Motivation og selvtillid

Motivation har betydning i al slags undervisning og er en grundlæggende drivkraft til læring, også i matematik. En positiv motivation kan være afgørende for, om eleven ihærdigt engagerer sig og lærer, især når der opstår vanskelige situationer. En negativ motivation kan derimod give sig udslag i modstand eller forsvar mod læring. Læs om, hvad det er for en baggrund, eleverne kommer med, hvilken betydning læreren har for elevers motivation, og hvilke handlemuligheder læreren har, med et eksempel fra erhvervsskolepraksis.


Hvorfor er motivation vigtigt?

Når små børn lærer at tælle

Motivation har betydning i al slags undervisning og er en grundlæggende drivkraft til læring.

"En person vil aldrig løse et problem, hvis problemet ikke interesserer ham. Tilskyndelsen til alt ligger i interessen, den affektive motivation." (Piaget)

Matematikdidaktisk forskning om motivation

Piagets pointe i citatet, her oversat til dansk (Kilde 1), gælder også for undervisning i matematik. En positiv motivation kan være afgørende for, om eleven ihærdigt engagerer sig og lærer, især når der opstår umiddelbart uklare og vanskelige situationer. En negativ motivation kan derimod give sig udslag i modstand eller forsvar mod læring eller i elevfølelser som matematikangst og matematikængstelse. (Kilde 2)

I forhold til undervisning i matematik benytter mange forskere begreber om angst, bekymring og om at synes om og værdsætte matematik i forhold til negativ og positiv motivation. De affektive aspekter har særligt stor betydning i forhold til matematiklæring. Derfor er der i den matematikdidaktiske forskning mange understregninger af behovet for og betydningen af, at der i matematikundervisningen skabes en atmosfære, hvor elevernes selvtillid kan vokse. I matematikkens didaktikforskning er der de to seneste årtier blevet lagt mere vægt på affektive aspekter end tidligere. (Kilde 34 og 5)

Forholdet mellem kognition/læring og affekt kan virke begge veje. Nogle forskere ser affekt som grundlag for kognition, andre den modsatte vej. Mest af alt anbefaler vi i dag ikke at fokusere på forholdet som årsag-virkning, men at se dem som forbundne. Derfor bør læreren være opmærksom på såvel de affektive som de kognitive aspekter af elevernes matematiklæring, og hvordan samspillet mellem dem kan bidrage til at skabe positiv motivation.

Læs også tema om matematikangst.

Kilder til teksten: Hvorfor motivation er vigtigt?
  1. Illeris, K. (2007). Læring (s. 92). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
  2. Shaozhong, F. & Jiantong, L. (2020). Negative motivation and its influencing factors of Chinese learners of foreigners. Studia Universitatis Babes-Bolyai – Philologia (1), 157–164.
  3. Mason, J. (1985). Thinking Mathematically. Amsterdam: Addison-Wesley with L. Burton & K. Stacy.
  4. Goldin, G., Rösken, B., & Törner, G. (2009). Beliefs – no longer a hidden variable in mathematical teaching and learning processes. In: J. Maaß, & Schlöglmann, W. (Eds.). Beliefs and Attitudes in Mathematics Education: New Research Results, 1–18. Rotterdam: Sense Publishers.
  5. Leder, G. C., Pekhonen, E. & Törner, G. (Eds.) (2002). Beliefs: A Hidden Variable in Mathematics Education? Kluwer Academic Publishers, Mathematics education Library Vol 31. The Netherlands.

Del tema Print