Hvilke former for viden som kræves for at undervise i matematik på et givet klassetrin afhænger af den undervisnings- og læringskultur man befinder sig i, eftersom denne viden konstrueres under samfundets konstante indflydelse.
Denne PhD-afhandling udforsker japanske matematiklæreres professionelle viden og dens formidling blandt lærerne, ud fra et perspektiv som er funderet i den antropologiske teori om det didaktiske (ATD).
”Professionel” viden refererer her til sund teoretisk viden som eksplicit og bevidst udvikles af den institution af lærere som deler den. For at fremstille detaljerne i denne viden analyserer vi case studier fra læreruddannelse, refleksioner som deles af praktiserende lærere, og den internationale formidling af en specifik japanske undervisningstilgang.
I det studium, som sigter på at belyse den viden som formidles i matematiklæreruddannelse for grundskolen, gives en eksplicit beskrivelse og analyse af såvel lektionsprocessen som læreruddannerens undervisningsmetoder. Det viser sig, at det mest iøjnefaldende karakteristikum er en teoretisk tilgang, hvilket yderligere bestyrkes af en sammenligning med tilsvarende lektioner som blev observeret i finsk og svensk læreruddannelse. Vi analyserer dernæst én af de måder, hvorpå en sådan teoretisk viden produceres, gennem japanske mellemskolelæreres kommentarer under et refleksionsmøde i forbindelse med en åben lektion. Lærernes kommentarer kategoriseres og modelleres fra et institutionelt perspektiv. Analysen viser hvordan lærernes fokuspunkter vedrørende undervisningsteknikker i den observerede lektion knytter sig til forskellige mål for matematikundervisningen. Vi analyserer hvilke forhold som påvirker lærernes forskellige fokuspunkter, og hvordan disse forhold fremmer realiseringen af overordnede mål for undervisningen gennem konkrete undervisningsteknikker. Endelig udforsker afhandlingen visse kritiske fænomener som opstod i forbindelse med et forsøg på at overføre japanske undervisningspraksisser og –ressourcer til en ny kontekst med et andet undervisningsmiljø (svensk mellemskole), hvor lærerne har andre drejebøger for matematiklektioner. Analysen er baseret på en referencemodel som ekspliciterer forskerens kriterier for de forskellige undervisningsteknikker i relation til forskellige didaktiske formål, og viser hvilke af de japanske undervisningsteknikker som de svenske lærere havde vanskeligt ved at bringe i anvendelse. ATD-modellen bruges endvidere til at forklare de betingelser og begrænsninger som gav anledning til disse fænomener.
Tilsammen udforsker de tre studier centrale aspekter af den kritiske proces, som japanske læreres professionsviden etableres gennem, og hvordan denne viden finder udbredelse i deres professionelle miljø. Vi diskuterer også sammenhængen mellem udbredelsen af denne teoretiske, delte viden, og veletablerede systemer som muliggør og nærer design af lektioner og refleksioner over dem.