Børn kan udvikle forståelse for det at tælle og blive dygtige til at tælle gennem forskellige aktiviteter og lege. Det følgende er eksempler på sådanne aktiviteter og lege.
Når børn skal lære at tælle, skal de udvikle forståelse for, at de skal tælle hver ting, bevægelse eller andet netop én gang. I den forbindelse kan det støtte børnene at blive sat i forskellige typer af situationer, hvor de skal koble mellem objekter i to mængder.
Situationer, hvor objekter deles i mængder:
Det styrker og udvikler også børns forståelse af at tælle, hvis de får lov til at arbejde med små, enkle problemstillinger, som de skal løse.
Eksempler på enkle problemstillinger:
Læs mere om en-til-en-korrespondance i Kan børn tælle, når de kan talremsen?
Når børn arbejder med problemstillinger knyttet til situationer, hvor de har brug for at vide 'hvor mange?', styrker det både deres forståelse af at tælle hver ting netop én gang, og af at det sidste tal i talremsen fortæller, hvor mange ting der er i alt.
Situationer, hvor vi får svar på spørgsmålet 'Hvor mange?':
For at finde frem til 'hvor mange?' skal børnene have forståelse for, at det sidste tal i talremsen fortæller, hvor mange ting der er i alt. Børn udvikler også denne forståelse, når de skal tage et bestemt antal af noget, eller når de spiller spil, hvor de skal flytte en brik det antal felter, som øjentallet på en terning viser.
Læs mere i Tælling som svar på ’hvor mange'?
Børn skal udvikle forståelse af, at de kan tælle både ting, de kan se, og ting, bevægelser eller andet, som de ikke kan se, og at det ikke har betydning, hvilken rækkefølge de tæller ting, bevægelser eller andet i. De kan udvikle forståelsen gennem aktiviteter som disse:
til: DAGTILBUD
emne: AT TÆLLE
UDGIVET: 2021
Princippet om stabil ordning handler ganske enkelt om, at børn skal lære talordene, og at disse kommer i en bestemt orden eller rækkefølge, en, to, tre, fire, fem og så videre. Denne rækkefølge på talordene er den samme, hver gang vi tæller.
Princippet om en-til-en-korrespondance handler om, at når man skal tælle en mængde, må man knytte ét og kun ét talord til hvert objekt, som man skal tælle. For eksempel én sten, to sten, tre sten, fire sten, fem sten, og så videre.
Kardinaltalsprincippet handler om, at det sidste talord, man siger, når man tæller en mængde objekter, også fortæller, hvor mange objekter der er i alt.
Dette tredje princip er afhængigt af, at de to foregående principper allerede er tilegnet. Hvis ikke, vil det sidste talord ikke fortælle, hvor mange objekter der er totalt.
Abstraktionsprincippet er det princip der beskriver, at alt kan tælles, både abstrakte ting (fx lyde, klap og ting, man tænker på) og konkrete ting. Abstrakte og konkrete ting kan fint tælles sammen, og forskellige slags objekter kan tælles sammen.
Princippet om irrelevant ordning beskriver, at rækkefølgen, man tæller objekter i, er lige meget. Man kan starte med at tælle fra venstre eller højre eller fra hvilket som helst sted, så længe man tæller alle objekterne én gang. Selvfølgelig er det alligevel sådan, at det vil være lettere at tælle, hvis man starter fra en ende af, men det har ingen betydning for den totale mængde af objekter.