At tælle - aktiviteter og lege

Børn kan udvikle forståelse for det at tælle og blive dygtige til at tælle gennem forskellige aktiviteter og lege. Det følgende er eksempler på sådanne aktiviteter og lege.    

Eksempler knyttet til forståelsen af at tælle hver ting netop én gang

- princippet om en-til-en-korrespondance

Når børn skal lære at tælle, skal de udvikle forståelse for, at de skal tælle hver ting, bevægelse eller andet netop én gang. I den forbindelse kan det støtte børnene at blive sat i forskellige typer af situationer, hvor de skal koble mellem objekter i to mængder.

 

Situationer, hvor objekter deles i mængder:

  • Giv ét stykke frugt til hvert barn.
  • Dæk bord med én kop ved hver tallerken.
  • Tegn blomster med ét blad på hver blomst.
  • Tegn huse med én skorsten på hvert hus.
  • Lyt til en sang og klap i takt til hvert rytmeslag.
  • Hop én gang, hver gang den voksne klapper én gang.

Det styrker og udvikler også børns forståelse af at tælle, hvis de får lov til at arbejde med små, enkle problemstillinger, som de skal løse. 

Eksempler på enkle problemstillinger:

  • Er der nok stole, hvis alle skal have én stol hver at sidde på?
  • Kan du dele agurker ud, så alle får én agurk hver?
  • Kan du sætte én legetøjsbil ved hver legoklods?
  • Jeg tror, der er 6 bamser. Er det rigtigt eller forkert? Hvordan kan du vide det?

Læs mere om en-til-en-korrespondance i Kan børn tælle, når de kan talremsen?

Eksempler knyttet til forståelsen af, at det sidste tal i talremsen fortæller, hvor mange ting der er i alt

- kardinaltalsprincippet

Når børn arbejder med problemstillinger knyttet til situationer, hvor de har brug for at vide 'hvor mange?', styrker det både deres forståelse af at tælle hver ting netop én gang, og af at det sidste tal i talremsen fortæller, hvor mange ting der er i alt. 

Situationer, hvor vi får svar på spørgsmålet 'Hvor mange?':

  • Hvor mange sugerør skal vi bruge, hvis alle skal have ét hver?
  • Hvor mange æbler er der i kurven?
  • Hvor mange klodser er der i dit tårn?
  • Hvor mange kastanjer er der i dit kastanjedyr?

 

For at finde frem til 'hvor mange?' skal børnene have forståelse for, at det sidste tal i talremsen fortæller, hvor mange ting der er i alt. Børn udvikler også denne forståelse, når de skal tage et bestemt antal af noget, eller når de spiller spil, hvor de skal flytte en brik det antal felter, som øjentallet på en terning viser.

Læs mere i Tælling som svar på ’hvor mange'?

Eksempler knyttet til forståelsen af, at alt kan tælles, og at rækkefølgen er lige gyldig

- abstraktionsprincippet og princippet om irrelevant ordning

Børn skal udvikle forståelse af, at de kan tælle både ting, de kan se, og ting, bevægelser eller andet, som de ikke kan se, og at det ikke har betydning, hvilken rækkefølge de tæller ting, bevægelser eller andet i.  De kan udvikle forståelsen gennem aktiviteter som disse:

  • Legen 'Hr. Løves tælletrick'
    Legen går ud på, at tøjdyret Hr. Løve lægger fire-fem forskellige ting op på en række og beder børnene tælle dem, så fx grisen er nummer ét osv. Efterfølgende flytter Hr. Løve grisen til enden af rækken og beder børnene tælle igen. Dette gør Hr. Løve, ind til alle ting har været nummer ét.

    Bagefter siger Hr. Løve: "Hi, hi, hi, jeg fik jer til at kalde dem alle for nummer ét!" Så siger pædagogen til børnene: "Ej, det gjorde du også Hr. Løve! Hvordan kan det være, det er sådan?". Det handler dernæst om at lytte til børnenes udtalelser, og at børnene hører hinandens forklaringer.


  • Legen 'At tælle poser med forskellige ting' 
    Fyld nogle poser med fire-fem forskellige ting. Det kan fx være en pose med nogle ens røde klodser, en pose med forskelligt farvede klodser af samme form og størrelse, en pose med ting i forskellige former osv. Tag en pose frem ad gangen, og lad børnene tælle, hvor mange ting der er i hver pose, og forklare, hvad de tæller og hvordan.

    Her drejer det sig igen om at lytte og hjælpe børnene med at tænke over hinandens forslag. Der kan være børn, som kun synes, det giver mening at tælle ens ting, mens andre børn tæller alt, uanset om tingene er ens eller forskellige.

Se også Alt kan tælles uanset rækkefølgen

til: DAGTILBUD
emne: AT TÆLLE

UDGIVET: 2021


Forfattere

Martin Carlsen

Professor
Institutt for matematiske fag, UiA

Klaus Rasmussen

Lektor, ph.d.
Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

De 5 principper for tælling

1. Princippet om stabil ordning

Princippet om stabil ordning handler ganske enkelt om, at børn skal lære talordene, og at disse kommer i en bestemt orden eller rækkefølge, en, to, tre, fire, fem og så videre. Denne rækkefølge på talordene er den samme, hver gang vi tæller.    

2. Princippet om en-til-en-korrespondance

Princippet om en-til-en-korrespondance handler om, at når man skal tælle en mængde, må man knytte ét og kun ét talord til hvert objekt, som man skal tælle. For eksempel én sten, to sten, tre sten, fire sten, fem sten, og så videre.

3. Kardinaltalsprincippet

Kardinaltalsprincippet handler om, at det sidste talord, man siger, når man tæller en mængde objekter, også fortæller, hvor mange objekter der er i alt.

Dette tredje princip er afhængigt af, at de to foregående principper allerede er tilegnet. Hvis ikke, vil det sidste talord ikke fortælle, hvor mange objekter der er totalt.

4. Abstraktionsprincippet

Abstraktionsprincippet er det princip der beskriver, at alt kan tælles, både abstrakte ting (fx lyde, klap og ting, man tænker på) og konkrete ting. Abstrakte og konkrete ting kan fint tælles sammen, og forskellige slags objekter kan tælles sammen.

5. Princippet om irrelevant ordning

Princippet om irrelevant ordning beskriver, at rækkefølgen, man tæller objekter i, er lige meget. Man kan starte med at tælle fra venstre eller højre eller fra hvilket som helst sted, så længe man tæller alle objekterne én gang. Selvfølgelig er det alligevel sådan, at det vil være lettere at tælle, hvis man starter fra en ende af, men det har ingen betydning for den totale mængde af objekter.



Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer

Kilder

  1. Beneke, S. (2016): Teaching Preschoolers about 1-to-1-correspondence. Lokaliseret den 09.09.20.
  2. Clements, D. H. & Sarama, J. (2014): Learning and Teaching Early Math. The Learning Trajectories Approach, 2nd ed. New York and London: Routledge.
  3. Gelman, R. & Gallistel, C. R. (1986): The Child’s Understanding of Number. Harvard University Press.

Del tema Print