Forskellige enheder og måleformer - med gamle og nye navne

Navnet ”hestekraft” (hk) stammer fra den tid, hvor trækdyr som hesten var den vigtigste kraftkilde, og i dag kan en ID3 folkevogn trække som 204 heste. Enheden en hestekraft er defineret som den kraft, der skal til at løfte 75 kg 1 meter lodret op i luften i løbet af 1 sekund. Angivelser i hestekræfter kan således omregnes til Watt, der er enheden for effekt og som er energi per som måles i Joule per sekund (J/s). Når man udnytter, at kraften, der skal til at løfte de 75 kg er denne massen gange tyngdeacceleration, og at det kræver en energi svarende til 1 meter gange denne kraft, samt at det skal foregå på 1 sekund, får man denne omregning:

$1 \text{ hk} = 75\text{ kg} \cdot 9,80665\text{ m/s}^2 \cdot 1 \text{ m/s} = 735,499 \text{ W}$

Når man kender denne sammenhæng, kan man selv foretage omregningen med lommeregner. Man kan slå op i en tabel eller få et netsted til at omregne. Det vigtige er at vide, at hestekraft er enhed for effekt, og at Watt er en anden enhed for det samme, og at man derfor kan omregne mellem de to enheder.      

I forskellige fag, lande og til forskellige tider bruges forskellige enheder og enhedssystemer til fx længdemål, arealmål og volumenmål. Vi kan også fx komme ud for at skulle omregne længder mellem fod/tommer og centimeter og arealområder for landbrugsland mellem tønder land og hektar. Selvom man i dag bruger metriske målenheder, vil man fx støde på ældre tegninger og opmålinger i fx tømrerfaget. Rejser man i udlandet, har en samarbejdspartner i udlandet, eller får materiale fra udlandet, kan det også være godt at vide, at fx benzin i USA sælges per ”gallon”, hvilket er ca. 3,8 liter.

Også kalorier og joule bruges stadig i flæng til at måle, hvor meget man kan spise per dag. Men disse begreber er også mere generelle energimål. Standardenheden for energi er joule (J). Det er den energi en genstand får tilført, hvis den flyttes 1 meter under påvirkning af en kraft på 1 newton. 1 newton er den kraft der skal til for at accelerere et kilogram til en fart af en meter per sekund, på et sekund. 1 joule = 1 kg · m²/s². 1 kalorie er lig med den mængde energi, der skal tilføres 1 gram vand for at dets temperatur hæves med 1 °C. En kalorie er ca. 4,2 joule. En anden energienhed er kilowatttime (kWh), hvor 1 kWh = 3600 kilojoule (kJ). Disse enheder bruges i forskellige erhvervsmæssige sammenhænge.

Temperatur måles i grader, men på forskellige skalaer: celsius, fahrenheit og kelvin. Omregningen er ikke blot en simpel proportionalitet, men en lineær funktion. I Danmark bruger vi celsius og kelvin, men i især USA bruger man fahrenheit, som er en temperaturskala, der er opkaldt efter en tysk opfinder ved navn Fahrenheit. I celsius er vands frysepunkt 0 °C mens det er 32 °F på fahrenheitskalaen. Vand koger ved 100 °C og ved 212 F °F. Ved en omregning fra grader fahrenheit til grader celsius trækkes 32 trækkes fra, hvorefter man dividerer med 1,8. Formlen bliver altså: °C = (°F – 32) / 1,8. Kelvingrader har samme tilvækst som celsiusgrader, men starter ved 0 K som det absolutte nulpunkt, hvor vands frysepunkt er 273K. Omregning er her en simpel proportionalitet: °C = K – 273,15.

Vinkler kan angives i radianer (omkredsen af en cirkel med radius 1 er 2 π), i grader (en hel omdrejning er 360 grader) eller i nygrader (en hel omdrejning er 400 nygrader, også benævnt 400 gon). Nygrader blev opfundet under Den Franske Revolution som led i at forenkle måling og beregninger. Nygrader bruges i dag i landmålernes teodolit, og jordens omkreds på ca. 40.000 km betyder, at ved ækvator er en bredde-nygrad ca. 100 km lang på jordoverfladen. På nogle ældre spejderkompas kan man også se nygrader.

Hvis man er i kontakt med udlandet, fx på ferie i udlandet, er det praktisk at have en forståelse for de forskellige måleenheder, men det bliver for alvor vigtigt at forståelse er god i erhvervssammenhænge, når medicin skal fortyndes, når der skal bestilles den rette mængde materialer, og når man skal bruge arbejdstegninger.  

Med hensyn til medicin og sundhed, skal man som SOSU’er nogle gange bruge ukendte mål, som skal omregnes til kendte. Fx når en borgers væskeregnskab skal beregnes som led i monitorering af patienters eller ældre borgeres væskestatus, så anvendes der glas, kopper og skåle. Et glas kan indeholde ca. 150 ml, en kop ca. 200 ml og en skål ca. 250 ml. Men glas, kopper og skåle varierer i størrelse fra hjem til hjem og fra institution til institution, så det er en del af SOSU’ens arbejde selv at finde frem til omregningsfaktorerne til passende ’liter’-enheder, inden det samlede væskeregnskab kan beregnes (Lindenskov & Trolle, 2005).

Endelig kan man også give det en tanke, at måling er centralt i geometri. Navnet geometri kommer fra græsk, hvor det betyder måling af land.