Matematikkens didaktik har de senere årtier gennemgået to paradigmeskift. For det første er digitale teknologier blevet en integreret del af matematikundervisningen og for det andet er fokus flyttet fra mestring af færdigheder til besiddelse af matematiske kompetencer. Dette ph.d.-projekt undersøger sammenhængen mellem elevers matematiske kommunikationskompetence og deres brug af det dynamiske geometriprogram GeoGebra i folkeskolen (7.-9. klassetrin).
Målet er at besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvad er samspillet mellem elevers (14-16 år) aktivering af kommunikationskompetencen og brug af GeoGebra?
Projektet søger mod at udvikle teorier om samspillet ved at anvende design-based research og praksisser fra networking of theories. Teorier fra matematikkens didaktik kobles således til en samlet teoriramme. Foreløbige resultater viser, at brugen af digitale teknologier kan gøre det vanskeligere for eleverne at aktivere deres kommunikationskompetence, da brugen af digitale teknologier muliggør flere måder at udtrykke sig på matematisk. Disse nye udtryk konfronterer de ellers etablerede konventioner for matematisk kommunikation. Samtidig flytter elevernes brug af de digital teknologier også fokus fra matematisk kommunikation til brug af selve værktøjet, hvilket igen vanskeliggør aktiveringen af kommunikationskompetencen.
Indsamlet i danske folkeskoleklasser (8.-9. Klassetrin)