skoen?
    • Bruger nogle af jer sko, der er kortere? Bredere? Smallere?
    Børnene kan også måle længden af deres tegnede sko med tændstikker eller lignende:
    • Hvor mange tændstikker lang er skoen? 
    • Hvor stor forskel er der mellem den længste og den korteste sko?

    Collage af billeder v. Jonathan Pielmayer, Laura Mitulla, Shuttergames fra Unsplash
  2. Stedmoderen beder Askepot om at tage bønner ud fra asken. Børnene kan få et lille glas med en blanding af fx bønner, pastaskruer, linser og evt. andre ting. De kan lege, de er prinsessen, der skal 'tage bønner ud fra asken', ved at sortere det, der er i glasset. I kan tale om, i hvilken bunke der er flest og færrest, og om børnene evt. kan se det uden at tælle. Børnene kan selv vælge, hvordan de vil sortere indholdet i glasset. Det kan fx være i bønner og ikke-bønner. Det kan også være i bønner, pastaskruer og linser. Lad børnene fortælle, hvilke 'bunker' (kategorier) de har lavet, og hvad der kendetegner hver 'bunke'. Når de skal begrunde, hvordan de har sorteret glassets indhold, kan de udvikle sprog knyttet til matematik.

  3. Askepot skal have en flot kjole på til ballet. Børnene kan tegne et mønster, som skal være på prinsessens kjole og evt. lave en perlekæde med et mønster til prinsessen. De kan også tegne et mønster, som skal være på prinsens sværd. I et mønster er der en form for orden og noget, der gentager sig. Børnene kan forklare, hvordan de har tegnet deres mønster. Det kan være, der er nogle bestemte figurer, der gentager sig. På den måde kan de udvikle sprog, hvor de lærer navnene på matematiske figurer.

Flere studier viser, at den måde, som pædagogen bruger sproget på i samspil med børn, har indflydelse på børns sprogudvikling. Det har en positiv effekt, når pædagogen engagerer børn i samtaler, der udfordrer deres tænkning. Det er vigtigt at udvide børns bidrag i en samtale fra korte bidrag til længere og sammenhængende bidrag. Og pædagogen kan som i eksemplet med rekvisitter inspirere børnene  ved at gentage deres bidrag og inddrage dem i den videre samtale.

Læs en børnebog og leg

Mange børnebøger kan være afsæt for en efterfølgende leg, der giver mulighed for at bruge sprog af matematikholdig karakter. Det følgende er tre eksempler knyttet til bogen 'Vitello redder verden'. (Kilde 5

  1. Vitello ser, hvordan de voksne køber en masse i et storcenter, og han ser nogen med en helt fuld indkøbsvogn. Børnene kan lave deres egen butik med ting, som de sætter prismærker på (fx tallene fra 1 til 10). De kan skiftes til at 'handle' i butikken og 'sidde ved kassen' og bruge legepenge til at betale med. Lad børnene bruge tallene og sige dem højt, når de kigger på priser og finder ud af, hvor meget de skal betale.
  2. Vitellos livret er spaghetti. Børnene kan fortælle om deres livretter, måske være med til at lave nogle af dem og hjælpe med at måle og veje ingredienser. De kan også dække bord og tælle, hvor mange tallerkner, krus m.m. der skal på bordet. Lad børnene bruge tallene og sige dem højt, når de tæller tallerkner, krus m.m., så de kan udvikle fortrolighed med tallenes navne, rækkefølge og indbyrdes størrelser.
  3. Vitello ser en posedame, der roder i skrald. Børnene kan samle skrald (eller ting fra naturen) og efterfølgende sortere det i bunker (kategorier), som de selv er med til at definere. Det er centralt, at de sætter ord på, hvad der kendetegner hver bunke, og beskriver det, de har fundet. Det kan være ud fra fx former, farver, størrelser og 'type’' De kan også tælle, hvor mange de har fundet af hver 'ting'.

    Se også videoen fra det norske Matematikksenteret om sortering:

TIL OVERVEJELSE I TEAMET

  • Hvilke bøger har institutionen, som I kan bruge som afsæt for en samtale, hvor matematiske begreber kan komme i spil?

  • Hvilke spørgsmål kan I stille til et eventyr, som sætter en matematisk samtale i gang?
  • Hvilke eventyr eller historier giver mulighed for at 'lege noget af handlingen', så børnene skal bruge matematikholdige ord, mens de leger?
til: Dagtilbud
emne: Matematik og sprog

UDGIVET: 2021



Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer

Kilder

  1. Carlsen, M., Wathne, U., & Blomgren, G. (2017): Matematikk for barnehagelærere (3. udg.). Oslo: Cappelen Damm.
  2. Reikerås, E. (1997): Eventyr, hva har det med matematikk å gjøre? I: Høines, M. J. (Red). De små teller også, s. 67-80. Caspar Forlag.
  3. Carlsen, M. (2013): Engaging with mathematics in the kindergarten. Orchestrating a fairy tale through questioning and use of tools. European Early Childhood Education Research Journal,  21(4), 502-513.
  4. Flottorp, V., Sandvik, M., & Spurkland, M. (2009): Har de limt hulter til bulter? - Nei, de har tenka … Om eventyr og matematikk med flerspråklige barn. Norsk Pedagogisk Tidsskrift, 1, 41-57.
  5. Aakeson, K. F. (2017): Vitello redder verden. Gyldendal.

Del tema Print