Hvorfor er dialogiske interaktioner vigtige for elevers udvikling af matematisk opmærksomhed?

Dialogisk undervisning er en pædagogisk tilgang, der bygger på dialogiske interaktioner. Det er ikke en fast metode med bestemte trin der følges, men en måde at tænke undervisning på, som fokuserer på at inddrage eleverne aktivt i læringsprocessen gennem kombinationer af fleksible pædagogiske tilgange.

Den grundlæggende tankegang bag dialogiske interaktioner i klasseværelset er, at dialogiske interaktioner er afgørende for elevernes læring. Det afgørende er, i hvor høj grad undervisningen kræver, at eleverne tænker selvstændigt, og ikke blot gentager andres tanker. Dialogisk undervisning vurderes ikke kun ud fra "hvordan" der undervises, såsom i spørgsmål/svar-sekvenser under interaktioner men også ud fra ”hvad” eleverne skal lære i relation til de faglige mål, der er sat for undervisningen.

De seks principper, der er beskrevet som en teoretisk ramme for dialogisk undervisning, er grundlæggende retningslinjer. Principperne giver en struktur, der viser, hvad dialogisk undervisning er baseret på. (Kilde 3)

1. Fællesskab: Klassen er et sted for fælles undersøgelser og læring. Elever og lærere viser imødekommenhed og samarbejder om at løse opgaver, der kan være fælles for hele klassen eller i grupper.
2. Støttende: Eleverne føler sig trygge til frit at udtrykke ideer uden frygt for at svare forkert. Der er plads til tøvende eller usikre bidrag, og elever hjælper hinanden med at nå fælles forståelse.
3. Gensidig: Eleverne lytter til hinanden, deler ideer, stiller spørgsmål og overvejer alternative synspunkter. Underviserne sikrer, at eleverne har rig mulighed for gensidigt at udveksle synspunkter på denne måde.
4. Deliberativ (rådslagning eller grundig overvejelse): Eleverne bringer forskellige ideer i spil i undervisningen, diskuterer, vurderer, argumenter og søger løsninger. Eleverne arbejder hen mod begrundede synspunkter og løsninger på opgaver.
5. Kumulativ: Eleverne bygger videre på både deres egne og hinandens ideer, så de danner sammenhængende tankemønstre.
6. Målrettet: Klasserumsdialogen er åben og samtidig struktureret mod specifikke mål for elevernes læring.

De to første principper relaterer til dynamikken i dialogen og karakteriserer en klasserums kultur, hvor dialogen har gunstige betingelser for at udvikles og trives ved, at eleverne eksempelvis har mod på at diskutere deres ideer. Under de betingelser har læringspotentialet de bedste betingelser for at blive realiseret. Det tredje og fjerde princip, gensidighed og deliberativ, etablerer en forbindelse mellem situationen og det, der bliver sagt. Disse principper afspejler og påvirker både forholdet mellem ideer og mellem eleverne. Det femte princip kumulativ understøtter undersøgelse og nye faglige indsigter. Det sjette og sidste princip er et middel til et didaktisk mål. 

Disse principper lægger op til samtale, undersøgelse og samarbejde, hvilket bidrager til at gøre undervisningen meningsfuld og dybdegående. Hensigten er at styrke eleverne i at tænke kritisk, diskutere ideer og opbygge en solid matematisk viden.

1. Vygotskiĭ, L. S. (Lev S., & Cole, M. (1978)). Mind in society : the development of higher psychological processes. Harvard University Press.
2. Säljö, Roger. (2000). Lärande i praktiken : ett sociokulturellt perspektiv. Prisma.
3. Alexander, R. J. (2020). A dialogic teaching companion. Routledge.