Læringsstile og erhvervsskoleelever

At arbejde med hænderne

Når vi tænker erhvervsskolen, tænker vi ofte i traditionelle fag som tømrer og elektriker, og det er også de fag, der typisk vælges af de elever, som Per Fibæk Laursen beskriver som værende praktisk orienterede elever. (Kilde 1)

På erhvervsskolerne vil vi nok i almindelighed beskrive dem som elever, der er motiverede af at skabe noget konkret. Ofte knyttes der også en forventning til denne elevgruppe om, at de ikke er bogligt interesserede. Fibæk Laursen peger dog på, at det er en myte, at man kan opdele eleverne i to adskilte grupper, der er henholdsvis praktisk eller bogligt interesserede og motiverede.

Hvad ved vi om erhvervsskoleelever?

Praktisk orienterede elever er stadig en relativt ubeskrevet elevgruppe i Danmark, men de udgør sandsynligvis majoriteten af de danske erhvervsskoleelever. Fælles for dem er, at folkeskolen i sin traditionelle form (indretning, fagopdeling, arbejdsformer, opgavetyper osv.) ikke passer specielt godt til den måde, de bedst lærer på. For dem aktiveres matematisk læring bedre i fx garagen, når der rodes med motordele. Nogle elever klarer sig, er stræbsomme eller bogligt dygtige, men den traditionelle skolestil/undervisningsform passer ikke til elever, der i overvejende grad er praktisk orienterede. Derfor er det relevant at anlægge et læringsstilssyn på eleven og gøre sig overvejelser om, hvordan vi kan bruge elevens primære lyst til læring og stil til i højere grad at sætte eleven i spil i undervisningen.

Elever på erhvervsskolerne er selvfølgelig mere end blot se, høre, røre og gøre, og de er nok snarere en blanding af flere læringsstile, der kommer til udtryk i forskellige situationer. De fleste lærere vil dog kunne genkende forskellige elevers læringsstile og vil have den erfaring, at undervisningsformen og typen af aktivitet har stor betydning for elevernes motivation, deltagelse og læring. 

For EUD-elever kan man med rimelighed sige, at de forskellige erhverv eleverne vælger at uddanne sig inden for, tiltrækker elever med læringsstile, der har væsentlige fællestræk. Det hænger formentligt sammen med, at de forskellige erhverv har forskellige traditioner og kulturer, der kommer til udtryk i arbejdsformer og aktiviteter, som appellerer til elever med bestemte læringsstile.

Erhvervskultur

En erhvervskultur kan karakteriseres ved følgende tre aspekter:

  1. Arbejdsform (forholdet mellem selvstændighed og samarbejde)
  2. Præcision (faglige tolerancer for kvalitet)
  3. Arbejdsgenstand (service, træ/metal, dyr, maskine, pc osv.).

Disse tre aspekter af en erhvervskultur er med til at forme elevernes valg af erhverv. De udgør samtidig væsentlige elementer i elevernes uddannelse og socialisering. I uddannelsen bliver eleverne bedømt på deres faglige dygtighed, samt på om de har tilegnet sig og kan agere socialt i forhold til disse aspekter af erhvervskulturen.

Myter om erhvervsskoleelever

Fibæk Laursen peger på, at der eksisterer fire myter om praktisk orienterede elever, der har indvirkning på lærerens syn på eleven og på elevens syn på sig selv.

  1. De praktisk orienterede elever er 'bogligt svage'
  2. De praktisk orienterede elever har brug for stram styring
  3. De praktisk orienterede elever kan ikke fungere med projektarbejde og lignende arbejdsformer
  4. De praktisk orienterede elever har et instrumentelt forhold til uddannelse

Eleverne på erhvervsskolerne genkender i høj grad disse myter fra deres grundskoleforløb, og de bærer dem med sig ind på erhvervsskolerne i form af ringere self-efficacay. For eleverne er matematikken ofte et fag, som beskrives som et nederlagsfag. Disse fortællinger kan bidrage til ringere self-efficacy.

Myterne stammer fra virkeligheden, men myterne beskriver de mest yderliggående karaktertræk ved gruppen og ikke gruppen som helhed. Erfaringer fra erhvervsskolerne viser, at elevgruppen er lige så varieret som andre elevgrupper i forhold til boglig kunnen, men at praktisk orienterede i højere grad er blevet mødt af negative forventninger baseret på disse myter, og det påvirker både deres motivation og self-efficacy negativt.

Praktisk orienterede elever har typisk i grundskolen oplevet en hverdag, der ikke har givet dem gode læringsmuligheder. Det har givet anledning til ringe læringsudbytte og dermed til bestyrkelse af myterne både hos lærerne og hos eleverne selv.

Fibæk Laursen peger på, at myterne opstår gennem forventninger til elever, bl.a. pga. social baggrund og gennem negative fortællinger om boglige præstationer i familien. Dette bidrager til at præge både lærerens og elevers syn på deres muligheder for at lære matematik. Praktisk orienterede elever kan præstere bogligt på lige fod med andre elevgrupper, hvis de tilbydes en undervisning, der tager højde for deres læringsstile og som sigter på at skabe motivation baseret på praktisk anvendelse af matematik.

Erfaringer fra erhvervsskolerne viser, at elever kan gå fra at have et meget lavt og hullet matematisk niveau (endda utilstrækkeligt til at bestå) til at toppræstere, hvis læreren er undersøgende og anerkendende i forhold til elevens læringsstil og støttende for elevens matematiklæring på dette grundlag. 

Læs mere om motivation og selvtillid herunder.


Kilder:

1.  Laursen, Per Fibæk (2010). Hånd og hoved i skolen. Dafolo.

til: ERHVERVSUDDANNELSER
emne: LÆRINGSSTILE

UDGIVET: 2022
 

Forfatter

Bettina Dahl Søndergaard

Lektor, ph.d. i matematikdidaktik
Aalborg Centre for Problem Based Learning in Engineering, Science and Sustainability under the auspices of UNESCO,
Aalborg Universitet/AAU

Lauge Sams Granerud

Faglærer
Roskilde Tekniske Skole

Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer
Del tema Print