Måling

Vi har brug for at måle

Som Gunnar har mennesker til alle tider haft behov for at måle fx længde på stokke, rumfang af væsker, udstrækning i tid osv. Historisk set er kropsmål blevet brugt til at måle forskellige størrelser, fx favn, fod og tomme, for at måle længde. Fod kan man fortsat godt bruge i daginstitutionen for at give børn erfaring med måling. Man kan for eksempel måle afstanden mellem to vægge i børnehaven ved at tælle antal såkaldte ’museskridt’ (hæl mod tæer efter hinanden, fod for fod). Måling og tælling kommer på sådanne måder i spil med hinanden på samme tid. I Danmark bruger vi stadigvæk fod som et mål for længden af en båd og tomme som et mål for tykkelse af vandrør. Desuden bruges pund som mål for masse eller vægt. Pund er også en historisk og gammel måleenhed for vægt. Fra USA kender vi også til størrelser som gallon som måleenhed for rumfang og yard som måleenhed for længde.

Vi har brug for at kunne sammenligne målinger

Udfordringen med kropsmål og andre ikke-standardiserede måleenheder er, at det gør det vanskeligt at sammenligne længder målt i yards og længder målt i meter eller at sammenligne vægt målt i pund og vægt målt i kilogram, fordi man kun næsten kan omregne disse forskellige måleenheder til hinanden. Varehandel på tværs af landegrænser, men også inden for et lands grænser, har derfor skabt behov for at standardisere størrelsen på de måleenheder, som blev taget i brug til længde, rumfang og tid (og flere andre størrelser). I vores tid har brug af internettet og internationalisering på arbejdsmarkedet yderligere øget behovet for standardisering. Desuden er denne standardisering blevet lavet i tråd med, hvordan vores talsystem er bygget op, så det er forholdsvis enkelt at regne med forskellige størrelser (Kilde 1). Indsigt i dette er tydeligvis et vigtigt fundament for pædagogen, der har samtaler med børnene om måling og sammenligning.

For børn i børnehaven er denne standardisering derimod en fremmed tanke. De har ikke brug for at vide, hvor lang 1 meter er, eller hvor meget 1 liter er, for at gøre sig grundlæggende erfaringer med måling og sammenligning. For børn vil det være meget mere naturligt at bruge en pind eller en sko til at måle længde og at bruge en hvilken som helst beholder til at måle en vis mængde vand. I det indledende eksempel er det ikke vigtigt for Gunnar, hvad tallene på målebåndet betyder, men han ved, at han skal nå til samme tal, hvis bordbenene skal være lige lange. I teksten ’Inspiration til samtaler med børn i målesituationer’ er en fortælling om, hvordan nogle børn bruger deres arme til at måle omkredsen af et træ for at finde ud af, hvor ’tykt’ træet er. Tykkelsen af et træ har jo direkte sammenhæng med omkredsen! Lidt senere er målet for omkredsen erstattet af længden af et tov. Børnene er ikke optaget af, hvor langt tovet er i centimeter, men de kan alligevel fuldt ud skabe mening i situationen og afgøre, hvem der havde valgt det tykkeste træ, for det er den person, der fik det længste tov.

I børnehaven er det relevant at give børn muligheder for at få erfaringer med, hvad man kan måle. Det, man oftest måler, er længde, rumfang og vægt (eller masse). Tid er også en grundlæggende type mål, men den størrelse skiller sig lidt ud fra de andre. Tid er en meget mere abstrakt størrelse end længde, rumfang og vægt. Disse sidste tre kan børn nærmest tage og føle på. Det er mere statiske størrelser, mens tid er en mere dynamisk størrelse, som ændrer sig konstant. Vi kan ikke sige til et barn: «Se der, et minut!». Tid er usynligt; vi kan ikke bare røre tiden. Derimod kan vi godt sige til et barn: «Se, der er 5 deciliter med vand i målebægeret» eller «Her kan vi se, at længden på pinden er 70 centimeter». I børnehaven kan man også godt skabe muligheder for, at børn kan få erfaringer med at måle areal og fart. Dette er også størrelser, som børn kan erfare med deres sanser.

Samtaler med børn om målinger

I det indledende eksempel med Gunnar greb tanten situationen og spurgte Gunnar, om bordet var skævt. I arbejdet med måling og sammenligning i daginstitutionen er der mange spændende momenter, man kan gribe fat i som pædagog. Vi vil først og fremmest fremhæve, hvor vigtig samtalen med børnene er. Det er vigtigt at tale med børnene om,

• hvad måling er,
• hvad vi gør, når vi måler noget,
• hvilke ord vi bruger, når vi måler henholdsvis længde, rumfang, vægt og fart,
• hvad vi kan måle med,
• hvilke redskaber der er egnede til at måle de forskellige størrelser,
• hvilke måleenheder vi bruger i tilknytning til de forskellige målinger,
• osv.

Det er vigtigt at tage børnene med ind i sådanne og lignende samtaler, for at de kan skabe mening i situationen (Kilde 2). For at skabe mening i situationerne er det vigtigt at bruge begreber og ord, som børnene kan forstå. I sammenhæng med måling er det derfor relevant at tale om de sammenligningsord, vi bruger. Sprogligt set er dette tillægsord, men sammenligningsord er en mere dækkende indholdsmæssig betegnelse for disse ord.

Som pædagog er det vigtigt at være opmærksom på, at vi bruger forskellige sammenligningsord alt efter, hvad vi måler og sammenligner. For eksempel bruger vi disse sammenligningsord i