NCUM | Erhvervsskole | Når ældre og yngre elever indgår i matematikundervisning

På erhvervsuddannelserne er det almindeligt, at der optages mange elever som ikke kommer direkte fra folkeskolen. I nogle tilfælde kan et hold overvejende bestå af elever der er fyldt 24 år eller ældre. I andre tilfælde består holdet både af helt unge elever og elever der er fyldt 24 eller ældre. Det kan give forskellige dynamikker og problematikker på holdet.

Når der udelukkende eller overvejende er ældre elever på et hold, har holdets elever det til fælles, at de alle sammen kommer med en fortid og erfaring, hvilket der må skal tages hensyn til i undervisningen. Tages der ikke hensyn til det, kan det afføde forskellige uheldige reaktioner eller effekter. Det kan være frafald fra uddannelsen, modstand mod lærernes undervisning og tilgange, kamp om indflydelse og rettigheder, og tab af potentialer hos eleverne og undervisningen.

Når der både er yngre og ældre elever på et hold, er der mulighed for at skabe en god dynamik mellem yngre og ældre. De ældre kommer ofte med højere motivation for at dygtiggøre sig og bevidsthed om, at det kræver både motivation og anstrengelse. Motivationen og arbejdsiveren hos de ældre kan smitte af på de yngre. Tilsvarende kan de yngre elevers livsmod og umiddelbarhed smitte af på de ældre. Igen må der tages hensyn til de forskellige livserfaringer og matematikerfaringer i undervisningen for at undgå uheldige reaktioner eller effekter og for at støtte eleverne i at lære af hinanden.

Under alle omstændigheder kan det at være ældre elev på erhvervsuddannelserne være forbundet med både usikkerhed og angst over for at skulle deltage på en ungdomsuddannelse, der grundlæggende er tilrettelagt for elever, der kommer fra folkeskolen. Erhvervsuddannelsernes matematikfag og andre boglige fag kan også være forbundet med ubehag og fordomme. Omvendt kan boglige fag og især matematikken også være en stærk kompetence for ældre elever: enten har de allerede god matematisk kompetence, eller de har gode muligheder for at udvikle det. Derfor kan det give mening at forholde sig til elevens baggrund og erfaringer, for så sammen med eleven at tale sig frem til, hvordan baggrund og erfaringer kan komme godt i spil i matematikundervisningen.

Tre baggrunde for ældre elever

Ingen elever er helt lige som andre elever. Men de forskellige typer baggrunde der findes hos de ældre elever, giver dem nogle fællestræk. Der er tre typer baggrunde, som lærere kan være opmærksom på:

Den første gruppe er ældre elever, der aldrig kom i gang med noget efter folkeskolen. Nogle af disse elever har hverken påbegyndt uddannelse eller fundet sig et arbejde, mens andre har haft arbejde. Den første gruppe er lille, men sårbar. Disse elever har ofte behov for støtte til at finde sig til rette og til at komme godt i gang med at udvikle matematisk og praktisk kunnen og færdighed.
Den anden gruppe ældre elever har gået på en gymnasial uddannelse, og nogle af dem har fuldført en gymnasial uddannelse. Her er der nogle, der allerede har opnået et bogligt niveau, der er højere end det, som EUD udbyder. Disse elever har ofte behov for hjælp til at overføre deres teoretiske kunnen til praktiske opgaver, og eventuelt også til at gentænke noget teoretisk kunnen.
Den tredje gruppe ældre elever har gået på eller gennemført en anden erhvervsuddannelse. Med denne gruppe må lærerne have opmærksomhed på den faglighed, som eleven kommer med. For nogle elever kan der være behov for en vis aflæring og en transformering af denne faglighed ind i en ny faglighed.

I tillæg til det ovenstående om de tre grupper ældre elever, kommer deres individuelle alder også i spil, da der selvsagt er grundlæggende forskel på elevens tilgang til undervisning i forhold til, om eleven er 24 år eller 54 år.

De tre typer læringsbiografier uddybes i dette diagram