Læringssporene kan danne grundlag for matematikundervisning, men de er ikke læremidler, der kan bruges direkte i undervisningen. De er henvendt til lærere, og det kræver en bearbejdelse at undervise på grundlag af et læringsspor. Denne bearbejdelse omfatter bl.a. tilrettelæggelse af konkrete aktiviteter, som eleverne kan arbejde med, og som harmonerer med de bærende faglige idéer i et læringsspor.
Bearbejdelsen kan finde sted i mange forskellige sammenhænge. Læringssporene kan fx bearbejdes på:
Når det er lærere, der står for bearbejdelsen, bliver det muligt at tilpasse læringssporene til lokale forhold, fx til en bestemt klasses faglige forudsætninger eller til EUD-elevers erhvervsfaglige uddannelse. Man kan også forestille sig, at læringssporene suppleres, nuanceres eller justeres, hvis der i forbindelse med afprøvninger opstår nye idéer i en lærergruppe, fx på grundlag af observationer i et klasserum. Det er således ikke hensigten, at læringssporene fremstår som uforanderlige størrelser, men snarere som et stillads, der kan styrkes eller ombygges, så det passer til forskellige bygninger.
Bearbejdelsen af et læringsspor kræver et studie af dets bærende faglige idéer. Tanken er, at især afsnittet tilgang skal støtte dette studie (se Læringssporene i indsatsen). Desuden giver en række af NCUMs temaer dybere indsigt i forskningen bag udvalgte læringsspor (se temaerne). Anvendelsen af læringssporene giver på den måde grundlag for at tilrettelægge konkret undervisning, men også for at udvikle indsigt i stofdidaktiske idéer.
Mere specifikt kan læringssporene bl.a. anvendes
I anvendelsen af læringssporene er det som nævnt meget vigtigt, at de ikke opfattes som statiske, men som konstruktioner man kan justere, videreudvikle og/eller supplere.