I skal nu lave et smittesprednings-eksperiment med følgende regler:
Væsken er rent vand - undtagen i ét af krusene, der indeholder en koncentreret saltopløsning. Det er ikke farligt at drikke, men det smager ret skidt (Læreren forbereder på forhånd krusene med henholdsvis vand og saltopløsning svarende til antallet af elever, der deltager i eksperimentet).
VIGTIGT: Du skal holde masken og aldrig vise andre, at du er blevet smittet!
Der må ikke tales eller gestikuleres under eksperimentet.
Efter 7-10 minutter stoppes eksperimentet af læreren.
Derefter opskriver alle deres memorerede smittetidspunkt på tavlen.
I fællesskab opstiller vi tre tabeller på tavlen som følger (den eneste forskel er, hvor store tidsintervaller, vi har valgt). Alternativt kan man nøjes med den øverste tabel og kun ved behov (hvis mønsteret i data ikke er tydeligt) samle observationerne i større intervaller.
Derefter opstilles søjlediagrammer og/eller kurver med f.eks. intervalmidtpunktet som førstekoordinat.
Ligner kurverne grafer for funktionstyper, I kender?
Hvorfor har smitten mon bredt sig på den måde, kurverne/diagrammerne viser?
Hvor virkelighedstro er eksperimentet ift. smittespredning?
Hvilke ændringer kunne man lave, så eksperimentet passede bedre med virkelig smittespredning? (kunne man f.eks. simulere, at nogle var vaccinerede? Eller at nogle var i isolering derhjemme, mens andre ikke var? Andet?)
Diskutér for hver af følgende forslag: Hvilken situation fra virkelighedens Covid-epidemi kunne denne variation af eksperimentet mon simulere? Hvordan vil det påvirke smittespredning ift. det oprindelige eksperiment?
Nogle (f.eks. 2/3) af eleverne sidder stille på en stol, mens resten (1/3) går rundt og spreder smitte.
Nogle (f.eks. 2/3) af eleverne har store kander frem for kopper til at blande væsker. Således bliver smitten hurtigt fortyndet, så den ikke smages – dvs. at eleven ikke smittes.
Elever bliver raske igen f.eks. et minut efter, de blev smittet. De skal således skifte deres blandekop ud med en ny med rent vand ét minut efter, de blev smittet.
til: Grundskole, Erhvervsskole og Gymnasie
emne: EPIDEMIMATEMATIK
UDGIVET: 2025
Det vil typisk være fint at opløse 50-100 gram salt pr. liter vand. Saltet skal kunne smages klart efter 5-7 møder mellem elever, hvor koncentrationen halveres. Med f.eks. 100 g/L, er koncentrationen 10%, og $(10\cdot 0,5^7)%=0,08%$ efter 7 møder, hvilket godt kan smages.
Eksperimentet kan også alternativt udføres med faste tidsintervaller mellem, at man finder en makker. F.eks. hvert 20. eller 30. sekund. Dette er muligvis nemmere at styre for læreren.