Lokalisering, design, tælling, måling, spil og leg med regler og forklaring er seks former for aktiviteter, der involverer matematik. Forskningen viser, at de er universelle og anvendes på tværs af kulturer. Læs om de seks aktivitetsformer og praksiseksempler og spørgsmål, som man kan arbejde med i det pædagogiske team.
Alan J. Bishop har identificeret seks former for aktiviteter, der kan siges at have med matematik at gøre. (Kilde 1)
Aktiviteterne regnes for rimeligt universelle på tværs af kulturer og vil kunne genkendes på alle alderstrin. (Kilde 2)
Jo yngre børnene er, jo mindre åbenlyst er det dog, hvilken form for matematisk aktivitet børnene har gang i. De er ikke selv bevidste om det, og ofte optræder flere af aktivitetsformerne samtidigt.
Det er godt at kende til aktivitetsformerne, da det gør det lettere at blive opmærksom på, hvordan børnenes matematiske opmærksomhed udvikles. Ved at kende og bruge mange forskellige aktiviteter i hverdagen med børnene vil børnenes udvikling støttes på forskellig vis.
Det er ikke sådan, at man kan tage Bishops seks aktivitetsformer og fordele ind i de tre kategorier, antal, rum og form, fra den udvidede pædagogiske læreplan. Alle seks aktivitetsformer vil kunne ses i aktiviteter fra flere kategorier og omvendt.
Aktivitetsformen 'forklaring' er utvivlsomt den vanskeligste at blive opmærksom på, fordi den har med kategoriseringer, generalisering og årsags-virkning at gøre (Kilde 3).
I det følgende eksempel ses, hvordan børns forklaringer kan træde frem hen over en dag i institutionen, som fortalt af observatøren. (Frit oversat fra Kilde 3, s. 72):
En morgen i børnehaven så jeg, hvordan Emil fra småbørnsgruppen gik rundt med en håndfuld korte pinde i den ene hånd og en lang pind i den anden.
"Hvad har du der?" spurgte jeg.
"Mange pinde," svarede han.
"Hvad har du så i den anden hånd?"
"Ikke mange!" sagde Emil.
"Ja, det er rigtigt," sagde jeg, "fordi du kun har en pind."
Han gik hen for at vise sine pinde til nogle af de ældre børn, der var i gang med at bygge en hytte med lange grene. De havde skubbet en af grenene ned i en snedrive. Emil stak sin lange pind i sneen og kiggede skiftevis på den og de endnu længere grene og sagde:
"Mine er små!"
På et andet tidspunkt samme morgen sad han på jorden og havde linet sine pinde op. To af dem havde samme længde, og dem havde han placeret ved siden af hinanden.
Han havde pindene i hånden hele morgenen, før han endelig lagde dem i lommen for at gå til frokost. Om eftermiddagen gik han ud med pindene i hånden! I løbet af formiddagen udforskede Emil meget. Han bemærkede, at pindene lignede hinanden, men samtidig var forskellige i form og størrelse.
Han skelnede og grupperede dele i en helhed, han kategoriserede, dannede par og meget mere. Han mødte voksne, der så og satte ord på, hvad han oplevede, og voksne, der var opmærksomme på hans pointe. Pædagogerne havde set, hvor vigtige pindene var for ham.
Diskuter i teamet:
I eksemplet 'Hvad er der i en kasse? Matematik!', leger en pige i en vuggestue med en stor papkasse. (Kilde 4)
Bishops aktivitetsformer fremtræder ikke nødvendigvis så åbenlyst, som det forekommer i eksemplerne. Specielt hos det før-sproglige barn vil man skulle tolke, hvad barnets handlinger er et udtryk for.
En papkasse placeres på gulvet blandt børnene, der 'kun' kan kravle.
Papkassen ligger på siden, og dens "flapper" er kun lidt åbne.
En pige kravler hen til kassen, balancerer sig op, så hun kan tage fat i flapperne og få kassen åbnet.
Så kravler hun derind og får sig vendt om, så hun kan se ud.
Så vipper hun lidt fra side til side, så hun skiftevis har skuldrene mod kassens sider.
Så tager hun fat i en flap, vipper en helt ud, og så helt ind.
Det gør hun med flere flapper, inden hun kravler ud igen
Diskuter i teamet:
(Kilde 4)
til: DAGTILBUD
emne: Matematisk opmærksomhed
UDGIVET: 2021