Tilgang – At forstå brøker

Det er centralt, at eleverne oplever behovet for at beskrive verden gennem brøker. Behovet kan fx opstå gennem arbejdet med heltalsdivision, hvor vi godt kan dele $12$ boller mellem $2$ personer, men skal vi dele $11$ boller mellem $2$ personer, opstår behovet for at kunne beskrive en mængde med brøker. Her har vi brug for en måde at beskrive den mængde, de får hver. I eksemplet fremgår det, at regnearten division er særlig vigtig i forbindelse med brøker, da det er den eneste af de fire regnearter, hvor resultatet skaber behovet for de rationale tal, når vi regner inden for de naturlige tal.

Når en klasse begynder at arbejde med at forstå brøker, er det vigtigt, at dette arbejde tager afsæt i at udvide deres talbegreb fra de naturlige tal til de rationale tal. Denne proces tager tid, og tankegangen kræver abstraktion, da elevernes tidligere erfaringer med de naturlige tal skal udbygges, men også på nogle områder ændres (se Tabel 1). I Tabel 1 vises udvalgte egenskaber ved naturlige tal, som ikke gælder for rationale tal, og som læreren derfor skal være opmærksom på, at eleverne ikke fejlagtigt kommer til at overføre – man taler i den forbindelse om heltalsdistraktorer.

Som det fremgår af Tabel 1, kan elevernes forståelse af de naturlige tal distrahere deres forståelse af brøker, men forståelsen af de naturlige tal er også med til at støtte udviklingen af brøkbegrebet. Det er derfor centralt, at eleverne har opbygget en god og fleksibel talforståelse – herunder forståelse af positionssystemet og en grundlæggende forståelse af regningsarterne (særligt multiplikation og division) inden for de naturlige tal – før arbejdet med at forstå brøker påbegyndes. Særligt har division vist sig at være et vigtigt fundament for arbejdet.

Der er en grundlæggende bevægelse i læringssporet, som går ud på, at eleverne gradvist udvikler de forskellige måder at forstå brøker. I denne bevægelse skal eleverne samtidigt blive opmærksomme på, hvordan brøker opfører sig anderledes end de naturlige tal og derved undgå de forskellige heltalsdistraktorer. Det er en proces, hvor eleverne går fra at have opbygget et talbegreb centreret i de naturlige tal til et talbegreb, der inkluderer de rationale tal.

Gennem læringssporet skal eleverne derfor arbejde med problemorienterede opgaver, der involverer forståelse og brug af brøker i forskellige situationer. Forståelse af brøker er blevet knyttet til fem grundlæggende betydninger. De betegnes som: kvotient, del-helhed, mål, forhold samt operator. Hver af de fem faser har én betydning som omdrejningspunkt, men ofte vil de andre betydninger også kunne komme i spil og støtte elevers udvikling af brøkbegrebet.

En heltalsdistraktor er en egenskab ved de naturlige tal, som elever fejlagtigt kan komme til at overføre til rationale tal.

Fase 1

I fase 1 af læringssporet arbejder en klasse med betydningen kvotient. En kvotient er resultatet af en division. Forenklet kan vi sige, at vi i denne betydning læser brøken oppe fra og ned –det vil sige fra tælleren til nævneren – og tolker fx $\frac{3}{4}$ som resultatet af $3$ divideret med $4$ eller $3 : 4$.

Det er med andre ord kvotienten, der hænger sammen med at forstå brøker som en division $\frac{3}{4}$ eller $3 \div 4$ som beskrevet i Læringssporet: At dividere flercifrede tal. Det er centralt, at eleverne bygger videre på deres forståelse af division i denne fase og kan sammenligne kvotienter.

I fase 1 er der fokus på at undgå, at en klasse udvikler heltalsdistraktoren ’repræsentation’ (se Tabel 1). Denne distraktion opstår, når elever betragter tæller og nævner som to separate tal – altså forstår tælleren som ét tal og nævneren som et andet. Fx forstås $\frac{1}{3}$ som tallene $1$ og $3$, og den samlede mængde ses derfor som $4$. Derudover er der fokus på at undgå heltalsdistraktoren ’værdi’. Denne distraktor henviser til, at eleverne overfører deres viden om to tals indbyrdes værdi; dels baseret på tallenes placering i rækken af naturlige tal og dels på mængden af cifre. Hvad det første angår, vil eleverne vurdere, at $\frac{1}{4}$ er større end $\frac{1}{3}$, fordi $4$ er større end $3$. Det er dog også nogle gange sådan, at brøkerne synes at opføre sig ligesom de naturlige tal; fx er $\frac{8}{9}$ større end $\frac{5}{7}$.

 

Fase 1

At løse problemer, der involverer at forstå en brøk som en kvotient. Det vil sige et resultat af en delingssituation – og at kunne sammenligne størrelser. 

Fase 2

I fase 2 arbejdes med betydningen del-helhed. Del-helhed viser sig fx i forbindelse med pizzaslices og lagkagestykker. Hvis vi ser på eksemplet $\frac{3}{4}$, så inddeles 'den hele' i fire lige store dele, og herefter fjernes de tre. Igen bygges der videre på elevernes forståelse af ligedeling, men med særligt fokus på, hvad det vil sige, at delene repræsenterer lige store stykker – altså at $\frac{1}{4}$ og $\frac{2}{8}$ repræsenterer den samme størrelse. 

I fase 2 er der fokus på at undgå, at en klasse udvikler heltalsdistraktoren ’ækvivalens’ (se Tabel 1). Denne distraktor består i, at eleverne overfører deres viden om, at hvert naturligt tal står for en bestemt mængde eller størrelse, fx tre stole eller fire kopper. Inden for de rationale tal kan forskellige brøker imidlertid betegne den samme værdi. Fx angiver $\frac{1}{4}$ den samme størrelse af en kage som $\frac{2}{8}$, hvis altså brøkdelene tages af den samme kage, dvs. helhed. Denne egenskab skyldes, at en brøks værdi bestemmes af forholdet mellem dens tæller og nævner.

 

Fase 2

At forstå brøker som en del af en helhed med særligt fokus på ækvivalente brøker (brøker er ækvivalente, hvis de repræsenterer den samme størrelse, fx $\frac{4}{8}=\frac{1}{2}$).

Fase 3

I fase 3 af læringssporet arbejder en klasse med brøker i betydningen mål på fx længder og arealer. Denne betydning er ofte tæt knyttet til tallinjen, men kan også opstå i mange andre sammenhænge. For at udvikle forståelse af brøker som mål er det en god idé at tage afsæt i stambrøker såsom $\frac{1}{2}$, $\frac{1}{3}$ eller $\frac{1}{4}$. Det vil sige, at hvis vi skal finde afstanden til punktet $\frac{3}{5}$ på tallinjen, så finder vi først $\frac{1}{5}$. Denne stambrøk bruges dernæst som enhed til at ’opmåle’ $\frac{3}{5}$; altså $\frac{1}{5} + \frac{1}{5} + \frac{1}{5}$. Det er derfor vigtigt, at klassen bliver præsenteret for tallinjen og arbejder med at placere forskellige brøker på den. I modsætning til fase 1 og 2, hvor afsættet primært er i division, er der i fase 3 fokus på at bruge stambrøken som måleenhed.

I fase 3 er et vigtigt opmærksomhedspunkt for læreren derfor at fokusere på stambrøken som en måleenhed. Fx markerer brøken $\frac{3}{5}$ længden af tre enheder af stambrøken $\frac{1}{5}$. Da denne betydning som nævnt bliver knyttet til tallinjen, er der en tæt sammenhæng til at forstå en brøk som et tal, der markerer et punkt, der har en bestemt afstand fra $0$ – altså et punkt på tallinjen. Denne betydning knyttes derfor ofte sammen med, at en klasse undgår at udvikle heltalsdistraktoren ’tæthed’ (se Tabel 1). Distraktoren opstår, når eleverne tror, at de kan tælle sig frem til den næste brøk i rækken. Det vil sige, at de ikke har erfaret, at der er uendeligt mange brøker mellem to brøker. I deres forståelse kan de tælle sig frem til det næste tal i rækken. Deres viden om tal er knyttet til de naturlige tal, hvor de kender det næste tal i rækken: efter $2$ kommer $3$, efter $3$ kommer $4$ osv. Heltalsdistraktoren kan ses, når elever fx angiver, at der kun er brøken $\frac{1}{3}$ mellem $\frac{1}{4}$ og $\frac{1}{2}$, eller når de sætter brøker fortløbende ind på tallinjen. Først kommer $\frac{1}{1}$, så $\frac{1}{2}$ og herefter $\frac{1}{3}$ (se Figur 2).

I fasen arbejdes med afsæt i en konkret længde, der skal angives. Dette skaber behov for brug af brøker. Når disse længder angives på tallinjen, skabes muligheden for at tale om de længder, der ligger imellem – altså vi bliver ved med at kunne finde nye brøker mellem to brøker.

 

Fase 3

At kunne identificere og bruge stambrøken som en måleenhed til at finde størrelsen af en længde.
 

Fase 4

I fase 4 arbejdes med betydningen forhold – også kaldet ratio. Forhold er den eneste af de fem betydninger, hvor tæller og nævner ikke referer til en samlet værdi, men hvor tæller og nævner ses som to selvstændige enheder, der forholder sig til hinanden. Når vi på denne måde sammenligner værdien af brøkens tæller med værdien af dens nævner, kaldes det for en forholdsforståelse. $\frac{1}{2}$ kan fx betegne forholdet mellem mængden af havregryn og vand i havregrød. For hver deciliter havregryn skal man bruge $2$ dl vand. Forståelsen af brøker som forhold kan bl.a. bruges til at anslå værdien af brøker. Fx har $\frac{22}{34}$ en værdi, der er tæt på en halv, da nævneren er næsten dobbelt så stor som tælleren. Betydningen forhold eller ratio lægger navn til de rationale tal. Forståelsen består i at opfatte brøker som et forhold mellem to heltal, kaldet henholdsvis tæller og nævner. Hvis brøken har en værdi mindre end $1$, vil det ofte være lettest at anslå dens værdi ved at vurdere, hvor mange gange tælleren kan være i nævneren, eller ved at se på, om tælleren og nævneren består af to tal, der er tæt på hinanden. Brøken $\frac{97}{99}$ repræsenterer fx en værdi tæt på $1$. Modsat vil en stor forskel mellem tæller og nævner, såsom $\frac{2}{99}$, repræsentere en værdi tæt på $0$. Forståelsen af forhold er forbundet med de andre betydninger, særligt del-helhed og kvotient.  

I fase 4 er der særligt fokus på at undgå, at en klasse udvikler heltalsdistraktoren ’værdi’ (se Tabel 1). I fasen skal klassen arbejde med at anslå værdierne af de brøker, de bliver præsenteret for, ved at tage afsæt i en brøk og ud fra symbolerne anslå dens værdi. Det er en forudsætning, at klassen kender brøken som notation fra faserne 1-3.

 

Fase 4

At kunne anslå størrelsen på brøkerne gennem arbejdet med forholdet/ratioen mellem tæller og nævner.

Fase 5

I fase 5 arbejdes med den sidste betydning, hvor brøker betegner en ’operator’, der kan ændre eller skalere en størrelse. Den anvendte operation er multiplikation.

Eksempel: Der var kun $\frac{3}{4}$ af klassens $24$ elever tilbage. For at gennemføre operationen kan vi først finde $\frac{1}{4}$ af de $24$ elever ved at dividere med $4$ (nævneren) og få $6$. Derefter kan vi finde $\frac{3}{4}$ af de $24$ ved at multiplicere resultatet, altså $6$, med $3$ (tælleren). Vi kan også gøre det omvendte; først multiplicere med $3$ og så dividere med $4$. Stambrøken spiller altså også en central rolle, når en brøk betegner en operator. Klassen skal derfor gennem arbejdet med mål i fase 3 have udviklet en forståelse af, at $\frac{1}{4}+\frac{1}{4}+\frac{1}{4}$ er det samme som $\frac{3}{4}$.

I slutningen af fase 5 kan klassen arbejde med at finde helheden, når de kender delen. Denne del af fasen kan vente til 5. klasse. Det centrale er, at klassen arbejder med at bruge brøken som en operator, der kan bruges til at ændre eller skalere en anden størrelse. I denne fase er den anden størrelse altid et heltal. Denne betydning er central i klassens arbejde med at kunne multiplicere brøker med heltal eller multiplicere to brøker.  

I fasen er der fokus på at undgå heltalsdistraktoren ’regneoperation’ (se Tabel 1). Denne distraktor dækker over, at man ikke kan have de samme forventninger til resultatet af regneoperationer med rationale tal som med naturlige tal. Multiplikation giver fx ikke altid et større resultat inden for de rationale tal.

 

Fase 5

At kunne bruge brøken som en operator til at tage en del af en mængde – altså brøken opererer på en anden størrelse.