Lærerens betydning for elevernes motivation og selvtillid

Elevgruppen på erhvervsuddannelser er i reglen forskelligartet og lærerne på erhvervsuddannelserne spiller en nøglerolle i at motivere eleverne og overkomme læringsbarrierer. Læs om, hvordan læreren kan iagttage og påvirke elevernes motivation og hvad lærerens væremåde betyder.

I OECD er man opmærksom på, at elevgruppen på erhvervsuddannelser er mere forskelligartet sammenlignet med gymnasiets elevgruppe, og at lærerne på erhvervsuddannelserne spiller en nøglerolle i at motivere eleverne og overkomme læringsbarrierer. I OECD fremhæver man, at dette i nogle lande er en væsentlig del af uddannelsen og efteruddannelsen af erhvervsskolelærere. (Kilde 1)

Som lærer kan man dermed påvirke elevernes motivation. Løbet er ikke kørt, selv for elever, der har valgt erhvervsuddannelse som et fravalg af 'skole' noget, som kan være forbundet med negative erfaringer med grundskolens matematikundervisning. Men det giver læreren nogle særlige udfordringer, som de må være åbne over for og have handlemuligheder over for.

"Da jeg bad lærlingen se på et værelse, der skulle tapetseres, var hendes reaktion: 'Nu prøver du på at få mig til at lave noget matematik, men det vil jeg altså ikke'." 

Citat fra underviser af malerlærlinge. (Kilde 2)

Vis, at forandring og udvikling er mulig

Elevernes tidligere, måske dårlige, erfaringer med matematik kan have givet dem mangel på selvtillid inden for faget, og de kan opleve sig selv eller føle sig 'stemplet' som nogen, der ikke kan finde ud af matematik. Der er imidlertid forskning, som viser, at hvis elever tror, at egne evner er noget fast, og ikke noget, der kan udvikles, kan dette blive en selvopfyldende profeti. (Kilde 3)

Lærere har derfor en meget stor rolle i at indgyde eleverne tro på og erfaring med, at evner i matematik ikke er noget, der er fast og givet én gang for alle, men at forandring og udvikling er mulig.

Præstation vs. mestring og growth vs. fixed mindset

Elevers motivation påvirkes forskelligt, alt efter om læreren lægger vægt på præstation (på engelsk: performance) med fokus på at nå frem til et resultat, herunder måske fremvisning af dygtige elevers produkter, eller om læreren lægger vægt på mestring (på engelsk: mastery), det vil sige har fokus på forståelse frem for udenadslæren.

Nogle undersøgelser viser, at elever, som opfatter den undervisning, de modtager, som noget, der har fokus på mestring, har en større motivation til udfordrende opgaver. Disse elever tilskriver i stor grad æren for deres succes til deres egen indsats frem for til medfødte evner. Disse elever havde det også psykologisk bedre, havde en højere 'self-efficacy' og troede i stor grad på, at deres evner ikke er noget fast, men noget, der kan udvikles (på engelsk: growth mindset).

Omvendt havde elever, som opfattede deres undervisning som præstationsorienteret, et ringere psykisk velbefindende og lavere self-efficacy. Disse elever troede i stor grad på, at deres evner var noget fast, der ikke kan udvikles (på engelsk: fixed mindset).

I undersøgelsen viste det sig, at det afgørende ikke er lærerens egen tro på, om evner for matematik er noget fast, eller noget, som kan udvikles. Konklusionen var, at lærernes praksis var det afgørende: Når lærerne kan skabe en mestringsorienteret atmosfære, så har det positiv betydning for elevernes motivation og selvtillid, og når lærerne skaber en resultatorienteret atmosfære, så har det negativ indflydelse. (Kilde 4)

Mestringsorienteret og relevant for praksis

Erhvervsskoleelever vil typisk være motiverede af at se en anvendelse, hvilket kunne lyde som om de vil have det bedst med, at læreren lægger vægt på en resultat- og præstationsorientereret undervisning. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, hvis undervisningen bærer for meget præg af fremvisning af dygtige elevers produkter.

Her spiller big-fish-little-pond-effekten formentligt ind, og det kan fratage de lidt mindre dygtige elever deres faglige selvtillid. Hvis undervisningen derimod er mestringsorienteret på noget, som er relevant for praksis, og altså ikke på noget, som opfattes som en tom teori, kan dette skabe en positiv indflydelse på motivation og selvtillid hos eleverne. Underneden alt dette er det dog nødvendigt, at læreren anlægger en 'tone', som giver eleverne den opfattelse, at motivation og indsats er afgørende for læringsudbyttet og trumfer andre forhold.

Hvad er self-efficacy?

Begrebet 'self-efficacy' betyder, at man tror på, at man kan klare en bestemt type af udfordringer eller opgaver. Der er pt. ikke en generelt anvendt oversættelse af udtrykket på dansk, og det er ikke det samme som selvtillid. (Kilde 5)

Når en elev tror, at vedkommende er i stand til at klare en udfordring, så vil eleven være motiveret til at gå i gang og også til at overvinde eventuelle vanskeligheder, der måtte opstå undervejs. Større self-efficacy betyder, at en elev fx vil turde gå i gang med noget nyt og ukendt og også vil kunne lykkes med det. Handleerfaring har stor indflydelse på ens selfefficacy, da små sejre kan sætte gang i en positiv spiral af self-efficacy. Det er derfor essentielt, at der skabes situationer i undervisningen, hvor eleverne oplever, at de lykkes i forhold til konkrete udfordringer gennem brug af matematik.

Også for elever, der har svært ved matematik, er det vigtigt at udvikle og fastholde en positiv motivation. En måde er at være opmærksom på balancen mellem stilladsering og udfordring, fx ved åbne opgaver, hvor nogle elever for motivationens skyld kan have behov for en lidt mere fast struktur for hjælp til at komme i gang og for at få feedback undervejs på, om de er på rette vej.

Lærerens væremåde

Så hvordan skal en lærer være for at få positiv indflydelse på elevers motivation? 

En tysk undersøgelse om lærere og elever i slutningen af grundskolen viser, at lærerne kan have stor positiv indflydelse på elevernes motivation. Det er især, når lærerne selv er motiverede og entusiastiske over for underviserjobbet og er gode til at håndtere stress i lærerarbejdet, at elevernes motivation og 'enjoyment' bliver styrket. (Kilde 6)

Lærerens væremåde er generelt vigtig i matematikundervisning. Disse forhold er særligt vigtige i erhvervsskoleverdenen, hvor nogle elever kan komme med dårlige erfaringer og selvtillid fra grundskolen, her er det vigtigt at møde eleverne med anerkendelse og en positiv tilgang. Derved kan man give eleverne mulighed for at viske tavlen ren og begynde på en frisk, hvis det er relevant.

Vær også opmærksom på, at der er erfaring for, at mange elever gerne vil fortælle om deres liv og erfaringer, og det er vigtigt, at man som lærer er lydhør og forstående.