Invitation og tilmelding til årsmødet i foreningen for eksaminerede matematikvejledere F3M


Det er med fornøjelse, vi hermed sender invitation og tilmelding til dette års seminar d. 18. og 19. maj. I år afholdes årsmødet i samarbejde med NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning. NCUM finansierer det internationale oplæg ved Koeno Gravemejer, og desuden deltager centerleder Morten Blomhøj under arrangementet.

I år har vi som et forsøg booket plads på konferencehotel Brogaarden i Middelfart i stedet for det traditionsrige Søminestationen i Holbæk, hvor årsmødet oprindeligt lå i forlængelse af et af kursusinternaterne på matematikvejlederuddannelsen.

De sidste par år har vi har været ramt af Corona-nedlukninger, hvor vi sidste år forsøgte os med en virtuel model, og da vi gerne vil mødes fysisk igen, prøver vi hermed noget nyt.  

Valg af konferencehotel ”midt i landet” betyder måske, at der bliver mere lige adgang for alle til at deltage, og at vi ikke selv skal stå med det praktiske ansvar omkring forplejning og kaffe osv. Til gengæld bliver det ikke helt så ”hjemligt”, og vi kommer til at undvære Mogens’ udsøgte valg og præsentation af diverse vine til middagen, men nu giver vi det et forsøg.

Programmet bliver som vanligt. Generalforsamling og god middag den første dag, og dag to bliver en dag med oplæg og erfaringsudveksling. I år har Mogens skaffet kontakt til endnu en anerkendt international matematikdidaktiker, som vi har stiftet bekendtskab med under studierne, nemlig Koeno Gravemeijer som blandt andet har arbejdet med ”Emergent Modelling”. Se det mere detaljerede program på næste side.

Tilmelding

Deltagelse til hele arrangementet koster 1500 kr. Det inkluderer generel forplejning på opholdet, herunder middag med 3-retters menu d. 18. maj inklusiv lidt vin til maden (der er mulighed for individuelt tilkøb), overnatning i enkeltværelse (dele-badeværelse med nabo) samt forplejning på dagsprogrammet d. 19. maj.

Hvis man kun kan deltage d. 19., er prisen 350 kr.

Af hensyn til afbestillingsfrister mm. vil vi bede om, at tilmelding og betaling er gennemført senest mandag d. 4. april 2022.

Tilmelding og betaling foregår via tilmeldingslinket til højre på siden.

Jeg håber på et godt fremmøde og nogle fornøjelige timer sammen med matematikvejledere og -didaktikere.



På bestyrelsens vegne

Mette Bendix Lomholt, Formand for foreningen

Footholds for Inquiry Oriented Instruction

Koeno Gravemeijer 
Emeritus professor, Eindhoven University of Technology

Some decades ago the NCTM published its well-known Standards that indicated the direction in which mathematics education in the US would have to develop. Over time various elaborations emerged of the underlying, and similar, ideas, which we may assemble under the more general label of  inquiry oriented instruction. Implementing those ideas proved difficult. Over time, however, a growing body of research emerged on how to ground and foster inquiry based instruction. Schoenfeld (2002) found that there are three requirements for successfull implementation of this type of instruction: (1) adquate textbooks, (2) teaching that aligns with those textbooks and (3) mandated assessment that fits the goals of the Standards. In this talk I want to focus on the principles underlying the first two requirements, being instructional design theory and theories on teaching. Thogether they offer footholds for designing and enacting inquiry oriented instruction.

 

PROGRAM

18. maj

16.00 - 17.00 - Ankomst og Checkind

  • (lidt kaffe/vand)

17.00 - 18.30 - Generalforsamling i foreningen F3M

  • Dagsorden udsendes separat

19.00 - > - Middag og uformel netværkning


19. maj

Morgenmad og Check ud inden kl. 9.00

9.00 – 12.00 - Oplæg - Ved Koeno Gravemeijer, Professor emeritus, Eindhoven University of Technology. 

  • Introduktion ved Mogens Niss
  • Kaffepause undervejs

  • Spørgsmål og diskussion undervejs og til sidst

12.00 – 13.00 - Frokost

13.00 – 13.30 - Orientering om og drøftelse af samarbejdet mellem F3M og NCUM.

  • v/ Morten Blomhøj (leder af NCUM) og Uffe Jankvist (leder af NCUMs ekspertgruppe for gymnasiet). 

13.30 - 15.30 Matematikvejledning i praksis

  • Korte oplæg med drøftelser fra matematikvejledere.
TID
d. 18.-19. maj 2022
STED
Brogaarden, konferencehotel, Abelonelundvej 40
5500 Middelfart
PRIS
1500 kr. (ved deltagelse kun i dagsprogrammet d. 19. er prisen 350 kr.)
TILBAGEMELDING
Senest d. 4 april.

Konferencen er for

Medlemmere af F3M

Del tema Print